Bloggernes magt – troværdighed?
Hvis du hører til dem der tjekker hvad andre siger om et givet produkt før du evt. køber er du ikke ene. Og blogosferen konsulteres angiveligt i stigende grad. Det hævder i det mindste en ny undersøgelse.
PR-Agentur Hotwire og Marktforschungsinstitut Ipsos når i et fælles studie som omfatter i alt 2214 internetbrugere i Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien, frem til at brugergenereret indhold på internettet opfattes som mere pålideligt end f.eks. TV reklamer og oplysninger på virksomheders egne hjemmesider.
34% af de adspurgte angiver at have undladt at anskaffe sig et produkt eller en tjenesteydelse efter at have læst negative kommentarer eller kritik på nettet, mens omvendt 52% angiver at de vil være mere tilbøjelige til at købe et produkt eller en tjenesteydelse hvis de kan finde positive bemærkninger herom på nettet.
I følge undersøgelsen har 90% af de adspurgte franskmænd hørt om blogs, (i de øvrige lande ligger tallene mellem 50% og 58%) 27% af frankmændene angiver at have læst en weblog (gennemsnittet for alle lande er 17%).
Avisartikler har i følge pressemeddelelsen (stadig) en højere troværdighed end blogs, men det er interessant at bemærke at i det land (Frankrig) hvor weblogs er mest udbredte og bedst kendt er tilliden til oplysninger i blogs også højest. 35% af de franske deltagere nævner weblogs som en pålidelig informationskilde og dermed er tallet faktisk højere end f.eks. den andel af de tyske deltagere (34%) der nævner aviser som en pålidelig informationskilde.
(Via PR Blogger )

Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :


