september 2007
M T O T F L S
« jul   nov »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930

september, 2007 : Medvind for syndikatet i meningsmålingerne

Guatemala, september 2007: Det har sikkert fået det til at gippe i en og anden da en af de seneste meningsmålinger fra Guatemala blev publiceret i landets store morgenavis.
Tendensen herfra bekræftes iøvrigt i en lidt nyere alternativ meningsmåling publiceret i avisen Siglo 21.
Den tyske avis Junge Welt fokuserer i en artikel om det nært forestående valg på de to mulige sejrige præsidentkandidater, ikke mindst Otto Perez Molina.
Molina har som forhenværende general (han blev sikkert af samme grund afskediget under Portillo/FRG regeringen i starten af dette årtusinde) sine rødder i det der kaldes militærets reformfløj og kan bl.a. bryste sig af at have gjort en ende på Montts militærdiktatur i starten af 80’erne og have sat en stopper for præsidentselvkuppet i 1993. Desuden var han militærets mand ved fredsforhandlingerne med guerilla’en i midten af 90’erne.
Hvad “reformpolitiken” gik ud på er muligvis tydeligst formuleret af en af Molinas forbundsfæller, den tidligere forsvarsminister Gramajo, der er citeret for følgende forklaring:
“You needn’t kill everyone to complete the job…. We instituted Civil Affairs, which provides development for seventy percent of the population, while we kill thirty percent.” (Her citeret fra Hidden Powers in post-conflict Guatemala)
Molinas navn er – i flg. Hidden powers… – bl.a. sammenknyttet med guerillero’en Efraïn Bámacas forsvinden.
Han spiller ifølge den citerede rapport fra WOLA en ledende rolle i Syndikatet – en af de hemmelige magtstrukturer der opererer i og reelt styrer Guatemala.
Med en mulig sejr ved præsidentvalget kan man vel sige at han får en mulighed for at følge sit eget moderniseringsprojekt til dørs.

Skriv kommentar -

Poster der ligner : Guatemala - presseklip - -

Indrykket : 7. september 2007 - (Læst 214 gange)

*

om

Rejseblog - Breve, postkort, dagbogsnoter

"The future is already here. It's just unevenly distributed." W. Gibson

cookies

Rejseblog anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Rejseblog forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Rejseblog is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

Rejseblog : http://www.bo-k.dk/rejseblog/index.php