Før hed det internettet – nu hedder det intranettet
Danmark forbereder krig mod Internet hedder det på Copyriot. Og det er vel meget dækkende for det der er sket med fogedrettens lukning af adgangen til allofmp3. Med den himmelråbende dom fratages Danmarks computerbrugere i princippet fri adgang til det globale net. Hvad bliver det næste der bortcensureres?
Poster der ligner : 1984 - overvågning og censur - drm, ophavsret og patenter - forbrugerstof - internet - censur -
Technorati :
1984 - overvågning og censur - drm, ophavsret og patenter - forbrugerstof - internet - censur - 
Delicious :
1984 - overvågning og censur - drm, ophavsret og patenter - forbrugerstof - internet - censur - 
Google Blog Search :
1984 - overvågning og censur - drm, ophavsret og patenter - forbrugerstof - internet - censur - 
overskrift.dk :
1984 - overvågning og censur - drm, ophavsret og patenter - forbrugerstof - internet - censur -
Indrykket : 26. oktober 2006 - (Læst 2149 gange)
[...] Om samme emne faldt jeg over dette indlæg i en anden blog: Kontroltab og aviser – eller: Interaktivitet på skrømt? Jeg ironiserer ovenfor over programerklæringen om at Politiken vil give os “handlemuligheder” på nettet. Det er morsomt fordi disse handlemuligheder er indbygget i nettet, er en del af dets natur. Dem behøver vi ikke Politiken til “at give os”. På nettet har chefredaktører og andet godtfolk de samme muligheder . (Jeg er selvfølgelig klar over at mange (og måske er det i virkeligheden også Seidenfadens ønske?) ønsker disse “handlemuligheder” indskrænket – se den seneste danske indskrænkning, f. eks. ;-) “Kontroltab og aviser” som indeholder en overordentlig venlig og afdæmpet kritik af Seidenfadens useriøse udfald mod blogverdenen og iøvrigt berører netop denne problematik, er såvidt jeg forstår afvist som læserbrev i Politiken. Det er selvfølgelig avisens gode ret, og vel nødvendigt, at foretage en udvælgelse til den trykte avis, men selve eksemplet sætter unægteligt den uforpligtende hensigtserklæring om handlemuligheder i perspektiv. [...]
[...] Nu har jeg ikke fulgt nærmerede med i debatten om dommen i Københavns byret fornylig. (Jeg tænker på den besynderlige dom som tydeligvis er afsagt med forbillede i den Kinesiske Folkerepublik eller noget der er værre ;-) Men jeg kan forstå på graden af seriøsitet i det indlæg jeg tilfældigt faldt over i dagens Computerworld at den må ha’ været ret heftig: 1: “De færreste seriøse iagttagere mener, at Allofmp3 er lovlig noget sted i verden…” Så har man ligesom lukket munden på dem man er uenig. De er ikke “seriøse iagttagere”. Alligevel: Hvis den pågældende forretning ikke er lovlig noget sted i verden “herunder Rusland”, hvorfor er den så ikke lukket, “herunder” i Rusland? 2: “Pladeselskaberne har derfor…” Næh, det har de så ikke. Argumentet er allerede opløst i den blå luft. 3: “Beslutningen om at indskrænke sine kunders handlefrihed på nettet” (!) … “Hvor er problemet?” Det erkendes åbenbart at handlefriheden indskrænkes. Tankevækkende at en indskrænkning i den fri netadgang ikke opleves som problematisk…. Specielt bekymrende finder jeg at synspunktet fremsættes af en person der præsenteres som “samfundsredaktør”. 4: “Er det virkelig nødvendigt at argumentere for, at informationssamfundets rygmarv (internettet, min tilf.) også skal fungere på vores retssamfunds præmisser?”. Tænk sig, jeg synes jeg har mødt denne form for logik før (den optræder vist hyppigt når en debatør begynder at indse hulheden i egne argumenter?) : Hvis man udtrykker bekymring over begrænsninger i den fri netadgang er det nok fordi man går ind for lovløst anarki osv. Jamen herregud da. 5: “Kina er et diktatur og en politistat, der kuer enhver, som taler systemet imod. Danmark er et retssamfund med love og regler, som vi på demokratisk vis har vedtaget og håndhæver.” Altså: hvis Kina filtrerer og begrænser fri adgang til Internettet er det fordi det er “et diktatur og en politistat”. Hvis Danmark gør det er det fordi Danmark er “et retssamfund med love og regler”. Nårh ja, jamen det er da klart. Tak for oplysningen. Jeg vil give samfundsredaktøren ret i en ting: “alle argumenter smuldrer…”. [...]
[...] Et tip til julegaver der kan downloades fra Nettet i sidste øjeblik. Der er sikkert andre end undertegnede der gerne vil give musik i julegave men totalt har mistet lysten til at købe musikken via de gammeldags traditionelle kanaler. CD’er med alskens katastrofale kopispærringer, DRM “beskyttet” musik til download som kun kan afspilles på bestemte firmaers afspillere osv. Nej vel? I det hele taget gider jeg ikke handle hos firmaer der betragter og behandler mig som kriminel og iøvrigt gør hvad de kan for at genere deres (tidligere) kunder på alle mulige måder. Det er selvfølgelig ærgerligt for de kunstnere der har valgt at udgive sin musik på denne måde. Det er så ved at være på tide disse kunstnere finder alternative udgivelseskanaler. For heldigvis findes der nemlig alternative kanaler hvor der kan købes musik som ikke lægger indskrænkninger på forbrugernes rettigheder og muligheder. Eksempelvis magnatune.com der tilbyder en række kunstnere i et utal af lydformater fra wav over flac (komprimeret lyd uden kvalitetsforrringelse) til VBR MP3, AAC og OGG fomaterne på særdeles sympatiske og favorable vilkår. Magnatune har musik i alle mulige genrer og giver fuld mulighed for at lytte inden købet… Der må være noget for enhver smag og til enhver julegave… Kunstnerne modtager 50% af prisen, der til en hvis grad kan fastsættes af kunderne selv. Den anbefalede pris for f.eks. Anamars fortrinlige Transfado CD er 6 € men priser fra 4 til 14 € er mulige. Det eneste der stadig kan irritere mig er at man stadig såvidt vides skal betale afgift til Copydan hvis man brænder den downloadede musik på f.eks. en blank CD indkøbt i Danmark. Logikken bag denne afgift går over min fatteevne. [...]