Dagens Drukkenbolte

Vejen ned til min spanskskole er fuld af oplevelser. Om morgenen åbner de små butikker. Der kan man købe alskens nødvendigheder – fra skolehæfter over tortillas til drikkevand. Og i småværksteder og frisørsaloner starter dagens arbejde.
Skolebørnene følges til skole af mødre, fædre, tanter, onkler, ældre søskende, naboen eller hvem der nu er for hånden…
Ikke til samme sted. Nogle har røde trøjer på og går i samme retning som mig. Dem med blå trøjer går i den modsatte retning. Andre – med grønne trøjer, med ternede nederdele, med … – der er tilsyneladende mange forskellige skoler. Skolebørnene har sikkert tjek på i hvilken retning de skal. Også dem uden skoleuniformer.
Spredt ud omkring hjørnet af Diagonal 2 og Calle Cirilo Flores sover dagens drukkenbolte branderten ud. Her ved hjørnet ligger nemlig et par af de Cantinas, hvor man kan erhverve sig en billig brandert.
Nogle af drukkenboltene ligger temmelig tilfældigt – tilsyneladende hvor de er faldet – med benene spredt ud over kørebanen.
Og det er lidt af et under at ingen får benene kørt af når bilerne kommer rundt om hjørnet i fuld fart efter et enkelt tryk på hornet som i al fald ikke trænger gennem til disse branderter.
Drukkenboltene ligger der som regel også når jeg 5 timer senere kommer der modsatte vej.
Tre dage i træk møder jeg den samme ældre mand. Men hver dag er han kommet ca. 25 meter længere op ad bakken, væk fra værtshusene. På fjerdedagen er han forsvundet. Måske er pengene sluppet op. Måske har konen slæbt afsted med ham.
Et par dage senere møder jeg ham i al fald i ældru tilstand. Han har sovet branderten ud, men har stadig et træt udtryk i øjnene. Tøjet er tilsyneladende det samme. Om han er på vej tilbage til endnu en brandert ved jeg ikke. Jeg ser ham ikke igen.

I starten undrer det mig hvordan man kan have råd til at erhverve sig sådanne branderter i det her land hvor en ærlig flaske øl står i 7 kr henne i supermarkedet og en flaske rom koster omkring de 50. Men en lærer afslører for mig at man kan erhverve sig en gevaldig brandert betydeligt billigere, vha. “cusha”, den lokale hjemmebrændte.
Angiveligt sælger alle Cantina’er cusha – “sort”, “under disken” – for småpenge.

Cusha’en har en lang historie bag sig og betegnelsen dækker så vidt jeg har forstået oprindeligt over en traditionel (og stærk) drik baseret på majs. Et vigtigt element i mange af mayaernes rituelle handlinger. Det er den stadig, men i dag laves den på sukkerrør evt. kombineret med frugt som Ananas, Æbler, Nance el. lign.
For dem der ikke tør binde an med de mange hjemmebrændte varianter findes der efter sigende også industrielt producerede udgaver som – ifølge fabrikanterne – på grund af den renere industrielle fremstillingsproces, ikke er så risikable at indtage, som de varianter der produceres på illegale brænderier oppe i bjergene.

Skriv kommentar -

Poster der ligner : Guatemala - På spansk skole i Xela - -

Indrykket : 15. maj 2003 - (Læst 619 gange)

*

Skriv en kommentar

om

Rejseblog - Breve, postkort, dagbogsnoter

"The future is already here. It's just unevenly distributed." W. Gibson

cookies

Rejseblog anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Rejseblog forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Rejseblog is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

Rejseblog : http://www.bo-k.dk/rejseblog/index.php