Santiago de Cuba

Cubas næststørste by og beliggende i den østlige del af landet, ved Sierra Maestra, den Cubanske revolutions vugge. En “helteby”.

Pello 21 y su organo Paris
Pello 21 y su organo Paris

Santiago de Cuba byder på masser af revolutionshistorie, musikalske indtryk, gode og dårlige restauranter, venlige mennesker, forfald og fornyelse. Og mens vi var der var valgkampen til Cubas parlament i fuld gang.

Den centrale plads

Interiør fra det ældste hus i Cuba
Interiør fra det ældste hus i Cuba

Casa de Don Diego Velázquez, dateres tilbage til 1516 og bl.a. Hernando Cortéz skal ha’ boet her. Huset ligger lige op til Parque Cespedes, den centrale plads i byen hvor man også finder bl.a. domkirken, telefonselskabets internetcafe, rådhuset og det ældre “statelige” Hotel Casa Grande.

Pizza, Casa Grande
Pizza, Casa Grande

Hotel Casa Grandes Balkon / cafeteria hvorfra der er delvis udsigt over pladsen reddede mangen en frokost de uger vi var i byen. Ikke fordi deres pizza var hverken velsmagende eller billig, men fordi det som regel var muligt at bestille en hos en tjener og man som regel også fik sin pizza indenfor et udholdeligt tidsrum.

Valg i Cuba

Kandidater til parlamentet
Kandidater til parlamentet

Der afholdes jævnligt valg i Cuba. I år fik brugere af vestens trykte og elektroniske medier, undtagelsesvis også orientering herom. Nok især p.g.a. af helbredstilstanden hos en af de mest kendte kandidater internationalt, en vis Dr. Fidel Castro Ruiz.

Opslag om de opstillede kandidater hang rundt omkring udenfor officielle bygninger, bl.a. udenfor rådhuset. På opslagene kunne man orientere sig om kandidaterne, dvs. læse deres personlige biografi.

Cubas valgkamp er dejligt befriet for reklamer, tomme løfter og hule fraser, og selve valghandlingen er kun en sidste afsluttende konfirmering af en lang forudgående proces med møder og debatter. Og skulle en kandidat alligevel vise sig ikke at leve op til forventningerne kan vælgerne kalde kandidaturet tilbage.

Boliger og indkvartering

Udsigt over bugten
Udsigt over bugten

Kvarteret fra Parque Cespedes ned må havnen må være noget af det mest “slummede” i byen, Havana Centro om igen eller måske endda Havana Vieja før restaureringen(?).

Tag over hovedet og fjernsyn
Tag over hovedet og fjernsyn

Men forfald findes overalt i den gamle by. Ret imponerende der bor mennesker i husene, men det gør der altså.

Boligforskønnelse
Boligforskønnelse – Imponerende gavlmaleri.

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at folk, nær 50 år efter revolutionen, skal bo i noget der ligner ruiner, som nogle i Santiago tydeligvis gør. En cubaner jeg mødte en dag fortalte om et kondemneret hus i vedkommendes lokalkvarter som var styrtet samme med flere dødsfald til følge.

Byggeri i lag med individuelle løsninger
Byggeri i lag med individuelle løsninger

Et oprindeligt hus, opdelt i tre beboelser hvoraf det tredje er skabt via en tilbygning på taget og med en opgang hertil kilet ind i midten af bygningen.
Hvad der er hvad er synligt på grund af den blå farve. Man kan også lige ane omridset af den oprindelige bygning og dens tag med balustrade, til højre i billedet.
Tre vidt forskellige boliger dannet ud af en oprindelig via knopskydning efter kolonihavehus princippet, og med yderligere en anneks-lejlighed øverst (som dog ikke er synlig på dette billede)

Årets gris

Gris - en festspise. Vægmaleri ved en slagterbod
Gris – en festspise. Vægmaleri ved en slagterbod

Dagen før nytårsaften, den store familie- og festaften i Cuba – bliver vi vækket tidligt om morgenen ved høje skrig. Det er naboens gris der skal slagtes, og det viser sig at blive en langtrukken affære, med megen skrigen og højrøstede tilråb.

Så går det mere stille for sig hos vores egen værtsfamilie da den gris familien har haft gående ude på bagbalkonen dagen efter skal slagtes. Faktisk kommer de mest højlydte protester fra familiens lille hund der åbenbart ikke kan li de to mænd der kommer for at udføre de blodige arbejde.
Helt problemløst går det nu ikke. Grisen ser sit snit til at stikke af ind i lejligheden og den når et par runder rundt om sofabordet inden den atter bliver indfanget.

Nytårsaften står den simpelthen på gris, gris og atter gris og i dagene inden ser man folk som ikke allerede har en gris gående komme kørende med grise på cyklerne, i kærrer o. lign.
På dagen er der nyslagtede grise overalt – mange forsøger at sælge halvdelen fra en interimistisk bod i gadedøren…

Nytårsinvitation

Cine Oriente
Cine Oriente – flere tidligere biografer lå og ventede på…?

Vores danselærer holder også nytårsfest og har været så sød at invitere os med til festen der holdes sammen med familie og venner. Til ved ni-tiden om aftenen.

Vi spørger mange gange til tidspunktet og får det genbekræftet flere gange og bliver enige om den er nok er god nok, og vi næppe bør komme meget mere end en halv times tid senere.

Vores opmærksomhed på tidspunktet bygger på en nytårsinvitation i Havana for et par siden, hvor vi kom dappende en times tid senere end den angivne tidspunkt. Med det resultat at alle sad og trippede og ventede på os med maden… En lettere traumatisk oplevelse på en kanonaften.

Altså tropper vi op ned halv-ti tiden. Og nej: der er er ikke et øje, bortset fra den evindelige gravhund der lader til at være glad for at få lidt selskab. Det virker som om hver anden familie i Santiago har en gravhund.

Efter en halv time og en medbragt øl bliver vi enige om at tage en runde i byen og da vi vender tilbage ved 11 tiden er der da også kommet et par gæster, og sågar vores vært er dukket op. Men først ved 1 tiden komme de sidste gæster dumpende.

Det er taknemmeligt at være hvid og udlænding ved den slags sammenkomster hvis man kan danse. Alle bliver så begejstrede. Billig kredit.
Jeg får nogle glas rom sammen med et af de ældre familiemedlemmer, en pensioneret militærmand.
Jeg fatter ganske vist maksimalt en fjerdedel af hvad han fortæller, men efterhånden som rommen glider ned lyder det mere og mere fornuftigt…

På museum

Museo de Clandestinidad
Museo de Clandestinidad

Museo de Clandestinidad er indrettet i en tidligere politistation. Fra pladsen foran er der en ret flot udsigt over havnen og bugten.
Udstillingen dækker den kamp og aktivitet der supplerede guerillaerne ude i bjergene. En af de centrale personligheder var den meget unge skolelærer Frank Pais, som indtil sin død spillede en nøglerolle som koordinator mellem guerillaens væbnede aktioner og aktioner andre steder i landet.
I et af de opråb fra hans hånd man kan læse på museet slutter han med en opfordring om at boycotte Coca Cola, Canadian Dry og Pepsi.
50 år efter revolutionen har jeg været ud for restauranter hvor der kun serveres importeret Coca Cola. Trist. For Frank Pais og for Cuba.
Entreen til muset inkluderer en guide, et tilbud det kan anbefales at tage imod.

Musik og dans

Der er masser af musik i Santiago. Sikkert med rette regnes området for at være Son musikkens, og dermed også Salsa’ens vugge. Et af de berømte steder er Casa de Trova, men der er der for mange jineateras til jeg fandt det interessant.

Tiburon Morales på scenen i Casa de la Musica
Tiburon Morales på scenen i Casa de la Musica

Så var det lokale Casa de la Musica (her med Tiburon Morales og hans gruppe på scenen) , Patio Artex (få blokke længere oppe af samme gade som Casa Trova, og arrangementerne i Coro Madrigalista’s bygning mere interessante. Især den sidste med masser af mulighed for at få en dans med lokale…

Patio Artex, med Son Morena på scenen
Patio Artex, med Son Morena på scenen

Vi hørte disse piger et par gange, knalddygtige musikere og gode sangere. Specielt deres congaspiller (som er gemt på billedet) var fantastisk i de stille bolero’er hvor hun overtog mikrofonen og overlod conga’ene til en anden.

Coro Madrigalista's bygning
Coro Madrigalista’s bygning

Coro Madrigalista’s bygning ved siden af Emilio Bacardi museets prangende bygning (i øvrigt ikke voldsomt interessant). Her fandt vi nogle af sjoveste og mest uprætentiøse arrangementer.
Alle disse tre ligger i gåafstand fra Parque Cespedes.
Ude i Vista Alegra ligger Casa del Caribe med søndags rumba og arragementer på nogle hverdage, og så er der – også i centrum – Ballet Folclorico Cutumba i Teatro Oriente. De sidste havde desværre ferielukket mens vi var i byen.
Og det er jo kun en lille del af det hele.
Prisniveauet er generelt betydeligt lavere end i Havana, stemningen afslappet og folk – måske med undtagelse af jineteraerne på Casa Trova – ikke pågående, men klart nok venlige, imødekommende og snaksalige.

Restauranter

Byens værste restaurant, eller i al fald en af dem
Byens værste restaurant, eller i al fald en af dem

Byens værste restaurant, eller i al fald en af dem. Vores guidebog fra 1998 omtalte den negativt og 10 år efter: well, eftersom det angiveligt er en italiensk restaurant syntes jeg det var oplagt at bestille spaghetti. Spaghetti med tomatsovs det kan vel ikke gå galt? Og dog: en aften ved 8 tiden var der angiveligt ikke mere spaghetti. Et glas rødvin? (der var anført flere muligheder på menukortet) Næh nej, jeg kan kunne evt. få lov til at købe en hel flaske – rosevin!
Ergo: Det meste af tiden spiste vi hos vores husværter der gerne lavede mad. en løsning der kan tilrådes hvis man ikke gider bruge sin tid på at jage dårlig betjening.

Et par gange prøvede vi den italienske restaurant på byens luksushotel Melia (spaghettig og pizza). Så må man vel tage med at det eneste vand der kunne bestilles dér var dyr italiensk mineralvand importeret på flaske (jeg tør ikke tænke på hvordan mit CO2 regnskab ser ud efter sådan et par flasker!):
Spaghetti
Pizza
Italiensk kildevand


Den mest surrealistiske restaurant oplevelse var helt afgjort restaurant Zunzun i Vista Alegre. Restauranten ligger i et pænt restaureret velhaverhus ud mod en relativ stille boulevard. Man kan sidde udenfor, betjeningen er udsøgt og professionel og maden helt ok…
Italiensk kildevandI mens vi sidder og spiser kører der ovenikøbet flere helt nye ledbusser fordi ude på boulevarden, og, for ligesom at sætte ekstra tryk på det med det surrealistiske: kun halvt fyldte!
Det er som at være kommet til et helt andet land. Afstanden til larmen, osen, de ombyggede overfyldte lastbiler med siddepladser på laddet og den vrangvillige betjening i byens centrum er enorm…

Danseundervisning

Fik jeg nævnt der er masser af muligheder for god danseundervisning?

Skriv kommentar -

Poster der ligner : Cuba - - - - - - - - - - - -

Indrykket : 26. april 2008

om

Rejseblog - Breve, postkort, dagbogsnoter

"The future is already here. It's just unevenly distributed." W. Gibson

cookies

Rejseblog anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Rejseblog forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

poster:

overblik

find:

søg i alle indlæg:

kontakt

Kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Rejseblog is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

4 sp@mbots e-mail me

Rejseblog : http://www.bo-k.dk/rejseblog/index.php