Google’s online tekstbehandler: Writely
Som bl.a. Cory Doctorow gør opmærksom på har Google sat sin gratis tekstbehandler Writely i gang. Hermed kan alle med adgang til Internettet skrive tekster online, dele disse, og gemme i bl.a. PDF, word, RTF, og Open Office formaterne, eller f.eks. som et indlæg i en weblog.
Som Doctorow skriver: “This is a great-looking program for people who have always-on Internet, and for so long as you don’t worry about the NSA demanding that Google turn over its Writely files as part of some “security” procedure”…
Hermed peger han vel også på den lille mistænksomhedens orm som sikkert vil gnave i mange: Er ens tekster nu også så sikre som Google skriver?
Et minus er der iøvrigt: Hverken Safari, Opera eller Seamonkey er supporteret, hvilket betyder at tekstbehandleren muligvis ikke virker. Det sidste kan i al fald bekræftes for Konquerors vedkommende. I Firefox ser Writely ganske rigtigt lovende ud – og selve registreringsproceduren er er smidig og velfungerende.

Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :


