Salsaturist i Havana

Salsaturist i Havana, Cuba

Bo Kristensen, tekst og fotos

Havana Cuba
Havana Cuba

Hvor går man hen når man skal ud og danse i Havana? Hvad er navnet på verdens bedste cola? Hvor får man danseundervisning? Hvordan håndterer man Havanas taxachauffører? Er al cubansk mad kedelig og fantasiløs? Hvordan ser en cubansk lommetyv ud? Hvor skal man bo? Hvad bør man se i Havana? Og er cubanske Mojitos ligeså gode som deres rygte?

Muligvis findes svarene på disse og mange andre spørgsmål om det at være turist i den cubanske hovedstad i denne tekst.

En anden verden

Cubanerne og Cuba har noget som virker dragende på mange af os danskere, ikke mindst de af os der danser salsa.

Landets hovedstad, Havana, er noget af et kulturelt overflødighedshorn med et væld af tilbud til den danselystne og musikinteresserede. Det er ikke svært at finde koncerter hvor fremragende musikere i verdensklasse spiller lækker dansemusik. Kunsten består snarere i at bestemme sig for, hvilket et af de mange tilbud man skal vælge.

Når man kommer rejsende til Havana er der nok også en del ting der virker anderledes.

En dansk bekendt der besøgte Havana for første gang efter i flere år at have været bosat i mellemamerika vendte forundret tilbage med reaktionen: “der er jo ikke nogen fattige”.

Hvad man ser når man som dansker kommer flyvende fra europa skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg har flere gange taget turen, den så at sige modsatte vej, fra mellemamerikas storbyer og til Havana og kan sagtens genkende ovennævnte reaktion.

Jeg har besøgt Havana, Cuba flere gange, fordelt over årene fra 1998 og frem, og er de fleste gange kommet rejsende til landet fra Mellemamerika.

Mine besøg i byen har haft salsa og den cubanske musik som omdrejningspunkt. Jeg har deltaget i arrangerede salsakurser, søgt privat salsaundervisning og i øvrigt dyrket Havanas righoldige og frodige kulturliv.

Og set fra mellemamerikas storbyer er kontrasten er voldsom. Fraværet af både den ekstreme rigdom og ekstreme fattigdom, fraværet af den åbenlyse nød, vold og kriminalitet som man kan møde i mellemamerika er en ting. Men langtfra nok til at forklare forskellen.

Selv på en fredag eftermiddag virker tempoet i Havana overalt tilbagelænet og ustresset, med et mylder af mennesker overalt. Fodgængere og cyklister! Folk venter ved busstoppestederne, i køerne ved pizzaboderne og hvor man ellers samles. Trafikken er langsom, men glidende. Og der er flere kollektive end private biler: taxier, arbejdskøretøjer, busser, lastbiler…

Havana Cuba
Havana Cuba

Der er ingen påtrængende reklameskilte. Ingen gadesælgere, tiggere o. lign. der bestormer bilisterne ved ethvert lysreguleret vejkryds. Og der er forøvrigt heller ikke særlig mange lysregulerede vejkryds.

Ingen uniformerede og svært bevæbnede vagter. Og husene er heller ikke barrikaderede bag høje mure og hegn og ruller af 230 volt strømførende pigtråd, sådan som man kan opleve det i f.eks. det mellemamerikanske “naboland” Guatemala og især dets hovedstad, Guatemala City.

Og så er der som nævnt kulturen, musikken, menneskene…

Med fly til og fra Cuba

De fleste rejsearrangører tilbyder charterferie i Cuba. Kommer man fra Danmark og vælger man selv at købe flybillet er et par af de oplagte muligheder at rejse med Air France fra/via Paris eller Iberia fra/via Madrid. Personligt foretrækker jeg absolut lufthavnen i Madrid, hvis jeg har mulighed for at vælge.

Alle toldregler vedrørende indrejse – som jævnligt ændres – kan findes på det Cubanske toldvæsens hjemmeside på internettet. ( http://www.aduana.islagrande.cu/ )

Det kan betale sig at surfe lidt rundt på nettet. I sommeren 2007 var det f.eks. betydeligt billigere at rejse via Hamburg i Nordtyskland i stedet for Kastrup lufthavn i København.

Ved indrejse til Cuba skal man være i besiddelse af et gyldigt turistvisum (som f.eks. kan fås på den Cubanske ambassade i København) samt værelsesreservationer for minimum to nætter.

Mange rejsebureauer sælger pakker hvor to hotelovernatninger er inkluderet, ellers kan man på forhånd reservere værelser hos private værelsesudlejere eller hoteller via internettet.

Fra Mellemamerika har bl.a. Taca og Copa flere forbindelser til Cuba (via henholdsvis El Salvador og Panama). Desuden har det Cubanske flyselskab Aero Caribbean en ugentlig forbindelse til Nicaragua og Honduras.

Paskontrol i lufthavnen i Havana

José Marti Lufthavnen i Havana må være en af verdens mest hurtige og effektive lufthavne. I al fald er der de seneste par gange jeg er er ankommet til Havana, max. gået 30 minutter fra jeg har forladt flyet og indtil jeg har stået ved taxa’en udenfor ankomsthallen med min bagage.

I første omgang skal man igennem selve paskontrollen hvor pas og især pasbillede og visa studeres omhyggelig og tolderen bag glasruden måske også stiller et par uddybende spørgsmål.

Så åbner han en dør indtil selve bagageudleveringen ved et tryk på en knap.

Inden man kan komme frem til sin bagage skal man dog lige igennem en sikkerhedskontrol som svarer til den man var igennem inden man steg om bord på flyet.

Men i modsætning hvad der er reglen i USA og de mellemamerikanske lande slipper man altså for at skulle aflevere sine fingeraftryk.

Pengeveksling og dobbeltøkonomi.

I lufthavnens ankomsthal er der et vekselbureau hvor udenlandsk valuta kan omveksles til de konvertible pesos CUCs.

Vekslingen i lufthavnen er det første møde med den særprægede cubanske dobbeltøkonomi som irriterer mange ikke mindst cubanerne selv. Der er to slags valuta. De normale pesos, “cubanerpesos”, som cubanerne bruger i deres daglige økonomi og så altså turist pesos “CUCs” – som vi turister (og for den sags skyld også de cubanere der kan skaffe dem) bruger til at købe alle de eftertragtede ting som ikke kan erhverves for den normale valuta. CUC gør os udenlandske turister til noget der ligner milionærer i den menige cubaners øjne, selv om vi måske ikke selv helt føler os som sådanne ;-)

Euro veksles uden problemer, så det kan anbefales at medbringe denne “nye” hårde verdensvaluta. Kursen i december 2007 var ca. 1,30 CUC for en euro og siden er kursen på euro som bekendt steget. Vekselkursen på CUC’en fastsættes i forhold til en “kurv” af valutaer, bl.a. dollar og euro. Med en høj eurokurs bliver de cubanske CUC’s og dermed den cubanske ferie billig.

Sidst jeg prøvede at veksle danske kroner i lufthavnen i Havana – foråret 2007 – blev jeg henvist til en bank inde i Havana og måtte i stedet fiske mine medbragte euro frem og veksle disse.

Hvis man ikke lige får vekslet i lufthavnen er der mulighed for at veksle overalt i Havana. Kig efter de såkaldte Casa de Cambio (Cadeca) (f.eks. hos CADECA på Calle Obispo nr 257 mellem Cuba og Aguilar i Havana Vieja, her er åbent dagligt 8.30 – 22 ). Mange hoteller har også vekselskranker.

Havana Cuba
Havana Cuba

Der er også mulighed for at hæve penge på kreditkort i pengeautomater men det er så vidt vides dyrt og det er begrænset hvor meget man hæve om dagen.

Efter sigende accepteres Visa, Cabal og Mastercard. Jeg har selv kun erfaring med brug af dansk udstedt Visa kort, som fungerer uproblematisk, og vil af samme grund anbefale dette. Man skal være opmærksom på at man ikke kan anvende de ovennævnte kreditkort såfremt de er udstedt af en US amerikansk bank eller en afdeling af en sådan. Dette skyldes USA’s restriktioner mod Cuba. Jeg har hørt om folk som har haft dårlige erfaringer med Mastercard.

(Læs evt. mere om baggrunden for afskaffelsen af dollaren som betalingsmiddel i denne artikel: Chronicle of a death foretold: Why Cuba withdrew the dollar and reclaimed its financial sovereignty. Artiklen findes også i en dansk oversættelse: Historien om en bebudet død – Cuba trækker dollaren ud af omløb og genvinder deres finansielle suveænitet )

Og apropos USA’s økonomiske sabotage og krigsførsel mod Cuba: Som det sikkert er bekendt afskaffede Cuba US dollars som brugbart betalingsmiddel i november 2004.

Man kan selvfølgelig stadig veksle US-dollars (og besiddelse af disse er fuldkommen legal i Cuba) men vekslingen er belagt med en afgift på 10% p.g.a. af de omkostninger den US amerikanske regerings økonomiske sabotage giver Cubanerne.

Afgiften betyder at du ikke bør medbringe dollars. Brug euro. Det gælder også hvis man sender penge til familie og venner i Cuba.

Uden for lufthaven holder taxa’er på række, men allerede ved udgangen fra ankomsthallen bliver man sikkert passet op af en agent der styrer trafikken og prisfastsættelsen med hård og ubarmhjertig hånd. En taxa fra lufthavnen og ind til Havana koster i omegnen af 15-25 CUCs.

Har man købt en rejse som inkluderer transport fra lufthavnen ligger skrankerne for de forskellige transportfirmaer på højre hånd ved udgangen fra lufthavnens ankomstområde til selve ankomsthallen.

25 CUC svarer meget vel til mellem 125 og 150% af en Cubansk gennemsnitsmånedsløn. Købekraften kan ikke direkte sammenlignes. Men alligevel.

Det er sikkert til ringe trøst for cubanere at de med Cubas sundheds- og uddannelsessystem, den garanterede forsyning af et minimum af basale fødevarer, garantien for et billigt sted at bo, og i det hele taget den sociale sikkerhed der gælder i Cuba er betydeligt bedre stillet end store dele af befolkningerne i f.eks. Cubas mellemamerikanske nabolande…

Hvis det går galt

Asistur (Servicios especializadas de asistencia al turista) med hovedkontor på Prado No. 208, i Havana (www.asistur.cu) kan hjælpe med pengeoverførsler (f.eks. penge indbetalt på deres bankkonto i Danmark), veksling af rejsecheks, medicinsk bistand osv. Telefon: (53 7) 866 8339, 8920, 8527.

Hoteller og privat indkvartering

Vi har lejet et værelse hos to søstre som bor i en lækker lys centralt beliggende 3.sals lejlighed med udsigt til Malecon. Udefra ligner ejendommen noget der befinder sig på stadiet mellem endnu beboeligt og total ruin, men kommer man indenfor viser lejlighederne sig at være både hyggelige og relativt velholdte.

Vil man være på den sikre side kan man reservere via nettet: et par gode websteder at prøve hvis man søger privat værelse i Havana er www.havana-rentals.com. og http://www.casaparticular.org/. Mere information findes i HiFiSalsas Salsaguide. Bemærk i øvrigt at den amerikanske regering i oktober 2007 bortcensurerede flere tusinde .com domæner på nettet med reference til Cuba. Det gik bl.a. ud over en rejsearrangør på Gran Canaria. Censuren er omtalt i New York Times d. 4 marts 2008

Søstrene har bad med badekar og bruser og koldt og varmt vand. De råder over hver et værelse hvoraf de så udlejer det ene og rykker sammen i det andet, derudover har de en stue med balkon, hvor man kan sidde og kigge ud over havet, et lille funktionelt køkken med et stort skrummel af et køleskab og gaskomfur. Og så er der et stort åbent bryggers ud til en indvendig gård. Her har søstrene en vaskemaskine og hænger tøj til tørre.

Begge er pensionister. Særligt gamle virker de nu ikke, men i Cuba har kvinder ret til at blive pensionerede når de er fyldt 55.

Vores værter har familie boende i nabolaget og der er et evigt rend af venner, familie og naboer i lejligheden. I Cuba kommer man tydeligvis hinanden ved og snakker om mangt og meget, langt og længe. Om aftenen ofte med fjernsynet kørende i baggrunden, eller med en video i videomaskinen.

Det er vist ikke så let at få fat i sådan en lejlighed i Havana. Og det tror da pokker. Cubanerne betaler 10% af deres indtægt i husleje. I København ville en lejlighed som søstrenes være ubetalelig for en normalindkomst.

Havana Cuba, 2004
Havana Cuba, 2004

Den lave husleje forklarer måske også hvorfor det kniber med den udvendige vedligeholdelse på den iøvrigt smukke gamle ejendom.

Man ser vist heller ikke så tungt på det med at betale husleje. Den ene af vores værter fortæller at har man ikke lige pengene kan man sagtens springe nogle måneder over uden at nogen løfter særlig mange øjenbryn af den grund.

Sådan er der så meget i Cuba hvor tilværelsen på mange måder virker tryg og ubekymret. Cubanerne kan meget vel få sig nogle slemme overraskelser og en meget brat og ubehagelig opvågnen en dag.

Hver morgen starter vi med morgenmad tilberedt af vores værtinder, bl.a. med masser af frisk frugt hentet fra det lokale markede. Der er private og særdeles velforsynede markeder overalt i Havana og den frugt og de grøntsager der sælges her er simpelthen fremragende.

Jeg gætter på at kvaliteten bl.a. ligger i dyrkningsmetoderne og den decentrale produktion der giver en kort afstand fra producent til forbruger.

Det Cubanske landbrug er høj grad økologisk orienteret, der er ikke penge til dyr importeret kunstgødning, diverse sprøjtemidler og lang transport, hvilket formentlig i sær er synligt i den produktion der retter sig mod hjemmemarkedet.

Nuvel peberfrugterne, papaya’erne (Fruta Bomba) osv. er måske heller ikke de største jeg har set, men kvaliteten og smagen til gengæld helt i top, og så kan kan spise med rolig samvittighed og uden den bismag som visheden om overdreven brug af sprøjtemidler giver. (se f.eks. : BBC News eller Food, power and ecology)

Cubansk brød er der derimod ikke megen sjov ved. Hvidt og luftigt uden særlig meget bid. Hvis det da blot ikke er så tørt at det nærmest pulveriseres ved første bid. Er der ikke nogen som kunne lære cubanerne at lave fuldkornsbrød og fortælle hvordan man opbevarer et brød?

Den ene af vores værter spiser iøvrigt ikke brød. Man bliver så tyk af brød, fortæller hun.

En opfattelse vi støder på flere steder. Man bliver tyk af at spise brød. Og så får man også ondt i hovedet…

Men vores vært henter nu alligevel dagligt det brød hun kan få på sin rationeringsbog.

Brødene hober sig gradvist op i køkkenet, men forsvinder så efter nogen tid.

Jeg spekulerer på hvad der videre sker med brødene.

Spørgsmålet besvares da jeg løfter låget på affaldspanden. Øverst er der placeret fire pænt arrangerede brød.

Cubanere der vil udleje værelser til turisterne skal være registrerede og betaler en afgift for fornøjelsen (ligesom f.eks. danske sommerhusudlejere skal betale skat af deres udlejningsindtægt) Det må absolut frarådes at benytte sig af ikke godkendt indkvartering, som kan blive en dyr fornøjelse både for udlejer og turist

I området nedenfor Havanas universitet lader der til at være rigtigt mange værelser til leje. Udlejningsstederne er som regel lette at lokalisere, enten fordi de reklamerer tydeligt med Room for rent skilte og lignende eller v.h.a af den officielle blå trekant der signalerer at der er tale om godkendt værelsesudlejning, og ellers lader udlejerne også til at være gode til at henvise til hinanden. Hvis et sted er optaget kender de som regel en i nabolaget, der har et værelse til leje.

Hotel Kohly, juli 2007
Hotel Kohly, juli 2007

Ellers er der jo hotellerne. Cubanske turisthoteller for slet ikke tale om cubansk hotelmad kan være noget af en prøvelse. Til en enkelt overnatning kan et trestjernet Cubansk hotel være brugbart, (forudsat man kan leve med f.eks. manglende toiletbræt, koldt vand, og en noget speciel madkultur og tilberedning, som sjovt nok kun forekommer netop her.).

Ved et længerevarende ophold ville jeg ikke vælge noget under 4 stjerner ubeset. (Der findes ok 3 stjerne hoteller!) Men jeg ville foretrække privat indkvartering. Det er en god mulighed for at komme lidt tættere på folk, og det kan meget vel være en måde at få venner for livet på.

Internet i Cuba

Internet i Cuba er dyrt og langsomt, men det er der, på hoteller og posthuse. Som turist bør man altså normalt ikke have problemer med at tjekke mail og sende de seneste nyheder om ens gøren og laden hjem til vennerne.

For den menige Cubaner ser det lidt anderledes ud.

Hidtil har alle 11 milionerne cubanerne måttet klare sig med en dyr satellit forbindelse med en kapacitet der vel svarer til hvad det vil være muligt at finde samlet for en mindre opgang med ambitiøse privatbrugere i Danmark. (“65 megabytes per second on upload and 124 megabytes a second on download” til et land med, som nævnt, 11 milioner indbyggere!)

Af samme grund har den Cubanske regering prioriteret benhårdt. Der er internet til forskning, uddannelse, nyhedsformidling og økonomisk vigtige sektorer (som f.eks. turist sektoren), men der er ikke megen båndbredde og muligheder for den menige cubaner til at blogge og chatte med venner udenfor Cuba eller udveksle video’er med samme.

Det kunne være anderledes. Det der med internet til Cuba. Der løber kabler i havet få miles fra den Cubanske kyst, men det er er ikke muligt at tilslutte det cubanske net til disse på grund af den US-amerikanske blokadepolitik. Et jointventure firma mellem Cuba og Venezuela har planer om at trække et undersøisk kabel mellem de to lande. Forbindelsen, der forventes taget i brug inden for de næste par år, vil mere end 1000 doble Cubas internet kapacitet.

I adgangen til internet deler den cubanske befolkning betingelser med det langt overvældende flertal af jordens befolkning ( http://www.internetworldstats.com/stats.htm ). Værd at huske på. Selvom internettet ikke har været tilgængeligt for os private danskere i meget mere end 10 år har de fleste af os nok glemt at det for størstedelen af verdens befolkning stadig ikke er nogen selvfølgelighed. Vi forventer en hurtig internet forbindelse med den samme selvfølgelighed som vi forventer rindende vand i vandhanerne. (det er der iøvrigt også en stor del af verdens befolkning der ikke har http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/676064.stm !)

Cubansk radio og tv

Hvad er klokken? Hvordan er det nu? Vi er lidt i tvivl om den lokale tid… Men heldigvis er Cuba landet med en af verdens mest syrede radiostationer, Radio Reloj (FM 101.5 Mhz), der sender nyheder (og ikke andet) døgnet rundt, og giver klokken en gang pr. minut.

Cubansk TV kan ses via Satellit. Cubavision Internacional sender 24 timer i døgnet til bl.a. Nord-, Mellem- og Sydamerika samt Vesteuropa.

Havana Cuba
Havana Cuba

Udover musikprogrammerne kan de fremragende nyheds- og aktualitetsudsendelser være en god grund til at udvide tv-horisonten en smule og måske få et par alternative vinkler på mainstreammediernes sælsomme enstemmighed.

En anden udmærket radiostation – set fra et turistsynspunkt – er Radio Taino, (FM 93.3 Mhz) – Cubas turist radio. En god radiostation hvis man vil holde sig lidt orienteret om hvad der foregår i Havana på den kulturelle front.

Og så er der selvfølgelig TV. Bor man på hotel har man formentlig adgang til de Cubanske TV kanaler. Der sendes masser af undervisningsprogrammer og telenovela’er og selvfølgelig ikke mindst musikprogrammer.

Cubanske aviser og avissælgere

Mens vi sidder og drikker sen morgenkaffe i et brødudsalg med god kaffe (Pan de Paris på 25. calle, mellem O og P, tæt ved hotellerne i området nedenfor Havana Libre i Vedado) kommer der en sælger og vil sælge os et nummer af Granma International. Det er den ugentlige engelsksprogede udgave af den Cubanske partiavis.

Avissælgeren spørger os hvor vi kommer fra, og på svaret (Dinamarca) klarer han op. Han kender udmærket landet. Det er jo et af verdens mest udviklede lande, udbryder han.

Det er ikke et synspunkt vi har lyst til at sætte spørgsmåltegn ved selvom man af og til godt kan komme lidt i tvivl.

“Det er det første land i verden hvor en mand har fået en kønsskifteoperation og er blevet forvandlet til kvinde”, fortsætter avissælgeren uddybende.

Det er en oplysning vi efter en del eftertanke må bekræfte.

Jo det er korrekt. – Dansk amerikaneren George Jorgensen / Christine Jorgensen gennemgik en sådan operation i Danmark vistnok omkring 1960 – måske tidligere.

Vi køber avisen og kigger på hinanden: “Joh, cubanerne er velorienterede….”

Blandt Granma Internationals artikler er en artikel om et af den US amerikanske regerings seneste chikanerier mod Cuba og den cubanske befolkning: Det er ikke længere tilladt for videnskabelige amerikanske tidsskrifter at publicere tekster fra Cubanske videnskabsmænd.

Avisen nævner bl.a. “Physical chemical changes in corn grain husk during alkaline firing”, som et eksempel på et offer for denne seneste chikane. (Titlen gør i al fald i mine øren artiklen til et yderst overbevisende eksempel ;-)

Havana Cuba
Havana Cuba

Artikelen er et af resultaterne af et 15 årigt Mexicansk forskningsprojekt hvor 60 Mexicanske forskere har samarbejdet med bl.a. Cubanske ditto, fortælles det.

Ifølge avisen kan en amerikansk redaktør som skulle driste til at overtræde forbuddet mod publicering straffes med op til 10 års fængsel og en bøde på 50.000 $.

Jo da, det er en hårrejsende historie. Men, hov! – jeg har vist læst denne artikel tidligere på nettet… Jeg kigger på datoen. Den avis sælgeren har solgt os er et par uger gammel!

Avis udbuddet i Cuba er forholdsvis overskueligt. Der er partiavisen Granma. Den udkommer tilsyneladende ugens 6 første dage. Det er en lille tynd 8 siders, tætbeskrevet, sag i tabloid format. Der er ikke særligt mange fotos, og slet ingen annoncer.

Avisen sælges på gaden af ældre mennesker, der prøver at supplere pensionen ved at bringe partiets budskab ud til den menige cubaner. Prisen for Granma er i følge oplysningerne på forsiden 20 centavos, under 5 øre. De gange jeg køber den, slipper jeg nu ikke med mindre end én cubaner pesos, omkring 20 – 25 øre, og som regel bliver det mere. 25, 50, 100 centavos af de gode (CUC) Det er en stor hjælp for avissælgerne hvis de kan hente lidt hård købekraft hos turisterne så køb endelig en avis hvis lejligheden byder sig.

Gider Cubanerne læse disse aviser?

Tilsyneladende ja. Når vi går gennem Havana Centros gader først på dagen er det tydeligt at se hvor avissælgeren har været, hvis han har været der.

Folk sidder i småklynger på gaden, med hver deres opslåede avis, igang med at læse. Og der lader til at være rift om aviserne hvor avissælgeren kommer frem. Folk råber til ham fra balkonerne og vil købe avisen og hejser indkøbsnet i en snor ned til ham med aftalte penge i eller kommer ned på gaden for at købe avisen.

Flere af ugens dage, men ikke alle, har sælgerne også Juventud Rebelde (Rebelsk Ungdom) med under armen. Der er lidt komik over at købe sidstnævnte af en smilende tandløs olding. Prisen og sidetallet er det samme som Granma. (Juventud Rebelde ligger i øvrigt i komplet pdf udgave på nettet til fri download, en god mulighed for at kigge nærmere på en vaskeægte cubansk avis!).

I al fald om fredagen er Juventud Rebelde et godt køb. Fredagsudgaven indeholder nemlig en oversigt over kulturelle begivenheder i den kommende uge, arrangementskalenderen “panorama de la semana”.

En enkelt dag møder jeg også en avissælger der sælger Trabajadores.

Aviserne er ret internationalt orienterede, men med hovedvægt på Cuba og Cubas forhold til og placering i det internationale samfund.

Ud over det internationale, politiske, stof er der også kulturstof og sportsstof i aviserne.

Og så er der – som i Danske aviser – de positive historier. F.eks. en dag en artikel om de små sejre den unge Cubanske medicinal industri angiveligt vinder rundt omkring på verdensmarkedet.

Aviserne lader til at være langt mere kritiske, analyserende og problematiserende hvad angår det internationale stof, end hvad angår det nationale.

Men i al fald Juventud Rebelde sætter også fokus på forskellige problemer i dagens Cuba. F.eks. er der en dag en helsides artikel om hærværk mod offentlige telefoner. En anden dag er der fokus på hærværk mod busserne og det er mit indtryk der er sket en kraftig forbedring af kvaliteten de sidste par år, med stadig større vægt på kritisk og problematiserende journalistik.

Med taxa i Havana

Straks vi forlader hotellet i hotelområdet i Havana Vedado mødes vi af en venlig mand der spørger om vi søger en taxa?

Joh, det gør vi da… Vi fortæller hvor vi skal hen og aftaler en pris.

Vi føres hen om det nærmeste gadehjørne for at havne i en bedaget Moskvitch, model 1970 eller der omkring. Absolut ikke en officiel taxi.

Vi kører ikke mange hundrede meter før bilen standses og vores chauffør må forklare sig overfor lovens håndhævere.

Han er lidt vævende om hvad oplevelsen koster ham, men har efterfølgende ikke problemer med at køre os videre.

Vi er på vej mod Cafe Cantante, men da vi kommer frem finder vi ud af at stedet åbner senere end vi troede.

Vores chauffør kører os videre til en “god bar”, hvor der, – som han siger “serveres gode Mojito’s”… Selv nøjes han med en øl.

Efter to – tre kvarter kan vi endnu engang sætte kursen mod Cafe Cantante, en del turistpesos fattigere. Den “gode bar” – med de i øvrigt jammerlige Mojitos – tager sig selvfølgelig ganske godt betalt.

Jeg kunne ikke drømme om at sætte mig ind i en sort taxi i København, eller i nogen anden storby. Og selv om jeg aldrig har hørt om decideret ubehagelige oplevelser i Cuba med samme, fornemmer jeg hurtigt at der heller ikke rigtig er nogen grund til at gøre det her.

Der er masser af officielle taxaer i Havana. F.eks. de Gule 55 55 55 taxaer.

De kører på taxameter. De er billige. Det er moderne biler. Ringer man efter dem, kommer de oveni købet og henter en ved døren.

Så : hvorfor betale overpris for at køre sort i en gammel bedaget Moskvitch?

Havana Cuba
Havana Cuba

Hvis en lidt mere umagelig kørsels oplevelse er sagen kan man jo tage en af de åbne, tre-hjulede, topersoners Coco taxas.

Og søger man en sovjetrussisk kørsels oplevelse findes de gule taxaer også i en lidt billigere hvid udgave. Her er der tale om hvidlakerede Lada’er og taxameter prisen er reduceret med 20% .

I øvrigt skal man huske at sige at man vil køre på taxameter. Men mindre man skal langt og nogenlunde kender taxameterprisen kan det ikke betale sig at køre uden om taxametret. Lad være med at forhandle. Taxachaufførerne vinder (næsten ;-) altid.

Lommetyve og plattenslagere

Jeg kender ikke de faktiske statistikker men det er mit indtryk at kriminaliteten er relativt diskret og lav i Cuba, sammenlignet med andre Latinamerikanske lande, som f.eks. Guatemala og Honduras, hvor man må inkalkulere en kniv i maven eller en pistol i nakken, som en realistisk mulighed, og i bedste fald slipper med at aflevere alt af værdi …

Never mind, plattenslagere, småsvindlere og lommetyve er der selvfølgelig overalt, også i Cuba. Dobbeltøkonomien med turistpesos og lokal valuta side og side, hvor de lokale lønninger udbetales i pesos, mens mange forbrugsgoder reelt kun er tilgængelige i turistpesos, CUCs, giver – forståeligt nok – mange forskellige mere eller mindre interessante, underholdende, ubehagelige og / eller irriterende udslag. Og selvom det er mit indtryk at forholdene er forbedret de sidste par år, – hey, taxichaufførerne er begyndt at køre efter meter på eget initiativ -, skal man selvfølgelig holde øjne og ører åbne. Lad være med at vifte med de mange pengesedler, og fordel dem i forskellige lommer etc. Lad være med at paradere demonstrativt med dyre digitalkameraer og andre fristende elektroniske gadgets.

Nogle eksempler samlet over flere besøg:

F.eks. i køen foran Casa de la Musica hvor der er større trængsel end normalt.

Ok, for det første er det åndsvagt at gå rundt med flere penge end man har brug for og for det andet: – jeg puttede åbenlyst pengene i en lårlomme på mine bukser efter at ha’ købt billetter og sagde i samme åndedræt “her skal vi da vist passe på og holde på hat briller ;-) ”

Kort efter mærker jeg et strejf af en berøring ved lommen, og tager hånden derned, men for sent. Pengene er væk. Og opdager jeg står og kigger fyren i øjenene. Han er i mellemtiden trådt et par skridt ud til siden for mig og står nu storsmilende med fronten den modsatte vej. En sort fyr, et hovede lavere, velklædt, i elegant brunt jakkesæt. Men jeg er kun 99% sikker… Og så er han i øvrigt væk.

Cubanske lommetyve – nogle af dem i det mindste – er ekvilibrister og på sit felt mindst ligeså dygtige og professionelle som cubanske musikere på deres.

En aften kommer vi forbi en restaurant, der også har en udendørs balkon. Det ser lækkert ud. Aftenen er mild og vindstille. Hvorfor ikke spise der?

Det kan vi ikke får vi at vide. Der serveres ikke mad i den udendørs afdeling, hvor der ellers sidder andre og spiser. I stedet vises vi ind i et lukket tomt lokale. Gardinerne er trukket for.

Da vi fortæller at vi gerne vil sidde udenfor, tilbyder det ene af de to ansatte der har vist os ind i lokalet at trække gardinerne fra. Så kan vi kigge ud gennem vinduet…

Men den anden ansatte er hurtigere. Hvis vi ikke har lyst til at spise i restauranten, som han forøvrigt præsenterer sig som leder af, kender han en god paladar (dvs. privat restaurant) lige i nærheden. Han tilbyder at vise os hen til denne…

Der er f.eks. også fyren der kontrollerer adgangen til billetlugen et sted vi besøger. Han tilbyder vi kan springe køen over hvis vi giver ham 5 turistpesos.

Et andet sted betaler vi i turistpesos ved en billetluge, men modtager mod sædvane – ingen billetter. I stedet bliver vi bedt om at følge efter en person der fører os gennem billetkontrollen med fingertegn til kontrollørerne…

Havana Cuba
Havana Cuba

Og så er ekspedienten i supermarkedet som forsøger at bøffe os for 15 turistpesos da vi skal have tilbage på en 100 turistpesos seddel. Da vi, efter et par yderligere ekspeditioner gjør ham opmærksom på “fejltagelsen”, trækker han fuldstændig cool en 10’er op af kasseapparatet fortsætter så uanfægtet med at ekspedere næste kunde…

Så er der friluftkoncerten på Malecon ved Den antiimperialistiske tribune (foran den US-amerikanske interesserepræsentation).

Det er det helt store opbud af stjerner med bl.a. Los Van Van og Moneda Dura på programmet. Publikumsarealet er kraftig oplyst og vi står langt tilbage på et sted med masser af luft mellem folk.

Men pludselig opstår der en underlig trængsel omkring os. Der skubbes og mases. Vi forlader klyngen og går hurtigt ca. tyve skridt frem. Lidt efter er de der igen… I klyngen genkender jeg en bleg fyr i en lang frakke. Jeg har tidligere bemærket ham da vi stod i læ for en kort regnbyge.

Vi vender ligeså hurtigt tilbage til udgangpunktet og lommetyvebanden opgiver os og lader os i fred. De er kool disse typer. Få skridt bag os på det oplyste publikumsareal står der tre politifolk der må have iagttaget hele forløbet.

Lær salsa i Havana. Danseundervisning for singles, par og deres børn i Cuba

Man skal normalt ikke gå mange skridt i Havana Centro før en eller anden Cubaner kommer med et tilbud. “Hey amigo”, “where do you come from?”, “cigars?”, “are you looking for a good paladar?” etc. Skulle man (gud forbyde det) standse op og forklare at man leder efter salsaundervisning, eller et sted at danse salsa er jeg sikker på de pågældende også ville være leveringsdygtige i dette. Det er ikke svært at finde salsakurser eller i det mindste en salsalærer i Havana.
Som bekendt er mange cubanere også fremragende dansere. Det svære er at finde en danser som ikke blot danser godt, men som også har gennemgået en danseuddannelse. En som rent faktisk kan undervise, som overholder aftaler og som kommer til tiden.

Den nemmeste løsning på det problem er selvfølgelig at overlade dette til en af de mange rejsearrangører som ofte med flere års erfaring arrangerer rejser til Cuba og kender undervisere og dansepartnere.

Ellers må man spørge i kredsen af salsadansere. Mange har efterhånden været i Cuba og har erfaring med de mange undervisere og danseskoler i Havana. Et sted at starte er i HiFiSalsa’s salsaguide under Rejser og rejsebeskrivelser ( http://www.hifisalsa.dk/links/index.php?PID=28 ) og under Cuba (http://www.hifisalsa.dk/links/index.php?PID=32) eller i et af de mange salsafora på nettet ( http://www.hifisalsa.dk/links/index.php?PID=39 )

Her er et par af mine oplevelser med danseundervisning i Havana:

Privat undervisning

Vi skal til danseundervisning hos Daisy som mange danskere kender. Flere undervisere i f.eks. København, både danskere og cubanere, har modtaget undervisning hos denne professionelle danser, koreograf og underviser fra Conjunto Folklorico Nacional i Havana. Nogle af Københavns bedste og mest originale salsa- og sondansere har lært at danse hos hende.

Havana, Cuba, marts 2004. Forestilling, Conjunto Folklorico Nacional de Cuba
Havana Cuba

For os er det første gang, ingen af os har mødt hende tidligere, så vi er lidt spændt på hvad der venter os to hyggedansere uden de store ambitioner.

Vi har fortalt hende via telefonen at vi gerne vil have undervisning i son.

Daisy viser sig at være en lille, varm, men også bestemt kvinde. Det er tydeligt hun har undervist udlændinge før og ikke kan blive overrasket over noget eller tabe tålmodigheden(?), – vi føler os i gode hænder.

Det væsentligste i son er at den danses kontratiempo i modsætning til salsa. Det er måske også en årsag til at det kan være svært at danse son, hvis man er vandt til salsa og har denne rytme på rygraden. Men det handler om at fornemme rytmen i son i lige så høj grad som at lytte sig til den, selvom både tumbao, bas og claves kan være til stor hjælp.

Også salsa kan danses kontratiempo, hvilket kan medvirke til at give dansen et langt mere sensuelt og raffineret udtryk. Ellers kan salsa med dens mange figurer og drejninger nemt komme til at virke mekanisk og ovedrevent teknisk.

Men i øvrigt hænger sondansens underspillede udtryk også i høj grad sammen med at den historisk har været underklassens forbudte dans. Da den i sin tid kom fra landet til byen repræsenterede den på mange måder en i overklassens øjne farlig og forbudt seksualitet.

Det underspillede og subtile udtryk dansen har fået har direkte sammenhæng med – er et svar på denne undertrykkelse.

På salsakursus med Cubakultur.dk i Havana

Flere danske salsaskoler og undervisere arrangerer kurser i Cuba. En af disse er Cubakultur.dk under Stine Ortvads ledelse. Hun sender flere gange om året danskere afsted på dansekursus i Havana og har efterhånden gjort det i adskillige år. Det har hun jo også en helt speciel forudsætning for at kunne gøre med en flerårig uddannelse til professionel danser i selvsamme Havana.

Min kæreste og jeg er taget med på kurset i sommeren 2007. En nem pakkeløsning der udover 4 timers daglig undervisning med cubanske lærere og dansepartnere omfatter hotel med morgen- og aftensmad og diverse udflugter.

Selve flytransporten skal man selv arrangere.

For at aklimatisere os og trappe ned fra hverdagenes stress inden salsakurset har vi lige taget en lille uge på et hotel ude i Varadero. En lækker uge med hvidt sand, blåt hav, blå himmel, sol og masser af god mad. En uge der har gjort os så tilstrækkelig dovne og dvaske at vi møder ekstra motiverede op til salsakurset. Nu skal der danses. Og det bliver der da også i de næste fjorten dage!

Det er er umage flok der er samlet. Nogle har stort set ikke danset salsa, mens andre af os er kommet over det første begynder stadie. Vi er eneste par. Alle øvrige deltagere er kommet alene og lader ikke til at have kendt hinanden på forhånd.

Den første dag bliver vi niveauopdelt i et begynder, et mellem og et øvet hold. Sammen med os ret få danskere på det “øvede” hold, kommer der en gruppe svenskere fra Malmø, som er rejst herover med en anden rejsearrangør. Det siger vel noget om kursets kvalitet at svenskerne er kommet til Havana for andet år i træk for at tage salsaundervisning.

Kvinderne er i overtal. I løbet af et par dage viser det sig at vi i virkeligheden kun er to udenlandske mænd på det øvede hold.

Med i kursuskonceptet er en fast cubansk dansepartner i de to uger kurset varer. På førstedagen står der en ung cubansk kvinde foran mig og præsenterer sig. Ikke særlig høj. Hun når mig sådan ca. til skulderen. Skal jeg nu til at danse med hende!?

Min dansepartner underviser til dagligt i dans på en skole, nu har hun ferie, fortæller hun. Og hun er altså villig til at bruge ferien på at bibringe en kejtet dansker lidt rytmisk bevægelse. Sejt. Det er jo ren luksus.

Kurset ledes af en kvindelig underviser fra den nationale danseskole ENA i Havana.

Hver dag starter vi med en lille times opvarmning hvor der danses en blanding af det hele, salsa, reggaeton og rumba. Desuden indøver vi en lille koreografi.

De to sidstnævnte måder at danse på er vist ikke lige min stærke side. Ja, faktisk har jeg en tendens til at gå totalt i baglås hvis nogen beder mig om at træde ind i midten af en cirkel af cubanere for at danse rumba. De cubanske dansepartnere er dog storsindede, lader sig ikke mærke med noget og fortæller trøstende at det har taget dem adskillige år at lære…

Efter de rytmiske, kropslige og sociale udfordringer der ligger i opvarmningen er det helt dejligt med noget mere konkret. I løbet af kurset lærer vi i omegnen af 30 salsavariationer – “figurer” – som vi træner både med vores partner og i rueda casino, salsa danset i cirkel, hvor man hele tiden skifter partner. Det er en fest, og festen bliver ikke ligefrem mindre af de cubanske fyre på vores hold der har masser af overskud til at fyre jokes af og pjatte…

Det er selvfølgelig en ren drøm at danse med min dansepartner, der knivskarpt, uhyre pædagogisk og med masser af tålmodighed får mig gelejdet gennem selv de mest indviklede variationer indtil de, i al fald næsten, sidder på rygraden. Og som selvfølgelig også til enhver tid er klar til rose mig og fremhæve mine dansemæssige “præstationer” overfor de andre cubanere.

I løbet af de to uger får vi stillet og vel nærmest overopfyldt behovet for at danse. Ikke alene i de mange timers undervisning, men også under udflugter til byens dansesteder.

Heldigvis foregår de fleste af disse besøg i de sene eftermiddagstimer og tidlige aftentimer . Man kan både nå tilbage til hotellet inden restauranten lukker, og også komme i seng så tilpas tidligt at der er mulighed for at få i det mindste delvist udsovet inden næste dags udfordringer.

Dvs. hvis vi da ikke lige bliver hængende ud med de andre kursusdeltagere nede ved hotellets pool hvor der både er musik, øl, rom og underholdning. Eller måske alligevel bliver lokket med på en tur ud i Havanas natteliv…

Kurset foregår på Hotel Kohly som ligger i bydelen Kohly, Havana i – med lidt god vilje – gå afstand fra Casa de la Musica i Miramar. Som tre-stjernet Cubansk turisthotel må Hotel Kohly høre til i den bedre del. Men det er sikkert vigtigt for det positive indtryk at vi har værelserne i fløjen længst væk fra poolen ;-)

Maden er, som man kunne forvente at cubansk hotelmad vil være på et tre stjernet hotel, dvs. kedelig og undertiden lettere grotesk, men der er både kulhydrater, grøntsager, frugt og proteiner i rigelige mængder.

Kort sagt: En god og glad ferieoplevelse! Sådan et kursus kan varmt anbefales. Både som et alternativ til en traditionel charterferie og som et alternativ eller i kombination med en individuel rejse.

Læs mere om kurserne på cubakultur.dk. Andre kursusarrangører med salsarejser til Cuba: Tjek HiFiSalsa’s Salsaguide: (http://www.hifisalsa.dk/links/index.php?PID=28)

Musik og dans i Havana

Det er muligt, at vittigheden om den døde cubaner i kisten der pludselig vågner til live igen, er lidt gammel. Adspurgt om hvordan det så var oppe hos Skt. Peter ryster han på hovedet og slår beklagende ud med hænderne. Han kunne ikke komme ind nogen steder, der skulle betales med turistpesos overalt.

På de mange musik- og dansesteder med aften- og natte arrangementer, i det mindste blandt dem jeg kender, er det sådan at entre og drikkevarer betales i CUCs.

Selvom mange cubanerne qua deres job eller i kraft af pengeoverførsler fra slægtninge i udlandet, har adgang til CUC’s, er dette forhold formentlig med til at påvirke publikumssammensætningen. Det er i al fald mit indtryk at turister ofte dominerer. Og mange cubanerne har kun økonomisk mulighed for at komme disse steder i selskab med udenlandske turister. At der opstår kontakter på tværs af nationalitet er selvfølgelig alletiders, men alt i alt er bredden i publikumssammensætningen altså nok lidt begrænset.

Ud over det med betalingen kommer selvfølgelig også det helt banale forhold at turisterne kan gå i byen på en hverdagsaften uden at tænke på de skal op næste morgen og på job. Og ikke mindst det rent praktiske. Selvom den kollektive trafik i Havana er under kraftig forbedring er transport stadig et mareridt.

Det er også på musiksteder i Havana jeg nogle gange har følt mig provokeret i konfrontationen med, hvad der i mine øje er et af de mere negative aspekter ved turismen fra de rige lande i nord og til fattigere lande i syd. Prostitution er dog, i cubansk sammenhæng, såvidt jeg kan vurdere, lidt sæsonbestemt og på retur.

Et generelt råd kan være at gå efter steder og arrangementer hvor der er et differentieret prissystem. Det er f.eks. tilfældet til Casa de la Musica’s eftermiddagsmatineér hvor Cubanere betaler med cubanerpesos og vi turister betaler en højere entre i CUC’s. Disse arrangementer er selvfølgelig også oplagte hvis man vil invitere Cubanske venner og bekendte med i byen.

Turquino

Bamboleo spiller på Turquino i Hotel Havana Libre. Vi har lige kigget indenfor på hotellet i anden anledning og opdager det tilfældigt. Vi står lidt og fordøjer oplysningen.

Det begynder så småt at dæmre for os at vi er kommet til en by hvor de fleste af vores yndlingsbands formodentlig vil gi’ en eller flere koncerter i løbet af de næste 14 dage…

… Der er kø ved Turquino. Man lukkes kun ind i par (m/k). Og pasnumrene noteres ved indgangen.

Efter ca. tre kvarters venten i køen opgiver vi og går således glip af koncerten i toppen af den høje bygning der på gode aftener skyder taget til side og giver et frit blik til stjernehimmelen.

La Macumba

Udendørs salsa og mulighed for at danse under åben himmel kan være en grund til at tage den lange vej ud til La Lisa (lange hvis man befinder i Vedado i al fald). En mulighed er f.eks. matineerne sidst lørdag eftermiddag / lørdag aften hvor der er chance for at høre nogle af de bedre cubanske salsabands. Calle 22 y 37 La Lisa.

Cafe Cantante

Cafe Cantante, (Paseo y 39) et musik sted i kælderen ved Teatro Nacional ved Plaza de la Revolucion. er et af de mange musik steder i Havana hvor der næsten dagligt er mulighed for at høre musik i topklasse. Eftermiddags matinee fra ca. 16 – 20.30, med lavere entre priser. Aften arrangementerne starter sent.

Det lader til at være gængs politik på steder som dette at man skal komme som par (m/k) for at blive lukket ind, eller har i al fald været det.

Vi taget herned for at høre Los Van Van.

Første step: to-tre par slippes forbi dørmændene og ned til billetsalget. Her køber vi efter tur billetter. Aftenens billetter koster 25 turistpesos pr. næse. Efter billetkontrollen står vi i kø for at få anvist et bord.

Der går en time eller mere fra vi, blandt de første i køen, er lukket ind og har fået bord og til alle borde er besat.

Los Van Van er en af de gamle store grupper indenfor Cubansk populærmusik, musica bailable.

Jeg har set bandet benævnt Latinamerikas Rolling Stones, hvilket jeg ærlig talt synes er en hån mod Los Van Van.

Havana Cuba
Havana Cuba

Gruppen har under ledelse af en af de mest markante personligheder indenfor den nyere cubanske musik, Juan Formell været på toppen igennem de sidste nogle og tredive år, hele tiden eksperimenterende og under konstant musikalsk fornyelse og med vedkommende og tidsaktuelle tekster.

Man behøves f.eks. ikke at være salsafreak for at holde af gruppens smukke: Soy Todo, en hyldest til Cubanere overalt i verden. (findes bl.a. på bandets fremragende live CD fra 2003, En el Malecon en La Habana – Concierto en Vivo.)

Åbenbart er der en del cubanere som har råd til at betale den høje turistpeso entre, men hovedparten af publikum består af tydeligvis udlændinge.

Los Van Van går på ved et tiden.

Delirio

Hvor Cafe Cantante er placeret i kælderen er Delirio til gengæld placeret upstairs. Med i entreen får man en smuk udsigt over revolutionspladsen. Både eftermiddags og aften øh… nattearrangementer.

Salon Rojo

Kinky musiksted med en stemning af svundne tider. Hotel Horizontes Capri 23 & N, Vedado.

El Sauce

Restaurant og diskotek i Havana Playa, ved ENA. Udendørs servering og dans, under afslappede forhold.

Carabali

Ligger lidt diskret tilbagetrukket tæt ved det “urolige” hjørne på La Rampa hvor man også finder bl.a. diskoteket Tikoa (nej, der spilles ikke megen salsa på Tikoa, selvom dørmanden helt sikkert vil sige noget andet hvis du spørger), jazzklubben La Zorra y El Cuervo med flere. Rumberos de Cuba optræder på Carabali hver torsdag eftermiddag. Calle 23 entre N y O, Vedado

Casa de la Musica

Der er to Casa de la Musica i Havana. Et i Miramar og et i Havana Centro (Galiano).

Der er musik hver dag. Både en eftermiddagsmatine fra ca. 17-21, hvor der er adgang for cubanere for hvad der i pesos svarer til nogle få turistpesos (og selvfølgelig også turister der betaler entreen i CUCs) og et aftenprogram som starter ca. kl. 23. Til de sidste betales entreen i turistpesos uanset nationalitet. (tidspunkterne for eftermiddags- og aftenarrangementerne ændres jævnligt og ugens program som det publiceres om mandagen når som regel at blive ændret flere gange i løbet af ugen…)

Entreen svinger mellem 10 turistpesos og 25 turistpesos for aftenarrangementerne.

Egrem det Cubanske pladeselskab har iøvrigt butikker disse steder. Priserne for nye Cubanske CD’er ligger mellem 6 og 20 turistpesos.

Casa de la Musica er et oplagt sted hvis man vil opleve creme de la creme af Cubansk populærmusik. De fleste store grupper optræder her fra tid til anden. Men lad det være sagt med det samme: det kan være noget af en prøvelse. Specielt afdelingen i Miramar med deres ulidelige stroboskop lys som tændes i tide og utide.

Casa de la Musica i Havana Centro (Galiano) er mit første valg. Publikum som kommer i Havana Centro er simpelthen mere farverigt :-)

Azucar Negra

Til aftenens koncert er Azucar Negra sat på plakaten.

Koncerten går igang henimod midnat. Og inden da: Der er ganske enkelt hunde hamrende koldt i Casa de la Musica

En aften hvor man fint kan sidde udendørs under åben himmel i tshirt eller skjorteærmer skal man alligevel medbringe en trøje hvis man vil indendør her.

Det virker som energispild af dimensioner, men af en eller anden grund meget normalt i troperne og altså også på Cuba, hvor jeg ellers troede der var energiknaphed og en større bevidsthed om fornuftig omgang med ressourcer.

Aftenens udgave af Azucar Negra fremstår betydeligt mere tjekket end sidst jeg hørte bandet, ved en koncert i København.

Azucar Negra er dannet i 1997 af musikere fra Bamboleo. To af de mest markente er musikeren, arrangøren og komponisten Leonel Limonta, samt sangerinden Haila Momprie.

Haila har så vidt vides været ude af bandet et stykke tid, men er i al fald med ved aftenens koncert.

Det er en dame med energi, stemmekraft og en karisma ud over det sædvanlige.

Manolito på Casa de la Musica

Casa de la Musica har ændret på programmet og hvis det nye holder har vi i aften og i morgen mulighed for at opleve to af vores yndlingskunstnere: Manolito y su Trabuco og Paulito F.G. y Su Elite.

Manolito y su Trabuco er dannet i 1993 i Cuba, under ledelse af pianisten og komponisten Manolito Simonet. Bandet har således redet med på Timba bølgen, men gruppens musik er efter min mening lettere tilgængelig og mere tradionelt præget end hvad gælder for mange af de andre nyere Cubanske grupper som spiller ny dansemusik, grupper som f.eks. Charanga Habanera, Klimax, og Paulito F.G. y su Elite.

Manolito har gæstet Danmark i al fald en gang indenfor de seneste år – i 2001 – hvor han gav en kanonkoncert i Vega i København. Desuden er eller har mange af hans numre været hits på f.eks. Københavns Salsateker. Bandet har lige udgivet en ny CD får vi at vide: Loco por mi Habana.

Den bedste?

Paulito F.G (egentlig er navnet Pablo Alfonso Fernandez Gallo) er et af de helt centrale navne indenfor ny Cubansk dansemusik. Han har spillet sammen med navne som Dan Den og Adalberto Alvarez, inden han i starten af 1990-erne kom til Opus 13, blev leder af gruppen og ud af denne skabte Paulito F.G. y Su Elite.

Timba.com’s skribent beskriver i sin Paulito biografi denne som den bedste og mest intelligente musiker indenfor den Cubanske Timba.

Hvilken karakteristik man nu end vil hæfte på ham. Aftenens koncert med gruppen er et koncertmæssigt højdepunkt.

Tropical

Salon Rosado de la Tropical, Ave.41 esq. 46, Nicanor del Campo. Hvis man tør og kan opsnuse hvornår det foregår, kan man opleve nogle heftige koncerter i denne gamle Biergarten. Og ellers er Son arrangementerne søndag eftermiddag vel en mulighed…

Hotel Florida

Dette gamle, moderniserede hotel, ligger på Calle Obispo, på hjørnet af Calle Cuba i Havana Vieja.

Og rundt om hjørnet på Calle Cuba er der indgang til hotellets bar, hvor der er live musik og dans i afslappede omgivelser. Har man lyst til tage ud for at danse en aften er det et fint sted at tjekke ud og et godt alternativ til de mere hektiske steder. Musik og dans starter ved 22-23 tiden…

Conjunto Folklorico

Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004
Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004

Der er danseshow på Gran Palenque lørdag eftermiddag kl. 15. Gran Palenque ligger på Calle 4 mellem Calzada og Quinta i Vedado.

Turisterne betaler entre i turistpesos, men Cubanerne, der udgør den overvejende del af publikum, betaler (et betydeligt mindre beløb) i pesos.

Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004
Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004

Eftermiddagen indledes med et par japanske dansere som demonstrerer de også behersker Mambo, og så er der ellers både Reggae, Modeshow, Merengue, Samba, Traditionel Afro Cubansk dans og Rumba samt Danzon på programmet.

Efter showet er der fri dans og dansegulvet fyldes hurtigt.

Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004
Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004

Vi bliver et par gange inviteret til at deltage i en rueda af andre par. En rueda (rueda de casino) er salsa danset i rundkreds af to eller flere par, hvor der hele tiden skiftes partner. En giver kommandoer og alle dansere udfører synkront de samme figurer… Her viser invitationen sig nu begge gange primært at være et påskud for at skifte partner ;-)

Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004
Gran Palenque, Havana, Cuba, marts 2004

Vi falder i snak med et par af Cubanerne, som fortæller at der er sang, dans og musik på Casa de la Trova om aftenen.

Casa de la Trova

Casa de la Trova er et af de mange kulturhuse i Havana. Det ligger i Havana Centro på San Lazaro lige i nærheden af Hospital Nacional Hermanos Ameijeiros.

Dvs. at det er let at finde med hospitalet som pejlemærke, for dette har til huse i en bygning som med sine 24 etager vel ikke ligefrem er smuk at se på, men i al fald er svær at overse.

Der er gratis adgang i Casa de la Trova, men vi opfordres til at købe en mojito ved indgangen. Det gør vi gerne, kan vi mon være sikre på at beløbet går til kulturhuset?

Selvom en del turister har fundet vej til stedet er de fleste tilstedeværende tydeligvis lokale der kender hinanden.

Man spiller og synger nogle af de kendte sange, og når musikken kommer i omdrejninger danses der. Ind imellem er der en eller anden som rejser sig og giver et digt…

Casa de la Trova er et hyggeligt sted. Men bygningen trænger til en kærlig hånd.

Hvis jeg var sikker på overskuddet fra mojito’erne gik til kulturhuset ville jeg have bestilt et par stykker mere, også selvom de er mindst ligeså elendige som flertallet af de øvrige Mojitos jeg har fået serveret i Havana.

Casa de la Amistad

Casa de la Amistad på Paseo mellem 19. og 21. Calle afholder Peña i aften, tirsdag.

Og muligheden for at komme til at danse under åben himmel i palæets imponerende have lader vi selvfølgelig ikke gå fra os.

Der er livemusik. Et sonband, hvis navn jeg ikke får fat i, spiller op til dans. Dejligt at danse under stjernehimmelen.

UNEAC

Hver anden onsdag eftermiddag er der Rumba hos UNEAC på hjørnet af 17. calle og H i Vedado. UNEAC (Union de Escritores y Artistas de Cuba) er forfatternes og musikernes forening og disse onsdags arrangementer er populære. Er man til den slags, er der sikkert mulighed for at spotte adskillige kendte kunstnere her.

Udlændinge er vistnok – til en vis grad i al fald – velkomne. Det sker via en særlig indgang hvor entreen erlægges i turistpesos og vi placeres i et hjørne lige ved indgangen.

Stedets tjener vogter nidkært over os, for at sikre at vi ikke på egen hånd begiver os til baren, og han nægter i øvrigt at sælge os andet end Cuba Libre, Mojitos og Daiquiris. Samt vand på flaske. Selv om der er øl på flere borde i nærheden afslår han blankt at servere sådan en for mig.

Da jeg på et tidspunkt rejser mig for at gå på toilettet, der ligger lige ved siden af baren, stiller han sig straks i vejen…

Efter 6 dage i Havana har jeg efterhånden fornemmet det. Mojitos er noget usmageligt tyndt pjask man serverer for turister. UNEACS Mojito’er bekræfter antagelsen.

UNEACs toiletter er iøvrigt nogle af de mest ulækre jeg har oplevet i Havana, hvor toiletstandarden generelt er ualmindelig ringe.

Det kan selvfølgelig altsammen være lige meget. Vi er ikke kommet til UNEAC for at drikke Mojitos eller gå på toilettet men for dansens og musikkens skyld og det er ret imponerende…

Men jeg er ikke sikker på det er et sted jeg gider besøge igen eller vil anbefale til andre.

Jazz på La Zorra y El Cuervo

Chucho Valdes spiller der efter sigende jævnligt. Dog ikke lige i aften.

Vi er taget på Jazzklub. La Zorra y El Cuervo som ligger nede i kælderen på hjørnet af Calle 23 og O.

Det er en rigtig jazzklub og aftenens publikum ligner nogen man kunne møde på hvilken som helst Jazzklub i en hvilken som helst storby verden over.

El Gato Tuerto

Den enøjede kat ligger på O mellem 17 og 19 i Vedado. Det er tæt ved Malecon, nedenfor/bagved/foran Hotel Nacional.

Her er kitschet, men højkvalificeret musikalsk underholdning og emsig – pushy – betjening. Holder man af stille balader udsat for minimalistisk orkestrering – piano og bongos – er det et hyggeligt sted at hænge ud en aften over et par drinks.

Bordene er tæt besat når det hele starter kl. 23 og røgen hænger hurtigt ligeså tæt.

Los Jardines

Ligger bagved Restaurant 1830 på Malecon lige ved tunnelen på vejen ud mod Miramar og Playa. Bare sig 1830 og Malecon til taxachaufføren så ved han hvad det drejer sig om.

Her er rueda de casino hver torsdag og søndag aften. Der er godt fyldt op og det er bare så fedt…

Udflugter og gåture

A dreamer – but not the only one

John Lennon har fået fast plads og træffetid døgnet rundt på en bænk i Havana. Bænken står i parken som ligger mellem 15. og 17. calle og 6. og 8. calle i Vedado. Vi beslutter os for at kigge forbi.

Det er vores første fulde dag i Havana og vi tager den relativ lange tur til fods, endog med en omvej omkring Malecon.

Her er masser af frisk havluft og et godt overblik over byens havnefront.

Efter et år i Guatemalas hovedstad som man absolut ikke gør til fods er det en behagelig luksus at komme til en storby hvor man kan spadsere frit og trygt omkring i gaderne, endda i alle døgnets 24 timer. En luksus vi selvfølgelig benytter os af.

Turen går også forbi USA’s såkaldte Interesse repræsentation.

Havana Cuba, marts 2004
Havana Cuba, marts 2004

Foran denne uofficielle ambassade med bagsiden vendt mod samme – har Cubanerne bygget Tribuna antiimperialista Jose Martí, bl.a. forsynet med sloganet om at i vores tidsalder gælder det ideernes kamp.

Den kendte plakat med teksten Senores Imperialistas…. (D’herrer imperialister, vi har ikke den ringeste frygt for jer) er her endnu men er flyttet et stykke længere hen på Malecon.

På Linea kommer vi forbi en restaurant på et af gadehjørnerne. Der er udendørs servering og vi sætter os og bestiller hver en kop kaffe.

Der går ca. en halv time som vi tilbringer med at iagttage og kommentere gadelivet inden de to kopper kaffe serveres. Kold kaffe.

Stedets leder spørger om alt er i orden? – Næh, kaffen er kold!

Kopperne fjernes og vender tilbage ca. 15 minutter efter. Kaffen har nu en temperatur som fra en varm vandhane, man lige har åbnet.

Ca. 50 m. længere henne ad Linea, så samme side af vejen ligger Pan de Paris. En joint venture eller udenlandsk ejet (?) – i al fald udenlandsk inspireret – kæde som for turistpesos- severer god kaffe, chokolade croissant’er, sprøde ostesandwhich, drikkeyoughourt og hvad forvænte turister nu ellers kan ønske sig.

Kaffen fås her for under det halve…

John Lennon

Lennons Imagine forekommer at være skrevet for temmelig lang tid siden – i en tid hvor tidsånden var ganske anderledes?

Da vi når frem til parken i Vedado mødes vi dog af en ganske uanfægtet John Lennon som heller ikke lader til at være spor overrasket over at vi kigger forbi.

John Lennon, Havana, Cuba, marts 2004
John Lennon, Havana, Cuba, marts 2004

Lennon har tilsyneladende fundet ro her i Havana og sidder mageligt henslængt på en af parkbænkene, ligner en der bare venter på at en eller anden dumper forbi og sætter sig for at snakke. Han har endog fået sine briller igen som ellers har været stjålet flere gange.

Måske er det på grund af det der med brillerne. I al fald har Lennon selskab af en vagt, en mildest talt ældre herre, som åbenbart får dagene til gå her i parken i det gode selskab.

Vagten har taget en stol med og sat sig i skyggen af et af parkens store træer med front mod John. Og der sidder de så, begge lige tavse, og kigger på hinanden, John og vagten.

Men vagten vågner op da vi nærmer os. Opfordrer os til at tage plads på bænken ved siden af John Lennon, snakke lidt med ham og måske drømme lidt, og bistår gerne med at tage et foto.

Havana Vieja

Havana Cuba, marts 2004
Havana Cuba, marts 2004

En eftermiddag bruger vi på en vandretur i Havana Vieja. Vi ender på Plaza Vieja, hvor de fleste bygninger er renoveret. Der er en enkelt endnu ikke renoveret bygning på pladsen.

Hvad sker der egentlig med de oprindelige beboere når bygningerne renoveres?

En cubaner som vi senere snakker med, mener med reference til en bekendt som har oplevet processen, at beboerne genhuses midlertidigt, mens renoveringen står på, og så efterfølgende kan flytte tilbage…

Det er sidst på eftermiddagen og Plaza Vieja vrimler med skolebørn i alle aldre, på vej hjem fra skole. Letgenkendelige i deres skoleuniformer, og tilsyneladende totalt uimponerede og uanfægtede af områdets turistmylder.

Undervejs rundt i Havana Vieja kigger vi ind i Casa de la Cultura på Aguilar mellem Amargura og Brasil for at tjekke ugens program.

Programmet viser sig at byde både på son, salsa, bolero og rap m.v.

Vi bliver hjerteligt modtaget, får en rundvisning og ender, efter en halv times tid, igen ude på gaden med et par nye cd’er i hånden og en del turistpesos fattigere.

Cubansk bondefangeri kan være både ganske raffineret, charmerende og underholdende.

Universitetet i Havana

En eftermidag oser vi lidt rundt på Havana Universitet, hvor bl.a. Fidel har studeret.

Havana Cuba, marts 2004
Havana Cuba, marts 2004

Der er pause i forelæsningerne og studerende er samlet i småklynger rundt omkring på området.

Ved foden af trappen op til universitetet finder vi en lille boghandel. Jeg køber bl.a. en bog om Cubanske lægers indsats i Guatemala, skrevet af journalisten Ronal Suárez: Colaboración Cubana Guatemala – Puerta de la esperanza.

Der er områder i det relativt velhavende Guatemala hvor de Cubanske læger er de eneste læger de fattige indianske bønder og landarbejdere har adgang til. De lokale Guatemalanske læger foretrækker tilsyneladende det søde liv i hovedstaden hvor en betalingsdygtig overklasse og middelklasse udgør et betydeligt mere interessant indtægtsgrundlag.

Revolutionen på Museum

Vi er taget på Revolutionsmuseum. Den Cubanske revolutionshistorie er omfattende, men interessant, også selvom museet rent formidlingsmæssigt godt kunne bruge noget inspiration fra f.eks. nogle af de danske museer.

Revolutionsmuseet er indrettet i diktatoren Batistas gamle præsidentpalads og nogle lokaler i paladset står som dengang: f.eks. Batistas kontor, rummet hvor Batista mødtes med sin regering (og som også var ramme om den unge Cubanske revolutionsregerings første møder) og nogle af de mere spektakulære sale.

Som turist får man adgang til alle herlighederne for den ringe pris af to turistpesos.

Selve udstillingen præsenterer historien om Cuba fra de spanske erobrere og op til årtusindskiftet, med hovedvægt på de sidste 50 – 100 års historie.

Det er der selvsagt altsammen: Stormen på Moncada kasernen, landgangen med Granma, kampen i bjergene, revolutionen, den storslåede alfabetiseringskampagne, USAs fejlslagne invasionsforsøg og evindelige sabotageaktioner, raketkrisen osv. osv.

Havana Cuba, marts 2004
Havana Cuba, marts 2004

Samarbejdet med Sovjet er nedtonet en del i udstillingen. En af de mere spektakulære effekter fra perioden: den dragt den første Latinamerikanske og (vist nok) eneste Cubanske kosmonaut bar under sin færd i rummet tilbage i de gode gamle dage ;-) i 1975.

Mest interessant finder jeg afsnittet om den “specielle periode“, dvs. Cuba i 1990’erne, hvor sultne Cubanere på nødrationer formåede at løfte sig selv op med håret, op ad den økonomiske suppedas som Sovjetblokkens sammenbrud bragte landet i. Bl.a. ved en kraftig sats på turismen, en satsning der i 2004 resulterede i 2 mio. turister i landet.

Ligeså imponerende som den økonomiske genrejsning af landet, er vel egentlig det faktum at Cuba er kommet igennem krisen uden at give køb på de helt centrale landvindinger som revolutionen bragte med sig: sundhedssystemet og uddannelsessystemet.

Det er selvsagt også noget der fremhæves i de offentlige medier i Cuba igen og igen. Eksempelvis bragte partiavisen Granma en af de første dage i 2005 i en stort opsat artikel på forsiden den foreløbige opgørelse over spædbørnsdødeligheden i Cuba i 2004: 5.8 pr. 1000 levendefødte.

Avisen refererer til en UNICEF statistik over samme: Tallet placerer Cuba på en andenplads i Amerikansk sammenhæng, kun overgået af Canada med 5 pr. 1000, og før USA hvor det samme tal angives at være 7 pr. 1000 levendefødte. (Haiti og Guatemala ligger i bunden med henholdsvis 76 og 35)

Søndags Rumba

Hver søndag er der omkring middagstid Rumba i Callejon Hamel med en af Cubas mest berømte Rumbagrupper Clave y Guaguanco.

Rumba dansen er i modsætning til de andre danse med rødder i den Afro-cubanske kultur en verdslig dans, et unikt Cubansk fænomen, med mange udtryk. Og absolut værd at opleve.

Havana Cuba, marts 2004
Havana Cuba, marts 2004

Men Callejon Hamel er nu ellers også nok et besøg værd i sig selv, også uden fest i gaden.

I Callejon Hamel er billedkunstneren Salvador Gonzales Ecalona, nemlig gået amok med farver og pudsige indfald, med masser af referencer til Cuba og AfroCubansk religion og folklore.

Det i sådan en grad at gaden inklusive dens huse i dag fremstår som et unikt kunstværk i sig selv.

Amerikaneren Stephen Foehr helliger et helt kapitel i sin fremragende introduktion til Cubansk musik og kultur Waking up in Cuba, til gaden og de mange aktiviter her.

Kunstmuseet

National Museum of Fine Arts Havana – Museo Nacional De Bellas Artes ligger på Trocadero e/ Zulueta y Monserrate i Havana Vieja. Det er en imponerende nyere bygning (fra 1954). Endnu mere interessant er indholdet af udelukkende Cubansk kunst der strækker sig fra kolonitiden og op til nutiden. Mest interessant finder jeg personligt afdelinger med kunst fra det 20. og 21 århundrede. Absolut et besøg værd – og afsæt masser af tid til det.

I stueetagen er der et cafeteria og en souvenir butik der bl.a. sælger reproduktioner af kunst fra museets samling.

Vamos a la Playa

Efter 10 dage i det indre Havana kan man godt få lyst til at par dage ved stranden.

Heldigvis er der masser af muligheder indenfor en relativt kort radius fra centrum.

Vi stopper en taxa på Malecon og beder chaufføren køre os til bussen som kører til Guanabo.

Han forsøger sig selvfølgelig med et “Det var Guanabo I ville til, ikke?”

Næh det var det ikke. Det var bussen til Guanabo.

Vi har ikke kørt mange yderligere meter før han tilbyder os at køre os derud for 10 turistpesos.

Det er halv pris i forhold til den pris vores guidebog, angiver, så vi slår til.

Guanabo ligger ca. 25 – 30 km. fra Havana. Det er et af feriestederne ved strandene øst for byen – Playas del Este.

Angiveligt ikke helt så turistet som f.eks. Santa Maria del Mar, selvsagt på godt og ondt.

Vi kører til Gran Via, et lille hotel, ret tilfældigt udvalgt via guidebogen, og lejer et dobbeltværelse for 26 turistpesos. Det er inklusive TV og morgenmad, men eksklusive varmt vand.

Ved siden af Hotel Gran Via, – til venstre- ligger en bar som har omtrent døgnåbent, så man skal i al fald ikke vælge værelse til den side.

Der er masser af alternativer, f.eks. Villa Playa Hermosa (swimmingpool, underholdning etc.) og der er masser af private værelser til leje i de små gader fra 5 Av. og ned mod stranden, f.eks. i Calle 42.

En anden gang ville jeg nok vælge en af sidstnævnte muligheder.

Gran Via lader iøvrigt til at være et af de hoteller nygifte Cubanere sendes til. Når man bliver gift på Cuba får man et hotelophold forærende i bryllupsgave fra den Cubanske stat.

Der er ikke meget Salsa i Guanabo. Baren på stranden hvor vi hænger ud om eftermiddagen spiller plat maskin disco.

Da vi om aftenen går langs hovedgaden hen til Al Mare (ok. pizza’er) passerer vi kun et enkelt sted hvor der spilles Salsa måske til ære for den håndfuld turister der sidder der. Fra de velbesøgte lokale barer lyder der alle steder reggaeton. På en af dem laver en af gæsterne sit eget rytmiske omkvæd da vi går forbi: Taxi Taxi Taxi.

Et opslag i hotellets reception forkynder at der er video hver dag kl. 15 og kl. 22 på hotellets TV net.

De vi hen på aftenen vender tilbage til vores Hotel er der gang i TV’et i receptionen.

Receptionisten fortæller os glædestrålende at vi har mulighed for at se udsendelsen på kanal 3.

Jeg åbner selvfølgelig nysgerrig for TV’et oppe på værelset.

Det viser sig at være en båndet udsendelse fra formodentlig en Miami TV station som vises for hotellets gæster. I al fald inkluderer fornøjelsen diverse commercials fra Miami.

Udsendelsen hedder Noches de Estrella. Celebrity TV med storbarmede og/eller tandpasta smilende Latin stjerner som poserer for kameraet.

Eksotisk TV for nybagte cubanske brudepar?

De nationale Cubanske TV kanaler er til gengæld ikke tilgængelige på Hotellets TV net.

Det er vist det man kalder dårlig timing. Om morgenen er himlen grå og overskyet. Det blæser kraftigt. Temperaturen er ikke meget over de 20 grader celcius.

Alligevel kører airconditioneringen for fuld udblæsning da vi kommer ned i restauranten, og der er tilsvarende koldt: 16-18 grader.

Kigger man ud af vinduet op på den grå himmel føler man sig hensat til en kold blæsende efterårsdag ved den danske vestkyst.

Udendørs er der heldigvis lunt nok til en gåtur langs stranden. Det er dejligt at få sand mellem tæerne. Flere steder ligger der ruiner af noget der ligner tidligere hoteller og restauranter. Enten under nedrivning, opbygning eller renovering. Det er lidt svært at afgøre. Der er ingen aktivitet at spore.

Vi snakker lidt om hvordan Guanabo mon tog sig ud 20 år tilbage i tiden…

Mad og drikke

Tropicola og kokosis

To ting jeg hurtig er blevet forfalden til i Cuba.

Man kan købe – sikkert Mexicansk produceret – Coca Cola flere steder, men hvorfor dog købe den når man kan få fremragende lokalt producerede mærker?

Tropicola er cola – det er i al fald tilsat masser af de rigtige tilsætningstoffer – og er dog helt sin egen med en smag af cola der er lidt anderledes og meget bedre.

Hvis jeg var mineralvandsfabrikant ville jeg købe licens og slå mig på at producere og sælge det i Danmark.

Ud over smagen kan der jo være mange andre gode grunde.

Tropicola må sammen med den cubanske kokosis repræsentere to af socialismens små sejre.

Der er masser af iscafeer rundt omkring i Havana og mindst en gang dagligt er jeg på besøg i en af dem for at få den daglige dosis kokosis og en Tropicola.

Ingen andre end Cubanerne laver så god kokosis…. ;-)

La Taverna…

Om aftenen havner vi mere eller mindre tilfældigt på La Taverna som ligger ved Plaza Vieja i Havana Vieja. Der er ikke et øje da vi kommer, hvad der jo normalt ikke er noget godt tegn, men maden viser sig at være ok. Selv La Tavernas mojito kan anbefales. Faktisk er det vist det eneste af de steder jeg har været i Havana, hvor jeg ville gide bestille en mere af slagsen.

Efter maden kommer der en venlig mand og laver tryllekunster for os. Nåh ja han har meget behændigt sørget for at introducere sig for os da maden serveres, men nu sidder vi mætte og tilfredse, og pludseligt står han der, i fuld gang med sine tryllekunster, uden vi egentlig rigtigt når at registrere det.

Og tryllekunsterne omfatter selvsagt hele menageriet. Kort, tændte cigaretter, vand, snore, lommetørklæder, pengesedler…

Jeg begynder at forstå hvorfor og hvordan Cuba og Cubanerne overlevede den specielle periode ;-)

Vegetarmad

Er man træt af kødorgierne på diverse restauranter og paladares kan man besøge vegetarrestauranten på hjørnet af San Lazaro og Infante.

Her serveres diverse retter baseret på grøntsager, ris og rodfrugter. Desuden er der friskpresset frugtjuice.

Det er ikke et sted hvor der bydes på madoplevelser en madskribent ville skrive hjem om, men der er en venlig betjening.

Der er 6 sådanne vegetarrestauranter i Havana.

La Guarida

La Guarida på Concordia 418 i Centro Havana er en af de mere kendte Paladares i den Cubanske Hovedstad. Bl.a. fordi den har til huse i en bygning hvor scener i filmen Fresa y Chocolate er optaget.

Af samme grund kan man selvfølgelig frygte at stedet lukrerer på ryet.

Never mind. Vi tager chancen.

En fyr som vi møder i porten til ejendommen ønsker os held og lykke, da han hører vi ikke har reserveret plads.

Måske er det derfor vi er heldige og får et bord i en iøvrigt fuld og fuldt booket restaurant.

Men alene turen op til La Guarida på 2. sal er ellers en oplevelse værd. Bygningen står ubeskrivelig – som en håndgribelig eksemplicering af begrebet forfaldets skønhed.

Og tjah… Priserne i La Guarida har sikkert fået et hak opad. Deres vinkort indeholder vine der nemt ville kunne vælte og slå bunden ud af en normallønsdanskers feriebudget, men selv kortets billigste vin, en halv flaske Chianti er fortrinlig. Og både deres Ceviche a la Cubana con Salsa de Pimientos, Pargo con Salsa de Naranja, Pargo con Pisto de Vegetales og ikke mindst deres Flan de Coco con Salsa de Curry tager kegler.

Afsked med Havana

With love from Havana

Da vi mætte og tilfredse går hen ad Concordia møder vi vores gode ven reggaesangeren, som vi flere gange tidligere er stødt på rundt omkring i Havana.

Han tilbyder os et eksemplar af sin CD.

Det er ikke den første vi har fået tilbudt af slagsen. Der lader til at være mange musikere i Havana som producerer med direkte salg for øje.

Vi køber CD’en, og får den pænt dedikeret “Para los Amigos Bo y Silke” med et “Peace and Love“.

Der er stadig nogen der deler John Lennons drømme, i al fald her i Cuba.

Tilbage til virkeligheden

Vi tager hjertelig afsked med vores værter, der så mindeligt beder os fortælle noget godt om Cuba når vi kommer hjem. Der er så megen dårlig omtale i de internationale medier.

Ikke mindst USA har tavlt med at kritisere Cuba ved enhver given lejlighed.

“El mono no ve su propio rabo” som den ene af vores værter siger. (Aben kan ikke se sin egen bagdel)

Alting er selvfølgelig ikke lige godt i Cuba, som de siger, men: de er glade for at bo der!

Og vi vil selvfølgelig gerne bringe budskabet videre.

Cuba er et lækkert land at besøge.

Det eneste dårlige vi lige kan komme i tanker om er faktisk at vi skal rejse derfra.

14 dage går alt for hurtigt og der er hundrede af ting vi ikke nåede blandt Havanas overflødighedshorn af kulturelle tilbud.

Og så er der jo resten af Cuba som ligger og venter med en masse oplevelser.

Det må blive næste gang…

Souvenirs fra Havana

En af de souvenirs vi tog med hjem fra Havana er den Cubanske måde at gå på.

Tilsyneladende alle Cubanerne, mænd såvel som kvinder, har en speciel gåteknik, med oprejst hovede, rank ryg, spændte mavemuskler og armene hængende løst ned således hænderne nærmest dasker mod ballerne når man går.

Det virker utroligt afslappende og får uvilkårligt en til at geare ned og stresse af. (jeg behøver vel ikke nævne at det også ser hammergodt ud, når det er cubanere som praktiserer gangarten ;-)

Men nu går vi altså og minder hinanden om at vi skal huske at “gå cubansk” , holde hovedet oprejst, og lade være med at stresse så meget. Af en eller anden grund forekommer det ikke helt så enkelt i de hjemlige omgivelser, hvor den normalt forekommende gangart er mindre stolt og mere stiv, hektisk og stresset og temperaturerne desuden et par grader lavere end i Havana.

En anden souvenir er den Cubanske musik. Kan man lide cubansk musik er det at træde ind i en cubansk cd- shop vel det nærmeste man kommer en dejavú oplevelse af et besøg i en legetøjsbutik i 5 års alderen. Vi har købt stort ind i det cubanske pladeselskab Egrems cd-shop i Casa de la Musica i i Havana Vieja og nyder nu musikken. Det er et lille af stykke af Cuba der ligger i cd-afspilleren…

Senest opdateret: april 2008

Bemærk: Oplysningerne gives som de er uden nogen form for garanti. Forholdene kan have ændret sig efter teksten er skrevet.

Læsning:

Læsestof om at rejse til Cuba:

Interview med- og Cuba-rejseartikler af Anne Julie Folkerman fra Quality Living Dans ( www.qualityliving.dk)www.oestrogen.dk : Cuba, Musik, Dans og Lidenskab: klik her, Din krop er et stykke sensuelt legetøj:klik her, Et studie i bagdele :klik her. Læseanbefaling!

The “Time Out” Havana and Best of Cuba Guide (“Time Out” Guides)

Lonely Planet Havana (Country and Regional Guides)

Waking up in Cuba/ Stephen Foehr

Websites: Paseos por La Habana (http://www.paseosporlahabana.com/) , Cuba-Junky (http://www.cuba-junky.com/ ) ,

Læsestof m.v. om den aktuelle situation i Cuba :

Cuba: Continuing Revolution and Contemporary Contradictions. James Petras and Robin Eastman-Abaya lægger ikke fingrene i mellem i det yderst læseværdige essay om den aktuelle situation i Cuba. Der diskuteres en række aktuelle problemer som enhver der har besøgt landet vel må have funderet over: problemerne med boligmassen, med transport, manglerne i konsumsektoren, bureaukrati, korruption og ineffektivitet for blot at nævne nogle. Den største fare for den Cubanske revolution ser forfatterne i den regerende Cubanske kulturelite der har en liberalistisk dagsorden. Interessant.

Learning from Cuba’s Response to Peak Oil. Interview med Megan Quinn fra Community Solution i anledning af dokumentarfilmen “The Power of Community – How Cuba Survived Peak Oil“. Hvad gør et land når oliestrømmen pludselig udebliver? Når der ikke er olie og reservedele til de traktorer der skal pløje markerne? Når der ikke er kunstgødning til at gøde planterne med? Når der ikke er midler til at sprøjte mod skadedyr og plantesygdomme? Når maskinerne der skal høste ikke fungerer? Og høsten i øvrigt heller ikke kan transporteres fra landet og ind til befolkningen i byerne?

Verdens eneste land med bæredygtig udvikling. WWF – det er dem med den søde panda – har udråbt Cuba til at være det eneste land med bæredygtig udvikling, dvs en udvikling som både sigter mod at forbedre livskvaliteten for det enkelte menneske samtidig med økosystemet og dets grænser respekteres. Det sker i Living Planet Report 2006. (PDF)

Castros sidste slag: John Lee Anderson lange artikel i The New Yorker fra slutningen af juli 2006, publiceret under overskriften Castros last battle – med undertitlen: Can the revolution outlive its leader? – kommer langt omkring i forsøget på at give et situationsbillede fra den Caraibiske østat.

Post Castro: I en artikel i International Socialist Reviews august 2006 nummer opstiller Samuel Farber baseret på erfaringerne fra øst-europa og sit kendskab til Cuba en række mulige post-Castro Scenarier.

“IF PRESENT economic and political world-wide trends continue to prevail, Fidel Castro’s death will be followed, perhaps after a short period of continuity to reassure Cubans and foreigners about the stability of the system, by a significant institutional change in Cuban economic, social, and political life. Important Cuban leaders have expressed, on a number of occasions, serious concern about a reversal of the course of the revolution after the death of Fidel Castro. In a speech at the University of Havana on November 17, 2005, Fidel Castro himself warned out that while the United States had been unable to defeat Cuba’s political system, the revolution could be defeated as a result of corruption and its own errors.”Events in Grenada in 1983, and to a somewhat lesser extent in Central America and Angola during the 1970s and 1980s, showed the Cuban leadership the grave dangers of divisions at the top, particularly when there are no institutionalized mechanisms to resolve political disagreements. The absence of such mechanisms almost automatically converts disagreements into at least enforced anonymity for those disagreeing with Fidel Castro, if not charges of disloyalty or outright counterrevolution. The unavoidable reduction of support and legitimacy caused by Fidel Castro’s death will significantly weaken the internal cohesion of the regime. With Castro gone, there will be no one who will settle the disagreements within the leadership. The current Cuban ruling group is likely to split, thereby ending the enforced “unity” to which it has been subjected by Fidel Castro’s dictatorship. Important pro-capitalist neoliberal forces will come out of the closets of the Cuban Communist Party and of the managerial and technocratic cadres in the joint venture and Armed Forces’ business enterprises.”

Revolutionens fremtid? I den formentlig sidste “store tale” fra Fidel Castro, inden sygdommen, ved et arrangement på universitet i Havana d. 17. november 2005, nedbrød han tabu’et og stillede det “utænkelige” spørgsmål: spørgsmålet om hvorvidt den Cubanske revolution vil overleve. Fidel lægger ikke fingrene i mellem i sin påpegning af hvilke problemer der florerer i det Cubanske samfund:

“Jeg tror vi vil kunne spare to tredjedel af den energi der bliver brugt her i landet, og det inkluderer elektricitet, benzin, diesel, olie og andet. Det ville være mere end 1.5 milliarder dollars. Så kunne I spørge mig hvad gør landet i dag med disse 1.5 miliarder? Jeg ville svare jer: en del bliver stjålet, en del bliver bortødslet og en del bliver smidt væk”

hedder det f.eks. om landets omgang med de energiressourcer der er til rådighed. (en engelsk udgave af Castro’s tale: Speech delivered by Dr. Fidel Castro Ruz.)

Fidel Castros tale fik et par måneder senere den Cubanske udenrigsminister Felipe Pérez Roque til i en tale til Cubanske parlament – og med et citat fra forfatteren Gabriel García Marquez – at karakterisere Fidel som både “regeringschef og oppositionsleder”. Ved samme lejlighed påpeger Roque at 1.5. milioner cubanere er født efter 1990, at der dertil kommer yderligere en milion hvis ungdom og tidlige voksenalder har været præget af den specielle periode: “i hvilken der fandtes megen negativ indflydelse og tendenser“. De er ikke opvokset i et land hvor hver enkelt via sit eget arbejde får hvad han har fortjent. De er opvokset i et land hvor der fandtes stærke tendenser til individualisme, en “red sig hvem sig redde kan” mentalitet. Det er en generation som tager revolutionens landvindinger for givne (gratis uddannelse til alle, lægehjælp osv. osv.) . Roque peger desuden på at en grænseløs naivitet vedrørende kapitalismens muligheder er udbedt:

“De tror at den dag yankeerne indtager Cuba får de en kapitalisme som i de højtudviklede europæiske kapitalistiske lande. De er sig slet ikke bevidste at Cuba ville blive et nyt Haiti, en ny Dominikansk Republik, altså lige præcis et land fra den tredje verden, en USA koloni”.

(her citeret fra Kuba nach Fidel / Fidel Castro, Felipe Pérez Roque, Heinz Dietrich.

Skriv kommentar -

Poster der ligner : charterturist i havana - - - - - - - - - - - -

Indrykket : 25. november 2007 - (Læst 669 gange)

*

Skriv en kommentar

om

Rejseblog - Breve, postkort, dagbogsnoter

"The future is already here. It's just unevenly distributed." W. Gibson

cookies

Rejseblog anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Rejseblog forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Rejseblog is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

Rejseblog : http://www.bo-k.dk/rejseblog/index.php