Hvem sagde skattestop?

Dato’en d. 6.6.2006 er vel også en velegnet dag til at udskrive en ny asocial særskat der rammer ens og lige. Såvel bistandsklienten som studenten på SU og friværdi-familien i Vedbæk skal fremover årligt betale det samme beløb i mediesærskat… øh medielicens: 2090 kr. (i 2006 priser).
Navnet skyldes angiveligt at særskatten pålægges alle apparater der kan bruges til at se tv, herunder pc’ere med internetopkopling. Det er i den forbindelse beslutningstagerne rystende ligegyldigt om pc’ejerne rent faktisk ser tv på pc og om DR som får de mange penge rent faktisk leverer noget som helst brugbart til disse.
Læs bare følgende hovski snovski svar blandt flere:
“Spørgsmål: Hvorfor skal man betale licens for en PC med internet-opkobling, hvis man ikke kan få adgang til DR’s internet-tilbud, fordi ens computer ikke er baseret på Microsoft Windows, men Linux?
Svar: Der er på dette punkt ikke lagt op til ændringer i forhold til det nugældende licenssystem. Et traditionelt tv-apparat er således også licenspligtigt (og har hele tiden været det), uanset om man kan modtage alle DR’s programmer (f.eks. har mange husstande ikke kunnet se DR2 med almindelig antenne), og uanset om man rent faktisk benytter apparatet til at se DR’s tv-programmer eller ej….”
Goddag mand økseskaft. Arrogance i renkultur…
Eneste uklarhed i samme “spørgsmål svar samling” er oplysningen om at licensen pålægges forbindelser på minimum 256 mbit. Hvem f….. har det!? – Men mon ikke tallene blot afspejler den generelle inkompetence… Lur mig om ikke særskatten kommer til at ramme alle…
Tjah, hvem var det nu det var der lovede skattestop…?
BTW: Et interessant spørgsmål er selvfølgelig hvad man så kunne få for de mange penge der nu åbenbart skal tvangsindrives fra sageløse internetbrugere, – det vil sige hvis man altså bare lige havde mulighed for at modtage herlighederne med den nyeste M$ softwarepakke eller var i besiddelse af et TV?
Se f.eks. den kommende fredag hvor programmet for DR1 lyder som følger:
17.00 Alles ist Fussball , 18.00 VM 2006: Tyskland-Costa Rica, direkte, Åbningskamp, 1. halvleg., 18.45 TV Avisen med Vejret, 19.00 VM 2006: Tyskland-Costa Rica, direkte Åbningskamp, 2. halvleg., 20.00 aHA! Tekst TV, 21.00 TV Avisen Tekst TV , 21.30 Præsident på frierfødder Stereo Amerikansk romantisk komedie fra 1995. 23.20 Fanget i flammerne Amerikansk katastrofefilm fra 2001….
Gaaaaaaaaaaaaab, hvor lyder det spændende….:

2 kommentarer -

Poster der ligner : it-polemik - løgne og medier - vittigheder, humor, tragedier - - -

Indrykket : 6. juni 2006 - (Læst 4151 gange)

*

2 kommentarer til “Hvem sagde skattestop?”

  1. » dr.tv ha-ha - Weblog at bo-k dot dk skriver: 11. oktober 2006 kl. 17:24

    […] Når man har politikerne til at skrive regninger ud kan man tage let på et par ting. “Denne kanal er optimeret til Sony Fladskærms tv model xyz eller nyere. Det er muligt at se dr.tv med andre producenters tv apparater (som Samsung og Philips) og med andre fjernbetjeninger end de dr.tv godkendte men i visse tilfælde kun i begrænset kvalitet ( ingen lyd, intet billede eller bare ingenting). Kort sagt : hold din kæft og skrid – eller læs vores tekniske krav til dig her…” […]

  2. » Medielicensen i aktion? færre danskere på nettet - Weblog at bo-k dot dk skriver: 5. december 2007 kl. 03:45

    […] alligevel interessant, for Danmark er det eneste land hvor der sket et fald. Er det den asociale Medielicens der viser sin […]

Skriv en kommentar

om...

Weblog at bo-k dot dk - blog om blogs, nettet, IT, medier, fri software etc.

cookies

Weblog at bo-k dot dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Weblog at bo-k dot dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

følg med...

RSS Feed til din nyhedslæser Følg bloggen på twitter

find...

søg i alle indlæg:

kontakt...

kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Weblog at bo-k dot dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

weblog at bo-k dot dk : http://www.bo-k.dk/weblog/index.php