Tikal – Ruiner i junglen
Man kan rejse fra hovedstaden i Guatemala og til Tikal på mange måder.
En af de nemmeste er formentlig at købe en færdig pakketur fra – for vores vedkommende Antigua – og til de imponerende Maya ruiner i Peten.
Sådan pakketur kan f.eks. omfatte fly tur/retur fra hovedstaden, shuttlebus frem og tilbage til lufthavnene i begge ender, guidet rundtur i Tikal (engelsk talende guide), et par måltider samt entreer og en hotelovernatning.
Vi vælger at flyve og overnatte på et hotel som ligger i selve parken i gå afstand fra ruinerne. Turpakken køber vi hos et rejsebureau som udmærker sig ved at have en Internetside med en detaljeret beskrivelse af hvad der er med i pakken, inkl. en tidsplan (som i det store hele viser sig at holde!) .
Det med den detaljerede beskrivelse vil jeg fremhæve som et plus. Priserne er ca. de samme men langt fra alle rejsebureauer er i stand til at gi’ en ordentlig beskrivelse af hvad det er de sælger.
Man kan selvfølgelig gøre turen billigere. F.eks. droppe overnatningen. Der sælges dagture til Tikal, fly ud om morgenen, hjem om aftenen. Eller man kan tage en luksusbus, køre om natten, sove i bussen. Eller man kan tage en endnu billigere bus. Osv. Osv.
Tikal ligger i Peten departementet som omfatter omtrent en tredjedel af Guatemalas samlede areal. For 40 år siden boede her nogle få tusinde mennesker, men siden er antallet steget til omkring en million p.g.a. indvandring fra øvrige land. Med fatale konsekvenser. Regnskov er ryddet i stor stil, og har blotlagt et skrøbeligt økosystem.
Det fortæller vores guide under den ca. 1 time lange bustur fra lufthavnen i Peten og til vores hotel.
Han – guiden – virker både vidende og entusiatisk – selvom det må være nummer x gange 1000 han konfronteres med opgaven som turistguide.
I løbet af den 4 timer og 7 miles lange rundtur i parken til et udvalg af ruinerne får vi både fortalt om dyreliv, økosystemer, arkitektur og kultur og Maya civilisationens opståen og nedtur. En nedtur som angiveligt startede omkring 900 e.K. og kulminerede med Spaniernes erobring af område. Tikal var for længst opgivet og forladt ved de spanske erobreres ankomst.
Men – som vores guide siger – mysteriet om Maya civilisationen er ikke så meget mysteriet om dens undergang, som det er mysteriet om hvordan den klarede at overleve gennem omtrent 25 århundreder…
Turen i junglen går omkring både overbevoksede bygninger, nærmest ukendelige under den tætte bevoksning, og til mere eller mindre rekonstruerede, restaurede og / eller frilagte bygninger, herunder op til toppen af den højeste af de imponerende pyramider, Yik’in Chan K’awil’s 64,6 meter høje Tempel 4. Tempel 4 er beliggende helt mod vest i det 16 kvadratkilometer store område og er angiveligt den højeste bevarede bygning fra det præ-Columbianske Amerika i det hele taget.
Tempel IV bestiges i dag via ensrettede trapper konstruerede til formålet og fastgjort udvendigt på pyramidekonstruktionen – 147 trin op og 150 trin ned.
Der er et gelænder at holde fast i, både op og ned. Selv for folk med højdeskræk må bestigningen således være en mulig option.
Oppe fra toppen er der en imponerende udsigt over området, udover trætoppene og til de enkelte andre bygninger som strækker sig op over trækronerne, herunder Tempel I og Tempel II på Great Plaza, et andet af rundturens mål.
Vi er tilbage på vores hotel over middag, ved et tiden, trætte – både p.g.a. af de mange indtryk og den afbrudte nattesøvn.
Apropro. Der er et par fordele ved at overnatte på hotel i parken: mulighed for at tage en middagslur, tid til at udforske på egen hånd og mulighed for at opleve stedet på forskellige tidspunkter af døgnet, ved solopgang, solnedgang osv.
Parken lukkes ganske vist kl 6 aften og åbner først igen 6 morgen, i juli er det efter solen er stået op, men det er en hindring som vores guide åbenbart sagtens kan overvinde.
Vi tegner os for en solopgangstur og bevæger os den følgende morgen i iltempo atter engang til Tempel 4 gennem en endnu mørk jungle, akkompagneret af brøleabernes imponerende og måske også en lille bitte smule skræmmende brølen, – eller brølene ville i al fald være det, skræmmende, hvis man ikke lige vidste de kom fra en lille brøleabe langt oppe i trækronerne.
Vi anbefales at holde os på midten af stien og undlade at træde på trærødderne. Som vores guide siger: ‘It could be something else’.
Selv fra toppen af Tempel 4 fortoner solen sig dog i disen – det er ikke den bedste årstid for solopgange fra en skyfri himmel – men vi beriges med en imponerende jungle koncert fra et væld af fugle, aber og hvad ved jeg, ægte surround sound.
Tikal er en af denne verdens absolutte seværdigheder og beliggenheden et ekstra plus.
Iøvrigt fortæller guiden at det bedste tidspunkt at komme på besøg er i månederne november til februar. Her skinner solen normalt fra en skyfri himmel, der er ikke så varmt, og så er der – om muligt – endnu flere fugle, eftersom mange fugle trækker fra højlandet og til den lavere liggende jungle på denne kolde tid af året. Allerbedst er det – tilføjer han – hvis man kommer når der er fuldmåne.
Jeg får lyst til at vide mere om denne længst forsvundne civilisation og køber Peter D. Harrisons ‘The Lords of Tikal : Rulers of an Ancient Maya City’, hos en af parkens bogsælgere, og – hvem ved – tager måske turen en anden gang.

Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :
