Spørgsmål og svar om denne blog
Hvad handler denne blog om?
Rejseblog – breve, postkort, dagbogsnoter er, som titlen antyder, en scrapbog med beretninger, noter, presseklip osv. fra diverse rejser, fra livet som udlandsdansker, expat, suppleret med diverse baggrundsinformation.
Må man kopiere og genbruge originale billeder og tekst fra denne blog?
Ja, gerne, sålænge du overholder reglerne. Indholdet i bloggen publiceres under en Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår 2.5 Creative Commons licens.
Reglerne betyder bl.a. at:
Du skal fortælle hvor du har materialet fra ved at lænke til bloggen her.
Du må ikke anvende det kopierede materiale kommercielt.
Hvis du ændrer, bearbejder eller bygger videre på materiale herfra, skal det resulterende værk viderespredes under en licens, der er identisk med denne.
Læs mere herom på Creative Common.
Bemærk også at denne blog også kan indeholde billeder, fotos og tekster fra andre kilder der er kan være underlagt andre regler. Hvis du er i tvivl: så spørg.
Kan man skrive kommentarer til indlæggene?
Ja.
Hvis der er problemer så send mig en besked via kontaktformularen.
Hvorfor leveres feeds kun i uddrag?
Det er den måde jeg selv foretrækker det på.
Jeg vil gerne ha’ en overskuelig oversigt fra relevante nyhedskilder til min nyhedslæser, men foretrækker at læse de tekster jeg udvælger i deres kontext og med den visuelle præsentation afsenderen har tænkt teksten ind i. Bl.a. derfor.
Er blogs fulde af løgn?
Det er der vist nok nogle der mener. Sammenlignet med de trykte og elektroniske medier er jeg ikke så sikker på at blogs falder specielt dårligt ud.
Men det er da en god tommerlfingerregel altid at møde oplysninger og information på nettet og overalt med en god portion skepsis og kritisk sans. Tænk for dig selv og tjek og dobbelttjek alle oplysninger hos flere af hinanden uafhængige kilder!
Under alle omstændigheder: Oplysningerne i denne blog gives som de er, uden nogen form for garanti. Jeg kan have misforstået eller overset noget eller være fejlinformeret. Og ting kan være ændrede efter jeg har skrevet herom.
Bliver jeg opmærksom på poster som indeholder fejlagtige oplysninger dvs. oplysninger som ikke kan verificeres eller er påviseligt fejlagtige rettes, evt. slettes, den/de pågældende poster.
Iøvrigt: Blogs er et hurtige medier, dertil elektroniske.
Det første betyder at jeg ved genlæsning af en post opdager: stavefejl, formuleringer der måske var lige hurtige nok, manglende mellemregninger osv.. Indlæggene kan altså fint opfattes som det de er : hurtigt nedkradsede noter, kladder, der kan (Herved når vi det andet punkt, bloggen er som nævnt elektronisk ;-) og måske også senere uddybes og eller ændres.
M.a.o.: jeg udnytter muligheden for at revidere, korrigere og uddybe blogposts hvis jeg føler behov for det.
Gamle indlæg kan forsvinde. Det kan være (er) indlæg jeg ikke har fået fulgt op på, det kan være. hvis jeg opdager at links ikke længere virker. Eller det kan bare være hvis jeg et halvt år efter synes de pågældende indlæg er åndsvage, overflødige eller ikke så vigtige”¦
Hvem skriver denne blog?
Bloggen skrives af Bo Kristensen. Det er en personlige blog, ingen betaler mig for at blogge her og ingen andre end jeg selv har ansvar for og indflydelse på indholdet.

