arkiv marts, 1996.

Internettets fødsel – noter fra 1996

1996: Medierne er fyldte med historier om Internettet. Man kan dårlig åbne for en avis, et tidsskrift eller en TV kanal uden at findes mindst en artikel eller et indslag om fænomenet.

Internettet er blevet symbol på en ny global infrastruktur (Cerf, Computer Networking).

Og internettet har fået rollen som symbol på en optimistisk tro på informationsteknologiens velsignelser og muligheder. I Forskningsministeriets Redegørelse til Folketinget om “Info samfundet år 2000” kan man f.eks. læse at “Rigtigt anvendt kan informationsteknologien på én gang være en kilde til økonomisk udvikling, større beskæftigelse, øget livskvalitet og bedre miljø”. (Fra vision til handling, p. 8).

Men hvordan er Internettet egentligt opstået, hvilke kræfter har stået bag udviklingen af internettet, hvilke motiver har været de drivende?

Teknologiudvikling

Per Klüver peger i en artikel om ‘Computerens fødsel’ (Klüver, 1994), på at den computerhistoriske forskning er præget af “insider historie fyldt af facts og ‘hvem var først’ uden hensyn til den samfundsmæssige, institutionelle og kulturelle kontekst”. (Klüver p. 92) . Klüver stiller en tradition der tilstræber at opstille en teknisk genealogi, analogt med udviklingslæren, dvs. en internalistisk og modernistisk synsvinkel hvor “teknologiens udvikling betragtes som en unilineær strøm af tekniske fremskridt”, og som ofte kombineres med teknologideterministiske anskuelser, overfor et kontekstuelt syn, “der har blik for den samfundsmæssige sammenhæng og dermed også for de faktorer, der havde betydning for hvorfor netop en bestemt udviklingslinie blev realiseret”.(Klüver p. 92)

Indenfor computerhistorien ses således forskellige grundlæggende antagelser af hvad der er de primære drivkræfter bag den teknologiske udvikling: computeren som et resultat af en videnskabsintern udvikling, udviklingen indenfor den logiske matematik; computeren som svar på et voksende samfundsmæssigt behov for databearbejdning; computeren som resultat af militære behov. (Klüver, p. 93)

Denne diskussion har også relevans set i forhold til internettet hvor man f.eks. kan møde diskussionen om det var det det videnskabelige samfunds fremsynethed og eget behov for forbedrede kommunikationsfaciliteter eller militærstrategiske ønsker som var drivende bag udviklingen af internettet. (Se f.eks. USENET gruppen alt.computers.folklore , “The cold war and computers”, februar 1996).

Informationssamfundet

Den amerikanske sociolog Daniel Bell, skriver i et essay om Informationssamfundet at teknologiske revolutioner bliver symboliseret eller materialiseret i en eller andet håndgribelig ting. I det Bell kalder det ‘postindustrielle samfund’, er denne ting computeren. Hvis elektriciteten således var det middel der forandrede anden halvdel af det nittende århundrede har computeren været den “analytiske maskine” som har forandret anden halvdel af det 20. århundrede. “Det elektriciteten gjorde – som kilden til lys kraft og kommunikation – var at skabe et massesamfund; det vil sige at udvide råderummet for sociale bånd og interaktionen mellem mennesker og på den måde forøge det Durkheim kaldte samfundets sociale tæthed. I den henseende er computeren et værktøj til at håndtere massesamfundet, da den er den mekanisme der ordner og behandler de transaktioner, hvis enorme antal er steget næsten eksponentielt på grund af væksten i de sociale interaktioner”(Bell, p. 25-26)

Ideen om computeren som værktøj til at håndtere massesamfundet får en ny dimension, bliver sat i et nyt perspektiv hos James Beniger.

Beniger finder roden til dagens informationssamfund og informationsteknologi tilbage i første halvdel af 1800 tallet, med introduktionen af nye maskindrevne samfærdselsmidler, – jernbanen, og han finder roden i industrialiseringsprocessen som den tager fart i anden halvdel af 1800 tallet. Med nye energiformer, og en deraf følgende acceleration i vareproduktion og distribution, øges behovet for styring og kontrol .

“The Information Society has not resulted from recent changes… but rather from increases in the speed of material processing and of flows through the material economy that began more than a century ago.

Similarly, microprocessing and computing technology, contrary to currently fashionable opinion, do not represent a new force only recently unleashed on an unprepared society but merely the most recent installment in the continuing development of the Control Revolution” (Beniger p. 435)

Det centrale begreb er således det Beniger kalder Kontrol revolutionen “a complex of rapid changes in the technological and economic arrangements by which information is collected, stored, processed and communicated and through which formal or programmed decisions can effect societal control” (p. 427)

Kontrol revolutionen kommer til syne i kølvandet på den industrielle revolution.

Så længe energien som anvendes i den materielle produktion i alt væsentligt er energi i form af energi fra vind, vand, trækdyr og fra mennesket selv, kan den enkelte arbejder i produktionsprocessen selv håndtere informationsstrømmene som er nødvendige for at kontrollere denne proces.

Men med den industrielle revolutions acceleration af den materielle produktionsproces kommer det til en kontrolkrise. I løbet af det 19 århundrede udstrækker denne krise sig til områder som : transport, handel, produktion og marketing, og bliver dermed ophav til en udvikling som : “with the rapid increase in bureaucratic control and a spate of innovations in industrial organization, telecommunications and the mass media, the technological and economic response to the crisis – the Control Revolution – had begun to remake societies throughout the world by the beginning of this century. (Beniger p. 429)

Beniger nævner tre faktorer som har medvirket til at fastholde og yderligere accelerere udviklingen henimod dagens informations samfund:

– energi udnyttelse, produktionshastighed og kontrolteknologi er udviklet og har understøttet hinanden i en positiv spiral,

– hastigheden og omfanget af den materielle produktion og distribution såvel som styringsmuligheder og forudsigeligheden heraf har været under fortsat vækst,

– der opstår et behov for at kontrollere informationsproduktionen og informationsstrømmene selv.

Kontrolrevolutionen øger således informationsproduktionen i samfundet og stiller øgede krav til håndteringen af denne information : “Because technological innovation is increasingly a collective, cumulative effort whose results must be taught and diffused, it also generates an increased need for technologies of information storage and retrieval”. (Beniger p. 433 – 434)

Computerens udvikling

Udviklingen af computeren og informationsteknologien kan således ses som element i denne generelle historiske udviklingstendens “Kontrol revolutionen” som Beniger har skitseret. Men et forhold som virker påfaldende ved læsning af Beniger, er fraværet af eksplicitte overvejelser omkring militærets rolle i udviklingen af kontrolteknologien.

Jens Christensen indordner i ‘Computeren og informationsteknologiens historie’ denne historie under tre faser : en tilblivelsesfase som omfatter tidsrummet ca. 1945-60, gennembrudsfasen i perioden 1960 – 1980 og endelig den nuværende fase hvor computerteknologien gennemtrænger samfundslivet på alle områder. (Jens Christensen, 1993)

I det man kan kalde tilblivelsesfasen synes militære behov at udgøre en væsentlig faktor når man ser på Computeren og computerindustriens opståen. Klüver peger således på at den voldsomme militarisering af forskningen i USA i sammenhæng med den anden verdenskrig og i kølvandet herpå, sammen med en grænseløs “tillid til at videnskabeligt og teknologisk fremskridt pr. automatik også medfører menneskelige og samfundsmæssige fremskridt” spiller en væsentlig rolle for computerens udvikling. Det er det “militær-industrielle kompleks, der sammen med teknokratismen danner både de institutionelle og ideologiske rammer for den spirende computerteknologi”(Klüver p. 94 – 95)

Tilsvarende peger Christensen på at “Den anden verdenskrig og den efterfølgende kolde krig skabte grundlaget for computerens tilblivelse. Under krigen udviklede hver af de krigsførende lande et såkaldt militært-industrielt kompleks hvor stat og industri i et tæt samarbejde sørgede for produktionen af det nødvendige materiel til krigsførelsen. Man uddrog af krigen en vigtig lære for efterkrigstiden, nemlig at en industri og et militær, der var baseret på en højtudviklet videnskab og teknik var af afgørende strategisk betydning for samfundsudviklingen”(Christensen, p. 211)

Beslutningen om etableringen af et computerstyret nationalt luftforsvar, SAGE, i USA i kølvandet på Koreakrigen, fik f.eks. en væsentlig betydning for IBMs forvandling fra kontormaskine og hulkortlæserproducent til det dominerende computerfirma.

SAGE projektets computer (AN/FSQ-7) skulle bygges af IBM : “… på projektets højdepunkt havde IBM mere end 7000 ansatte knyttet til SAGE. Da avanceret teknologi og pålidelighed blev klart prioriteret i forhold til økonomi, kunne ny teknologi afprøves og udvikles uden at belaste firmaets udviklingskonto… IBM’s endnu unge computerafdeling (blev) katapulteret frem til forkanten af computerudviklingen.”(Klüver p. 101)

Militæret fik således fra starten en væsentlig indflydelse på computerudviklingen: “Da IBM endelig producerede deres første elektroniske computer, 701, skete det først efter at have sikret sig forudbestillinger fra 18 militærrelaterede aftagere. Her aftegnedes det nye militær-industrielle-videnskabelige kompleks som en betydelig magtfaktor udenfor demokratisk kontrol. (Klüver p. 102)

Dette forhold sættes i øvrigt i relief af en mulig alternativ udviklingsvej for computeren som findes i kimform i den tyske ingeniørs Konrad Zuses projekter : “Det Zuse med succes arbejdede på, var udviklingen af en lille og forholdsvis billig universel maskine, hvis muligheder og kapacitet faktisk havde været mere i overenstemmelse med de reelle behov i ingeniørarbejde og hos større firmaer. I stedet så man en udvikling, der var baseret på opfyldelsen af behovet hos specielt militæret og staten.” (Klüver, p. 112)

Med fremkomsten af transistorer og senere integrerede kredsløb i i 1960’erne får computeren voksende udbredelse. Den militære dominans på computerområdet kulminerer i 1960’erne, hvor f.eks. ARPA finansierer og understøtter forskning indenfor matematik og computerteknologi vedrørende timesharing, netværk, kunstig intelligens, avanceret mikroelektronik, computerarkitektur og grafik. Men samtidig introduceres masseproduktion og øget civil anvendelse.

1960’erne betegnes som IBM’s årti: med 5 milliarder dollars i 1960’er priser udvikler firmaet det såkaldte system 360. “System 360 hører til de mest succesrige produkter der nogensinde er markedsført i kapitalismens historie. Det revolutionerede fuldstændigt computerindustrien og anvendelsen af computere. Med System 360 startede masseproduktionen af computere og den massive anvendelse af computerkraft i alle hovedsektorer af den vestlige økonomi. Det førte samtidig til en institutionalisering og udbygning af forskning og uddannelse på computerområdet i hvert eneste industrisamfund verden over.”(Christensen, p. 219)

1960’erne og starten af 70’erne er således en periode med udbredelsen af store administrative systemer, (batch / realtid), og arbejde med databaser, men også med øget vægt på systemudvikling og strukturerering inden for programudviklingen,.

Mens computerindustrien var præget af vækst i 1960’erne præges 70’erne af stagnation. Samtidig er det i denne periode mikroprocessoren lanceres og giver grundlag for alternativer til de traditionelle store centrale computersystemer.

Omkring 1980 indledes den nuværende fase i computerudviklingen. Denne karakteriseret ved fremkomsten af den personlige computer, f.eks. ser IBM nødsaget at introducere en PC på markedet i 1981.

Samtidig sker der i denne periode en voldsom udvikling på datakommunikationsområdet med distribueret databehandling, netværk, og operativsystemer der understøtter datakommunikation.

“I løbet af 1980’erne installeredes der på virksomhedsplan verden over millioner af såkaldte lokale netværk. Parallelt med denne interne udvikling i virksomhederne oprettedes der imellem dem og på tværs af landegrænserne elektroniske kommunikationsforbindelser. Telefonselskaberne tog i 1980’erne for alvor fat på en omlægning fra analog til digital teknik, som var forudsætningen for at gennemføre en virkelig automatisering af kommunikationen baseret på en sammenhængende elektroniske infrastruktur. .. Computer- og kommunikationsteknologi havde fundet hinanden , og i industrien begyndte computer- og kommunikationsselskaber, herunder giganter som IBM og ATT, at konvergere og konkurrere på et mere og mere fælles marked for en ny samlet informationsteknologi”(Christensen, p. 225)

Udviklingen henimod personlige computere og netværk bringer samtidig anvendelse og udviklingen af edb ud af de lukkede edb afdelinger. Udviklingen indebærer en nedbrydning af faggrænser, informationsteknologien får en strategisk betydning for organisationen og for samfundet som helhed.

Computerens udvikles således i perioden til en allesteds nærværende informationsteknologi. Den information, der strømmer gennem teknologien , er ikke længere blot et spørgsmål om rationalisering. Information er på vej til at blive betragtet som en råvare i sig selv, der kan bruges, forædles og sælges på markedet som enhver anden vare.

Samfundsøkonomien bevæger sig i retning af en informationsøkonomi. Produktionsprocessernes globalisering og stadig stigende kompleksitet kræver flere og flere informations- og vidensforudsætninger. Udviklingen går således mod en samlet informationsteknologi, hvor væsentlige elementer er omfattende automatisering af arbejds- og kommunikationsprocesser, og globaliseringen af de økonomiske liv.

Således bemærker McChesney at “Communication is increasingly essential… to the market economy. … It is no coincidence that the communication revolution appears at the same historic moment as the current globalization of capitalism. The tremendous desire by corporations and capitalists to expand globally has provided much of the spur to innovation in computers and telecommunications, with striking effect. In the early 1970s, only 10% of global trade was financial, with the remaining 90% being trade-in-goods and services. The percentages flip-flopped in the subsequent two decades, and grew at a rate far greater than global economic activity. Communication and information related industries are now, by near unanimous proclamation at the very heart of investment and growth in the world economy, occupying a role once played by steel, railroads and automobiles”. (McChesney, The Internet and…)

Hvad er Internettet ?

Hvis man skal se på hvilke kræfter, motiver og behov der har været drivende bag Internettets fødsel, kan det være hensigtsmæssigt at forsøge at indkredse hvad der overhovedet menes med begrebet.

En af de danske internetudbydere UNI-C giver i en informationsfolder flg. svar på spørgsmålet :

“Internet består af titusinder af sammenkoblede computernetværk. Netværkene ejes og drives af private virksomheder, universiteter og organisationer. Fælles for netværkene i Internet er at de alle benytter en særlig kommunikationsform, der i EDB jargon går under navnet TCP/IP protokolfamilien. Nettene forbindes af kraftige kommunikationslinier, så der dannes et elektronisk motorvejsnet”(UNI-C, Internet Services). Fælles for Internettet er således at der er tale om sammenkoblede netværk, og at netværkene anvender en bestemt suite af kommunikationsprotokoller, TCP/IP.

Heilesen giver en tilsvarende definition:”Internet er forsåvidt kun en fællesbetegnelse for et meget stort antal netværk, der er indbyrdes forbundet, og som overholder et bestemt regelsæt for kommunikation, den såkaldte IP protokol”.(Heilesen, p. 7)

Krol er mere tvetydig på dette punkt, svaret ændrer sig, set over tid: “More recently, some non-IP-based networks saw that the Internet was good. They wanted to provide its service to their clientele. So they developed methods of connecting these “strange” networks (e.g. BITNET, DECnet etc) to the Internet. At first these connections, called gateways, merely served to transfer electronic mail between two networks. Some, however, have grown to translate other services between the networks as well. Are they part of the Internet? Maybe yes and maybe no. It depend on whether, in their hearts, they want to be”.(Krol, The Whole…, p. 15)

Andetsteds skriver Krol at “While the networks that make up the Internet are based on a standard set of protocols (a mutually agreed upon method of communication between parties), the Internet also has gateways to networks and services that are based on other protocols.” (Krol, FYI20)

Quarterman indfører begrebet ‘The Matrix’. “The Matrix consist of all interconnected computer networks that exchange mail. The Internet is often confused with the Matrix. The Internet is the largest and perhaps the fastest growing network in the Matrix, but it is not the Matrix, which also includes UUCP, FidoNet, BITNET, thousands of enterprise IP networks within corporations, and numerous other entities.” Men… “A host or network that can only exchange mail is in the Matrix but is not on the Internet. To be on the Internet, a host or network must have direct interactive IP connectivity to the Internet.”(Quaterman, p. 31)

Det bliver ikke enklere hvis man ser på hvad internettet kan anvendes til.

Quaterman nævner f.eks. (Quaterman p.1):

– Kommunikation med millioner af mennesker indenfor forskning, undervisning, erhvervsliv, administration og organisationer i en række lande.

– Overførsel af data i form af software, dokumenter, billeder, vejrkort, bibliotekskataloger o.m.a.

– Samarbejde og resourcedeling med personer som sidder i det samme kontor som en selv, eller på et andet kontinent.

Rent faktisk er flere af disse funktioner til rådighed, også via mail, og dermed i det mindste principielt tilgængelige også for brugere i det Quaterman kalder The Matrix. (Se f.eks. Krol, The Whole…, p143, : File Retrieval Using Electronic Mail).

Selvom en teknisk baseret afgrænsning, at Internettet udgøres af netværk som er interaktivt forbundet på grundlag af TCP/IP protokollen, virker tillokkende, så er den således ikke fuldt dækkende i forhold til en indkredsning af fænomenet.

Som Quaterman påpeger : “The advantage of the Internet, is the community of people that use it, not any specific service or piece of information. These people and their organizations and computers each add value to the Internet, so that the result is larger than any single organization could supply”. (Quaterman p. 5)

Termen The Net, Nettet, bruges ofte som et lidt diffust synonym for Internettet, eller måske i virkeligheden, det Quaterman kalder for The Matrix. Hardy gør opmærksom på at “The Net is a term used by those who are on the Net to refer to it. It is therefore hard to define outside of its own terms of reference.”(Hardy, The History of the Net)

Afgrænsningen af hvad internettet er, afhænger således til en hvis grad af, med hvilke øjne man betragter fænomenet. I denne sammenhæng har jeg valgt at fokusere på kombinationen af det TCP/IP baserede Internet, og dets forgænger ARPANET og Usenet, som ved etableringen blev betegnet ‘den fattige mand ARPANET’.

Når man ser på hvordan internettet er opstået, bliver man måske også lidt klogere på hvad internettet egentlig er?

Hvordan er Internettet opstået ?

Det er en udbredt opfattelse at internettets oprindelse kan føres tilbage til kolde krig, og dermed primært modsætningen mellem den daværende Sovjetunion og USA.

Zakon, som i ‘Hobbes Internet Timeline’ forsøger at opstille en Internet kronologi tager således udgangspunkt i det såkaldte ‘Sputnik chok’ i 1957. (Zakon, Hobbes Internet Timeline v.2.4a)

Tilsvarende tilskriver Quaterman ARPAs oprettelse og efterfølgende Internettets første start, ‘Sputnik chokket’. (Quaterman, p. 20) .

I 1957 bragte det daværende Sovjetunionen, som det første land i verden, en satellit i kredsløb om jorden, og leverede dermed et bevis på at Sovjetunionen rådede over teknologien til i en krigssituation at ramme mål, også i USA, v.h.a. af raketbaserede fremføringsmidler.

Som svar etablerede USA regering under forsvarsministeriets regi The Advanced Research Project Agency (ARPA) med det formål at sikre fortsat amerikansk førerskab indenfor det (militært) teknologiske område.

En populær forklaring lyder således på at et af den kolde krigs påtrængende problemer var sikringen af en fungerende kommunikationsstruktur, også under og efter en atomkrig. Problemet var at et kommunikationsnetværk aldrig ville kunne beskyttes fuldstændig mod atombomber. Desuden ville enhver central kommandostruktur i et sådant netværk være et oplagt angrebsmål, og yderligere øge sårbarheden.

I 1962 kom Paul Baran, RAND Corporation, med en løsning på problemet i rapporten “On Distributed Communication”, i form af et forslag om et distribueret system baseret på ‘packet switching’. Løsningen byggede på den grundlæggende antagelse at et sådan netværk fra starten måtte være decentralt i sin opbygning, måtte kunne fungere uden nogen central koordinering eller styring, og desuden fra starten måtte være opbygget til at kunne fungere uanset at større eller mindre dele af netværket var ude af funktion.

Antagelsen om nettets grundlæggende upålidelighed var således en basal tanke bag et design der skulle overvinde denne upålidelighed. Hvert knudepunkt på nettet skulle tildeles den samme ret til at afsende, modtage og videreformidle nettrafikken. Og de enkelte meddelelser skulle opdeles i datapakker, hver forsynet med modtageradressen. Ideen var så at pakkerne kunne sendes fra knudepunkt til knudepunkt på nettet, ikke nødvendigvis ad den samme rute, indtil de nåede modtageradressen. Distributionsprincippet er blevet sammenlignet med den varme kartoffels.

Barans rapport indholdt også en ide om etableringen af et offentlig system til datatransport, lig telefonsystemet. “Is it time now to start thinking about a new and possibly non-existant public utility … a common user digital data communication plant designed specifically for the transmission of digital data among a large set of subscribers?” (Baran, her efter Hauben, R. , The Development…) Barans forskning var klassificeret. Den omtalte rapport nåede derfor ikke ud til en bredere kreds. (samme sted).

Også Vint G. Cerf peger ligeledes på dagens Internet, som direkte efterkommer af “strategically motivated fundamental research begun in the 1960s with federal sponsorship. A fertile mixture of high risk ideas, stable research funding, visionary leadership, extraordinary grass-roots cooperation and vigorous entreprenurship”. (Cerf, Computer Networking)

ARPA fokuserede på grundforskning snarere end direkte mod militær produktion, og forskningsopdrag blev placeret i akademiske computercentre.

I starten af 60’erne etablerede ARPA forskningsprogrammer indenfor Information Processing Technology og Command Control Research, begge programmer ledet af J.C.R.Licklider i perioden 62 – 64.

Licklider var optaget af menneske – computer interaktion og beskæftigede sig bl.a. med computerunderstøttet kommunikation, bl.a. ud fra ideen: “When minds interact… new ideas emerge” (Hauben, R, The Development…)

Licklider fremmede forskning i timesharing systemer. Ideen om timesharing stod i modsætning til datidens fremherskende batchprocessering og brød dermed med computerindustrien som var mere interesseret i videreudvikling af den velkendte teknik. Denne interesse for udvikling af time sharing systemer var angiveligt relateret til Lickliders “interest in having computers help people communicate with other people”. (Hauben,Netizens, Chapter 7, part I)

Lickliders fokusering på computeren som kommunikationsredskab var et brud med den daværende tankegang indenfor computerindustri og forskning hvor computeren primært blev betragtet som en aritmetisk maskine. “Lickliders vision of an intergalactic network connecting people represented an important conceptual shift in computer science. This vision guided the researchers who created the ARPANET.” (samme sted)

ARPA financierede bl.a. computere til forskningsinstitutionerne, og med en stor efterspørgsel efter datakraft var der et centralt behov for at transmittere data, og for at gøre det muligt at fjernprogrammere computere. Et netværk var således en oplagt mulighed for at stille regnekraft til rådighed for forskermiljøerne på et tidspunkt hvor den samlede regnekraft var både dyr og begrænset. (Quaterman p. 20)

I 1965 sponsorerede ARPA eksperimenter med at forbinde computere via telefonnettet over længere afstande (“cooperative network of time-sharing computers”). Mens der ikke var problemer med at forbinde forskellige computere med hinanden gav telefonnettet problemer. Eksperimenterne begrundede således forskning og udvikling af et packet switching baseret net, som skitseret af Baran.

En plan for et sådant net i ARPA regi, ARPANET, blev forelagt i 67.

I 1968 udvalgtes 4 universiteter med forskningskontrakter med ARPA indenfor computerforskning.

The first sites of the ARPANET were picked to provide either networksupport services orunique resources. ” (Zakon, Hobbes’ Internet Timeline v2.4a)

Zakon opregner flg. noder i dette testnetværk :

“- First node at UCLA [Network Measurements Center – Xerox DSS7:SEX]

and soon after at: [legend = function – system:os]

– Stanford Research Institute (SRI) [NIC – SDS940/Genie]

– UCSB [Culler-Fried Interactive Mathematics – IBM 360/75:OS/MVT]

– U of Utah [Graphics (hidden line removal) – DECPDP-10:Tenex]”(samme)

Honeywell minicomputere med hver 12 Kb hukommelse fungerede somsåkaldte InterfaceMessage Processorer. Dvs. udgjorde, forbundet indbyrdes, noderne inettet (routere i dagensterminologi). Hver IMP var forbundet med en af de ovennævnteHostcomputere. Den førsteIMP blev opstillet omkring d. 1.9.1969. Datoen regnes somgrundlæggelsesdag for Internettet.(Se f.eks. Internet 25th Anniversary).

I slutningen af 1969 var alle ovennævnte forskningscentrepå nettet.

Det kan ses som et smart træk fra ARPAs side nårudviklingen af den nødvendige software(kommunikationsprotokoller), for at bringe det højteknologiskeisenkram i anvendelse, blevoverladt til de deltagende forskningscentre. “By assigning themresponsibilities, ARPA made theacademic computer science community an active part of the ARPANETdevelopmentteam”(Hauben, Netizens, Chapter 7, part I).

Arbejdet med udviklingen af kommunikationsprotokollerne blevorganiseret i en åben proces viathe Network Working Group, hvor offentlige dokumenter, RFC (Request forcomments),spillede en væsentlig rolle.

Om baggrunden fortæller en af deltagerne i arbejdet, Vint Cerf: “In April 1969, Steve (Crocker)issued the very first Request for Comment. He observed that we werejust graduate students atthe time and so had no authority. So we had to find a way to documentwhat we were doingwithout acting like we were imposing anything on anyone. He came upwith the RFCmethodology to say, “Please comment on this, and tell us what youthink”(Cerf, How Internetcame to be…)

Hauben finder udviklingsprocessen i NWGbemærkelsesværdig: “What is amazing is thecollaboration of the NWG (mostly graduate students) and ARPA (acomponent of the military)during the 1960’s and 1970’s. This seems unusual given the context ofthe times, e.g., the studentanti-war movement”. (Hauben,Netizens, chapter 7, part III)

En anden studerende på et af de universiteter som var blandtde første på ARPANETTET,Eugene Miya skriver at “ARPA was the sugar daddy of computer science.Some very brightpeople were given some money, freedom and a lot of vision. It not onlystarted computernetworks, but also computer graphics, computer flight simulation, headmounted displays,parrallel processing, queuing models, VLSI, and a host of other ideas.Far from being evilwarmongers, some neat work was done”. Som drivkraft angives:”intellectual curiosity, the needto have different machines communicate, study fault tolerance ofcommunication systems in theevent of a nuclear war, share and connect expensive resources, verysoft ideas to very hardideas…”(Miya, her efter Hauben, The Development…)

Tydeligvis fandt ARPAs netprojekt således entusiastiskgenklang hos forskere og studerende påde pågældende forskningsinstitutioner.

Fra 1970 anvendes en såkaldt Network Control Protocol (NCP)udviklet via arbejdet i NWG somkommunikationsprotokol. Herefter, i 1971, udvides ARPANET til ialt 15noder med tilslutningtil ialt 23 hosts.

I de kommende to år stiger tallet yderligere. I starten af1973 etableres der en sattellit baseretforbindelse til ALOHAnet på University of Hawai. Og i september1973 omfatter ARPANET 40noder og 45 hosts, og strækker sig ud over USAs grænser tilhenholdsvis University College ofLondon (England) og Royal Radar Establishment (Norge). Tallet vokseryderligere til 111 i1977 og 4000 i 1983 (Hauben, Netizens, chapter8)

ARPANET blev demonstreret for et internationalt forum i oktober 1972i forbindelse med ‘TheFirst International Conference on Computer Communications’ iWashington. The InterNetworkWorking Group (INWG) blev etableret i denne forbindelse med henblikpå at udfærdige enfælles kommunikationsprotokol. “The vision proposed for thearchitectural principles for aninternational interconnection of networks was a mess of independent,autonomous networksinterconnected by gateways, just as independent circuits of ARPANET areinterconnected byIMPs” (Hauben, The Development…)

Forskningsprogrammet havde således til hensigt at udvikleteknikker og teknologier som kunneskabe forbindelse mellem forskellige netværk, baserede påpacket switching. Ideen var at udvikleen teknologi som gjorde at de samarbejdende netværk, set fra denenkelte computer udgjorde etsammenhængende net, et internet. Projektet gik under navnet theInternetting project.(Quaterman p. 25).

Året efter, i 1974 , publicerede Vint Cerf og Bob Kahn “Aprotokol for Packet networkInternetworking”, som indeholdt de første specifikationer til etTransmission Control Program(TCP), dvs. den TCP protokol som idag fungerer som grundlag ellerbindeled for Internettet.

I 1975 fungerede ARPANET så stabilt at nettet blev underlagtDefense Communications Agency(DCA) (senere Defence Information System Agency DISA), som et egentligtoperationelt net,hvor det indtil da havde været eksperimentelt af natur.

Fra dette tidspunkt fik militære sikkerhedsovervejelserstørre betydning, iflg. Vint Cerf. …”thisbrought Steve Kent from BBN and Ray McFarland from DoD more deeply intothe picture,along with Steve Walker, then at DARPA”, uden dette dog uddybesnærmere. (Cerf, HowInternet came to be…)

Et første fungerende Internet system, baseret på TCPprotokollen, stod klart i 1977. Detomfattede et satellit baseret netværk, et radiobaseretnetværk, ARPAnet selv og et lokalnet påXEROX forskningscentret i Palo Alto, Californien. Vint Cerffortæller om dette førsteeksperiment : “Traffic passed from the mobile unit on the Packet Radionetwork across theARPANET over an international point-to-point satellite link toUniversity College London andthen back through the SATNET into ARPANET again, and then across theARPANET to theUSC Information Sciences Institute to one of their DEC KA-10 machines”.Eksperimentet skullesåledes simulere kommunikation mellem mobile enheder påslagmarken og et militærthovedkvarter. Eksperimentet var iflg. Cerf vellykket, og førtetil yderlige udviklings arbejde medTCP protokollen, som bl.a. betød en opsplitning i TCP og IPdelen og udvikling af en UserDatagram protokol (UDC).

I 1980 fik TCP/IP protokollen det blå stempel og blevophøjet til den foretrukne militærekommunikations protokol. Og i 1982 blev det endelig besluttet at allesystemer på ARPANETskulle anvende TCP/IP protokollen til erstatning for den oprindeligeNCP protokol. (Cerf, HowInternet came to be…)

I 1983 blev ARPANET opsplittet i to selvstændige net : ARPANETtil forskning og MILNET,til egentligt militært operationelt brug. Det sidstnævnteblev sammenlagt med Defence DataNetwork, skabt i 1982.

Perioden 82 – 85 er betegnet som en konsolideringsperiode forARPANETTET. Med indbygningaf TCP/IP protokollen på initiativ af DARPA i Berkeley UNIX v.4.2i 1983, udbredelsen afDesktop Workstations, som regel med en eller anden UNIX variant somoperativsystem, ogudbredelsen af Ethernet lokalnet (LAN’s) øges interessen. Meddenne teknik bliver det muligt atskabe forbindelse mellem de enkelte LAN’s og ARPAnettet og dermed atgive hver enkeltcomputer i et lokalt net direkte kontakt med ARPAnettet. Hver enkeltbruger på et lokalt net, kandermed kommunikere direkte med alle andre brugere med tilslutning, ikkeblot på lokalnettet,men på hele ARPAnettet.

I 70’erne og i starten 80’erne oprettes andre net, baserede påden såkaldte ’store and forward’teknik. “Store-and-forward networks used the technology of electronicmail systems andextended them to what we now call conferencing. A conference in thissense is somewherebetween broadcasting (one-way, one-to-many) and electronic mail(two-way, one-to-one).Conferencing is two-way and one to many.”(Hardy, History of the net)

Med implementeringen af unix-to-unix-copy protokollen UUCP i UNIXversion 7 i 1977, blevdet tekniske grundlag for mail, elektroniske konferencer, remote loginog file transfer stillet tilrådighed for brugerne af dette operativsystem.

På dette grundlag dannedes THEORYNET på University ofWisconsin i 1977. Dette net stilledeemail faciliteter til rådighed for omkring 100 forskere.

Med udspring i et møde afholdt i 1979 medrepræsentanter for National Science Foundation(NSF), DARPA og en række forskere etableredes et Computer ScienceResearch Network(CSNET).

Dels var de tekniske forudsætninger på dette tidspunkttil stede for et sådant net, dels var somHardy bemærker store forskningscentre indenforcomputervidenskaben som f.eks. University ofWisconsin, der ikke var tilsluttet ARPANETTET, i stigende gradbekymrede over de fordeleARPANETTET gav de tilsluttede forskningscentre. (Hardy, The History…)

NSF støttede i perioden 1980 – 1986 udviklingen af CSNET.Nettet skulle fungere som et logisknet indenfor computer forskning, baseret på forskellige fysiskenet. TCP/IP Internetprotokollerne, blev stillet til rådighed somkommunikationsprotokoller.

Hermed var der mulighed for at etablere en gateway mellemARPANETTET og CSNET. Encentral person bag dette: Vint Cerf.

Hardy betegner CSNETtet og etableringen af en gateway til ARPANETtetsom starten påInternettet “The implementation of this inter-network gateway and theimportant decision tomake TCP/IP available without charge mark the foundation of what islater became known as the’Internet'”. (Hardy, The History of…)

I 1989 blev CSNET slået sammen med BITNET under CREN(Corporation for Research andEducational Networking).

BITNET opstod i 1981 på initiativer fra City of New YorkUniversity og Yale University.BITNET var baseret på IBM’s NJE kommunikations protokol ogfungerede som et ’store andforward’ netværk opbygget omkring mailing lister. BITNET blev i1982 forbundet med ettilsvarende europæisk net EARN og blev hurtigt etverdensomspændende net, som på sin højde i1991/92 omfattede 1400 organisationer i 49 lande. BITNET var i flereår verdens størsteakademiske net men i løbet af 1992 – 93 oversteg antallet afakademiske institutioner tilsluttetInternettet antallet tilsluttet BITNET og deltagerantallet har sidenværet dalende.

I 1985 oprettede NFS 5 supercomputer centre, med henblik på atstille avancerede og kraftigecomputerfaciliteter til rådighed for den del af forskningen somikke hidtil havde haft adgang tildisse faciliteter. For at skabe forbindelse mellem brugerne og dissecentre forsøgte NFS atbenytte ARPAnettet, men måtte i stedet opbygge et egetnetværk ved siden af ARPAnettet,baseret på TCP/IP protokollen. For at reducere teleomkostningerneblev NFSnettet opbyggetsom et logisk net, lig CFSNet, bestående af regionale net hvorhvert universitet havdeforbindelse til dets nærmeste nabo som næste led ikæden. Dette havde så igen forbindelsevidere. De regionale net var alle forbundet med en af NFS’supercomputere, som igen alle varindbyrdes forbundne. Med denne topografi skabtes et netværk hvoralle computere ogcomputerbrugere kunne kommunikere med hinanden. Hvert enkelt led inettet sørgede attransportere nettrafikken videre mod bestemmelsesstedet.

Med CFSNettet og NFSnettet lægges således grunden forInternettet som det kendes idag som etglobalt net af indbyrdes forbundne netværk. Og med NFSnettetetableres Internettet som etmassefænomen. “… the most important aspect of the NFS’snetworking effort is that it allowedeveryone to access the network. Up to that point, Internet access hadbeen available only toresearchers in computer science, government employees, and governmentcontractors. The NFSpromoted universal educational access by funding campus connectionsonly if the campus had aplan to spread the access around. So everyone attending a four yearcollege could become aninternet user” (Krol, FYI20)

Også fra universiteter og forskningsinstitutioner udenfor USAblev der oprettet forbindelse tilNFSNettet. Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Island og Norge blevtilsluttet i 1988.

ARPANETTET som kommunikationsredskab

Elektronisk post var ikke med i de oprindelige planer forARPANETTET, selvom begrebet varkendt på planlægningstidspunktet. (Quaterman, p. 20)

Tilsvarende skriver Hauben at “one of the surprising developments tothe researchers of theARPANET was the great popularity of electronic mail” (Hauben, Netizens,chapter 8)

“Researchers were using the ARPANet to colaborate on projects, totrade notes on work, andeventually, to downright gossip and schmooze. People had their ownpersonal user account onthe ARPANET computers, and their own personal adresses for electronicmail. Not only werethey using ARPANET for person-to-person communication, but they werevery entusiastic aboutthis particular service — far more enthusiastic than they were aboutlong distance computation.”(Bruce Sterling: Short History of the Internet).

Sterling fortolker tilsyneladende denne udvikling som værendei modstrid med de oprindeligeintentioner bag ARPANettet, og nævner som eksempel at en af deførste større mailinglisteromhandlede et lidet ‘forskningsrelateret’ emne: science fictionlitteratur.

Det er nævnt at ARPANETTETs mail system ikke stillede de sammeformelle krav og krav tilperfektion og konventioner som almindelig mail. Mail systemet varderfor med til at nedbrydegrænser indenfor hierarkier: “one could write tersely and typeimperfectly, even to an olderperson in a superior position and even to a person one did not knowvery well, and the recipienttook no offense”(Licklider, Vezza, her efter Hardy, History of the Net)De samme forfatteretilføjer at disse træk blev endnu mere åbenbarenår to personer optog direkte kontakt overnettet,i stedet for at gribe til telefonen. Som en yderligere fordelnævnes at “the message serviceproduced a preservable record”.(samme)

I The Completion Report konstateres at “The largest single surpriseof the ARPANET programhas been the incredible popularity and succes of network mail. There islittle doubt that thetechniques of network mail developed in connection with the ARPANETprogram are going tosweep the country and drastically change the techniques used forintercommunication in thepublic and private sectors” … “Just as the telephone, the telegraph,and the printing press had farreaching effects on human intercommunication, the widespreadutilization of computer networkswhich has been catalyzed by the ARPANET project represents a similarlyfar reaching change inthe use of computers by mankind.

The full impact of the technical changes set in motion by thisproject may not be understood formany years. ” (The Completion Report, her efter Hauben, TheDevelopment…)

Med udviklingen i nettets kommunikative del, får nettetsåledes en vigtig rolle, set i relation tilden generelle videnseksplosion.

Det kan således være nærliggende at se udviklingenaf ARPAnettet somkommunikationsredskab i sammenhæng med et behov for en effektivdistribution af viden, somforudsætning for den (militær) industrielleinnovationsproces’ fortsatte udvikling ogaccelleration.

Den amerikanske sociolog Daniel Bell understreger såledesbetydningen af en effektivering afvidensdistributionen, med henvisning bl.a. til den voksendemængde videnskabelig information,et voksende antal videnskabelige publikationer, en tendens henimodtværvidenskabelighed, somkun vanskeligt opfanges af enkeltdiciplin orienteredeinformationsbehandlingssystemer(abstracts, indekser), en stigende mængde forskellige materialer(bøger, film, video og andendigital information) samt et stigende antal af brugere af denvidenskabelige forsknings resultater.(Bell, p.64)

Måske er det også ARPANettets udvikling og brug sominspirerer Bell til at konstatere at:”Væksten i distribuerede kommunikationssystemer og onlineterminaler gør et nationalt,videnskabeligt og teknisk informationsnetværk til enhåndgribelig mulighed.” Vigtigste resultat:fremkomsten af et egentlig brugersamfund omkringnettet. (samme sted, min fremhævning)

At værdien af et sådant netværk hurtigt harværet erkendt ses af at Bell citerer Denicrofffor flg.bemærkninger fremsat på en ‘Science Information PolicyWorkshop, afholdt af NSF i 1974. :”Et nationalt videnskabeligt og teknisk informationsnetværkindebærer sammenkobling afdiciplinorienterede og opgaveorienterede informationssystemer medfjernbetjening gennemstandardkommunikation. Med mindre der finder en sammenhængendeudvikling sted, vil deenkelte systemer forblive isolerede fra hinanden og fra deres brugere.Men hvis der kan etableresmaximal kommunikation mellem dem, kan systemet forvandles til ennational resource afumådelig betydning for Amerikas videnskabeligevirksomhed.”(Denicroff, her efter Bell p. 65)

Quaterman bemærker da også at “The combination ofresource sharing (remote login and filetransfer) and communication (mail and lists) made the ARPANet aconvenient and usefulplatform and tool for collaboration. Researchers in many geographicallocations could work onthe same project at once. Convenient distributed collaboration wasperhaps the most profoundcontribution of the ARPANet; a contribution the Internet has made muchmore widelyavailable.”(Quarterman, p. 20)

USENET

Mens en væsentlig drivkraft bag ARPANETTETs udviklingåbenlyst var bundet i militærebehov for udviklingen af et pålideligt globaltkommunikationssystem opstod Usenettet ud franogle andre mere basale behov eller ønsker i det akademiskemiljø for et elektronisk etkommunikationsredskab.

Henry bemærker at det var ARPANETTETs lukkede struktur som somførte til udviklingen afforskellige netværk såsom USENET, BITNET og FIDOnet. Disseblev baseret på standardteknologi, som blev udnyttet på nye måder med henblikpå at emulere ARPANETTET.Betegnelsen ‘den fattige mands ARPENET’ er blevet hæftet pådisse net. (Henry, The Historyof…)

Dagens Usenet er organiseret som en ‘global’ diskussionsgruppe,eller bulletin board, hvorindlæg og spørgsmål mv. om alle mulige emner erorganiseret i en række diskussionsgrupper,eller newsgroups. Usenet går også under betegnelsen NetworkNews.

Nyhedsgrupperne eller diskussionsgrupperne er organiseret hierarkiskmed en rækkeoverordnede grupper, der hver indeholder underordnede grupper, som igenkan være inddelt iundergrupper, osv.

Som bruger kommer man i kontakt med usenet ved at kalde op til encomputer, host, v.h.a. denrelevante software. Den computer man kalder op til fungerer somnewsserver, dvs. en computersom har lagret indlæg i de forskellige nyhedsgrupper. Måskegemmes indlæg kun i få timer,måske i dage eller uger. Newsserveren udveksler indholdet inyhedgrupperne med andretilsvarende newsservere, der fungerer som news feed. I den forstandfungerer USENET som et’store-and-forward’ netværk.

Det er den enkelte newsservers administrator som træfferaftaler med andre tilsvarende medhenblik på udveksling af nyhedsgrupper. Hvilke nyhedsgrupper enserver indeholder er altsåadministratorens, eller ejerens autonome valg.

Som bruger vil man typisk gennemse overskrifterne på deenkelte indlæg i udvalgtenyhedsgrupper, læse evt. interessante indlæg, evt. svarepå disse, eller selv poste nye indlægtilrelevante diskussionsgrupper.

Krol betegner Usenet som et af de mest misforståede begreber :”It is not a computer netværk. Itdoes not require the Internet. It is not software. It is a set ofvoluntary rules for passing andmaintaining newsgroups. Also it is a set of volunteers who use andrespect those rules”. (Krol,The whole…, p. 153)

Usenet blev skabt af tre studerende Tom Truscott og Jim Ellis samtSteve Bellovin, henholdsvisDuke University og University of North Carolina i 1979. Deønskede at lænke computere påderes respektive universiteter sammen og skabte en sådanforbindelse v.h.a. hjemmebyggede 300baud autodial modems, UNIX tools som UUCP og News samt et simpelt UNIXshell script somSteve Bellovin forfattede. Computerne kunne så ringe hinanden op,tjekke for ændringer i newsfilerne og udveksle disse ændringer automatisk. (Hauben, TheDevelopment…)

Hermed blev det muligt for interesserede personer på de touniversiteter at følge med idiskussioner og nyheder, selv tilføje kommentarer til disse,på en måde så ogsåkommentarernekunne læses af interesserede.

Steve Bellovins shellscript blev hurtigt afløst af et newsprogram, skrevet af Stephen Daniel iprogrammeringssproget C, kendt som A News. Programmetunderstøttede forskelligenyhedsgrupper.

På en UNIX brugerkonference i 1980 for bl.a. akademiskebrugere (USENIX) blev systemetpræsenteret af Jim Ellis. Muligheden for at distribuere etelektronisk nyhedsbrev blev fremhævetsom et af de væsentlige perspektiver ved det nye medie.

“The initially most significant service will be to provide a rapidaccess newsletter. Any node cansubmit an article, which will in due course propagate to all nodes. Anews program has beendesigned which can perform this service”. (Hauben, The Development…)Nogle måneder senereblev A news distribueret til USENIX brugerne i forbindelse med ensommer konference.

Et mål med USENET var at give alle UNIX systemer mulighederfor at tilslutte sig og dragefordel af et computernetværk. I denne sammenhæng blevUSENET betegnet som ‘a poor mansARPANET’. USENET var således tilgængeligt for alle sombrugte UNIX operativsystemet, sompå dette tidspunkt var meget udbredt indenfor det akademiske ogforskningsområdet.

USENET blev desuden understøttet af Unix entusiaster påAT&T’s Bell Labs. En afophavsmændene til UNIX, Dennis Ritchie er citeret for udsagnet atformålet med UNIX var at”encourage close communication”(Hauben, Netizens, chapter 3).Måske ikke så overraskende,UNIX blev udviklet hos AT&T, hvor også et UNIX tool som UUCPblev udviklet.

Også firmaet Digital Equipment Corporation, som så enmulighed for at øge salget af deresUNIX baserede computere på denne konto, støttedeudbredelsen af Usenet.

En af de studerende, Stephen Daniel, er citeret for flg. : “We (orat least I) had little idea of whatwas really going on on the ARPANET, but we knew we were excluded. Evenif we had beenallowed to join, there was no way of coming up with the money. It wascommonly accepted atthe time that to join the ARPANET took political connections and$100.000. I dont know if thatassumption was true, but we were so far from having either connectionsor $$ that we didnt eventry. The ‘Poor mans Arpanet’ was our way of joining the CS (ComputerScience)community”(Daniel, Her efter Hauben, The Development..)

Efter at University of California tilsluttede sig Usenet blev deretableret forbindelse mellem detteog ARPANET, i den forstand at indholdet fra forskelligediskussionsgrupper (mailinglister) påARPANET blev kopieret på USENET (i første omgangangiveligt ‘SF-Lovers’ og ‘Human Nets’)(Hauben, Netizen, chapter3). Der var ikke mulighed for at sendeindlæg til disse grupper fraUsenet. Alligevel var dette med til at øge Usenetsattraktivitet, eftersom kredse udenforARPANETTET hermed for første gang fik lejlighed til atfølge diskussionerne her, og idet heletaget få et indblik i ARPANETTETs muligheder.

I flg. Hauben, var Usenet, og de Gateways som efterhåndenopstod mellem Usenet og ARPANETTET, gradvist med til at åbne ARPANETTET for andre net.

Forholdet mellem ARPANET og Usenet var imidlertid et skævtforhold som angiveligtafspejlede forskelle i kultur på de to ‘net’: Usenet varorganiseret omkring netnews hvormodtageren kontrollerer, mens ARPANETs diskussionsgrupper varorganiseret omkringmailinglister med en central moderator som styrer hvilket materiale somvideresendes. Alledeltagere på Usenet kunne ( i princippet) skrive hvad deønskede og alle kunne læse deresindlæg.( Hauben, the Development…)

Usenet blev fra starten blev sendt via telefonlinierne v.h.a. afUUCP protokollen. Efterhåndensom en større og større del af trafikken blev sendt via,først ARPANETTET og senere NFSNet,blev der udviklet en Net News Transfer Protocol (NNTP) med henblikpå at transmittereNetnews via TCP/IP baserede net.

I Europa blev USENET iflg. Teus Hagen, introduceret via et tape somblev medbragt fra enUSENIX konference i San Francisco. Senere blev der etableret en UUCPforbindelse, via 1200baud modems, over atlanten. Høje telefonomkostningerførte hurtigt til etablering af etvelorganiseret europæisk backbone mellem UNIX brugergrupper i deforskellige(vest)europæiske lande. (Hagen, her efter Hauben, Netizens,chapter 10). EUNET blev såledesetableret i 1982 med henblik på transport af mail og news.

Sammenfatning

En forklaring på Internettets opstående og udvikling,som ensidig fokuserer på et bestemtmilitært behov for datakommunikation i en nuklearkrigssistuation, giver tydeligvis kun en delvisforklaring på fænomenet .

Nok så væsentligt et element i Internettetsopståen har været den akademiske verdensengagement i udviklingen af et nyt kommunikationsmedium. I den forstandvirker internettetsom en god anskueliggørelse af Benigers tidligere citeredebemærkning : “Because technologicalinnovation is increasingly a collective cumulative effort whose resultsmust be taught anddiffused, it also generates an increased need for technologies ofinformation storage andretrieval” (Beniger p. 433-435). Internettet har i videnskabeligsammenhæng tendentielt haft enfunktion som kollektiv vidensbase, i og med det har fungeret somkommunikationsmedie mellemforskere på tværs af organisatoriske, geografiske, faglige,kulturelle og andre grænser.

I den sammenhæng har Internettets udvikling væretpræget af en egendynamik. Detvidenskabelige samfund havde behov for forbedredekommunikationsfaciliteter, villekommunikere og fik takket været en militært funderetfinansiering et anvendeligt redskab stilletrådighed, hvis udvikling og færdiggørelse tilgengæld blev overdraget til de samme brugere.

Man kan måske sige at den grundlæggende ide bag denteknologi ARPANETTET byggede på, atskabe et net som kunne overleve en atomkrig, således ledte tilopbygningen af et net præget afspredning af de administrative funktioner, mange forbindelser og enanarkisk og selvregulerendestruktur, som meget godt afspejler den akademiske verdens struktur,præget aftværvidenskabelighed, nedbrydning af faggrænser, ogopbygning af et utal af nye fagdicipliner.

Quatermann nævner en række sammenfaldende forhold somhar været med til at sikre

nettes udvikling og succes:

– Internetprotokollen TCP/IP var indbygget i 4.2BSD UNIX i 1983.Udviklingen af BSD varoffentlig finansieret og BSD UNIX blev dermed et frittilgængeligt operativsystem enhver kunnebenytte.

– I løbet af 80’erne udvikledes billige mikroprocessorer(Motorolas 68xxx serie og Intels 80x86serie) Dette gjorde det muligt at producere relativt billigeworkstations hvilket øgede behovet fordatadistribution.

– Udviklingen indenfor fibeoptik gjorde kraftigekommunikationsnetværk attraktive.

– Opbygning v.h.a. NFSNET af en infrastruktur (Backbones) indenfordatakommunikationsområdet. (Quaterman, p. 26)

Utvivlsomt er det en række tekniske faktorer ellerforudsætninger, som har haft væsentligbetydning. Det ses også at f.eks. Usenet opstår på ettidspunkt hvor bestemte UNIX tools:UUCP, news er til rådighed.

Hauben peger på at “Computer networking was developed andspread widely in an environmentoutside of commercial and profit considerations”, (Hauben, NetizensChapter 7, part I) hvilketsikkert har spillet en rolle for den udformning nettet har fåetog de løsninger som er fundet.

Perioden fra 1960 – 1985 kan måske ses som en storlaboratorietest, en kuvøseperiode, hvor den(vestlige) akademiske verden fik frie hænder til at udvikle etglobalt, interaktivtkommunikationsredskab, kommunikationsmedie omtrent lige såustrukteret og anarkisk i sinopbygning som det markede den kapitalistiske økonomi byggerpå, velvilligt finansieret af førstog fremmest den amerikanske regering og det amerikanske militær.

Måske rummer det specielle udviklingsmiljø uden massivekortsigtede kommercielle interesserogså forklaringen på at Internettet blev til det globaleNet?

Perioden efter 1985 har til gengæld været prægetaf en stadig stigende kommercialisering afinternettet, en kommercialisering som er eksploderet i løbet af90’erne. Denne voksendekommercialisering af Internettet kan samtidig ses som et spejl påmarkedsøkonomiens stigendeglobalisering, som indledningsvist er berørt.

Det er et spørgsmålom denne kommercialisering vilændre nettets rolle somkommunikationsredskab?

Litteratur

Meget af den benyttede litteratur er hentet på nettet:

Referencer hertil har formen :

<Forfatter><email adresse (hvis denfindes)><Titel><Internetadresse><dato (hvis denfindes)>

Bell, Daniel : Informationssamfundet; i:Informationssamfundet – Avanceret Magtteknik : Enantologi om teknologi, køn ogsocialisation. SociologiskInstitut, Kbh. 1987.

Beniger, James R. : The Control Revolution.Cambridge 1994.

Cerf, Vint : Computer Networking – GlobalInfrastructure for the 21st Century;(http://www.cs.washington.edu/homes/lazowska/cra/networks.html)

Cerf, Vint as told to Bernard Aboba : How InternetCame to Be;(gopher://gopher.isoc.org:70/00/internet/history/how.internet.came.to.be;1993)

Christensen, Jens : Computerens ogInformationsteknologiens historie; i: Den Jyske Historiker,nr. 62-63, 1993, p. 210-235

Forskningsministeriet : Fra Vision til Handling -Info-samfundet år 2000 :Redegørelse tilfolketinget om “Infor samfundet år 2000 og IT-politiskhandlingsplan 1995; Kbh. 1995.

Hardy, Henry Edward : (Draft) The History of thenet v.8.5;(ftp://umcc.umich.edu/pub/users/seraphim/doc/nethist8,txt; sept.1993)

Hauben, Michael og Ronda Hauben : (Draft) Netizens- On the history and impact of Usenetand the Internet; (http://www.cs.columbia.edu/~hauben/netbook/ ;4.9.95)

Hauben, Ronda : (Draft) The Development of theInternational Computer Network – FromArpanet to Usenet News (On the Nourishment or Impedient of theNET_commonwealth);(gopher://gopher.econ.lsa.umich.edu/E…s_of_Internet/Misc/ArpanetToUsenet)

Heilesen, Simon B.: På Internet med WorldWide Web. København, 1995.

Klüver, Per Vingaard : Computerensfødsel; i: Den Jyske Historiker, nr. 61, 1992, p.92 – 116.

Krol, E. : FYI on “What is Internet?”;(gopher://ds.internic.net/00/fyi/fyi20.txt;May 1993)

Krol, E.: The Whole Internet – Users guide andcatalog. 2. edition. Sebastopol, 1994.

McChesney, Robert W. : The Internet and U.S.Communication Policy-Making in Historicaland Critical Perspective, i : Journal of Computer MediatedCommunication, vol1, no4.(http://shum.cc.huji.ac.il/jcmc/vol1/issue4/mcchesney.html)

Quaterman, John S., Smoot, Carl-Mitchell : TheInternet Connection – System conectivity andconfiguration. Reading, 1994.

Segal, Ben M. : A short history of InternetProtocols at CERN;(http://wwwcn.cern.ch/pdp/ns/ben/TCPHIST.html; april 1995)

Sterling, Bruce : Short history of the Internet;(gopher://gopher.ag.uiuc.edu/aim/SLOAN/nethistory.html; 1993)

UNI-C : Internet Services, u.d.

Usenet Software – History and Sources;(http://gort.uscd.edu/jj/news/newshist.html)

Internet 25th Anniversary(http://www.amdahl.com/internet/events/inet25.html)

Zakon, Robert H : Hobbes Internet Timeline v2.4a;(http://info.isoc.org/guest/zakon/Internet/History/HIT.html;22.2.1996)

Appendiks A

Ad hensyn til en præcisering til terminologien, kan detvære hensigtsmæssigt kort at uddybenogle af de centrale tekniske termer, herunder bl. a. hvad der ligger ibegrebet packet switching(her hovedsageligt efter Quaterman, p. 21 – 24):

Data som sendes over netværk baseret på packetswitching, opdeles i små enheder, packets. IInternet sammenhæng betegnes disse pakker også datagrammer.Hermed menes dataenhedersom hver især indeholder tilstrækkelig med information tilat de kan sendes individuelt. Hverpakke routes, følger en bestemt path, gennem netværket.Funktionen med at sende pakkerne afsted i den rigtige retning varetages normalt af dedikerede computere,såkaldte routere. Routerneer indbyrdes forbundet via fysiske forbindelser i en eller anden form,f.eks. via lyslederkabler.En sådan fysisk forbindelse kaldes en link. Hvor en traditioneltelefonforbindelse opretholdesvia en bestemt linie, kan de enkelte enheder i endataoverførsel, pakkerne eller datagrammerne,takket være den fuldstændige adressering, routes adforskellige links til bestemmelsesstedet.Falder en link ud, vælger routerne blot en alternativ. Hermedformindskes nettet sårbarhedoverfor udfald.

En computer på nettet, som de enkelte brugere har direkteadgang til, arbejder på, går underbetegnelsen host. En host er forbundet til netværket påsame måde som en router, men mens enhost normalt kun har forbindelse til et netværk, kan en routerhave forbindelser til forskelligenetværk, en router kan i denne forbindelse også betegnessom en node. Computere tilsluttetnettet, som ikke fungerer som personlige arbejdscomputere, men stillerforskellige funktioner tilrådighed, går under betegnelsen, server, f. eks. enfilserver.

Centralt i netstrukturen er såkaldte backbones, links med ensærlig stor transmissionskapacitet,som fungerer som centrale bindeled mellem de enkelte netværk,eller noder i nettet.

Skriv kommentar -

Poster der ligner : internet

Indrykket : 1. marts 1996 - (Læst 2079 gange)

*

om...

Weblog at bo-k dot dk - blog om blogs, nettet, IT, medier, fri software etc.

cookies

Weblog at bo-k dot dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Weblog at bo-k dot dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

følg med...

RSS Feed til din nyhedslæser Følg bloggen på twitter

find...

søg i alle indlæg:

kontakt...

kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Weblog at bo-k dot dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

weblog at bo-k dot dk : http://www.bo-k.dk/weblog/index.php