Pressefrihed 2.0 … fortsat

Jeg omtalte for et dage siden bataljen om den Venezuelanske TV station RCTV.

Historien er kort fortalt at de venezuelanske myndigheder besluttede ikke at forny den pågældende stations koncession på et jordbaseret sendenet, da dette udløb.

I stedet oprettedes en ny offentlig TV station efter forbillede fra f.eks. de nordiske lande. Denne station sender fremover via dette jordbaserede net. (Og – i parantes bemærket – mig bekendt kan den private station fortsætte sin virksomhed fuldstændig uhindret via kabel, satellit osv. ).

Beslutningen om ikke at forlænge eller forny en koncession må indiskutabelt siges at være demokratisk valgt regerings fulde ret. Og ideen med oprettelsen af en Public Service TV kanal virker da meget sympatisk. Ikke sandt?

Personligt under jeg i al fald gerne venezuelanerne alternativer til de mange privatejede TV stationers stærkt politiserede og enøjede nyhedsudsendelser, ualmindeligt elendige Telenovela’er osv.

Man kan selvfølgelig sagtens stille kritiske spørgsmål til hele affæren. F.eks. spørgsmålet hvordan den nye TV stations uafhængighed og økonomi er sikret?

Der er imidlertid en anden ting ved ovennævnte historie som interesserer/bekymrer mig som, vel nærmest daglig, forbruger af nettets nyhedsmedier.

Nemlig den ualmindeligt elendige og tendendiøse dækning som denne begivenhed har fået i de selvsamme medier, fuldstændig ude af trit med de mest basale kendsgerninger i sagen.

Professionelle medier laves af mennesker med en længerevarende uddannelse. De er ansat på fuld tid til at researche og skrive og får deres gode hyre for det.

Det skaber hos undertegnede forventninger om en vis seriøsitet, om kildekritik, objektivitet, uafhængighed, reflektion osv.

Nu er det selvfølgelig i disse internettider meget nemt at kontrollere og verificere / falcificere de oplysninger som nyhedsmedierne viderebefordrer.

Men ærlig talt: hvis man som forbruger af nyhedsmedier som udgangspunkt skal regne med at de oplysninger man får i bedste fald har et noget alternativt forhold til virkeligheden, og altså regne med at man skal efterfølgende skal bruge sin gode tid på kvalitetskontrol, ser jeg ikke rigtig noget formål med overhovedet at bruge tid på disse medier i første omgang.

Jeg nævner blot et eksempel på en enkelt lille historie fra medierne som jeg har brugt lidt tid på at søge alternative oplysninger på.

Men hvad med alle de andre informationer og oplysninger der viderebringes? Er de ligeså tendentiøse?

Og hvis nej: Hvorfor så lige denne?

For at give blot et eksempel: Politikens netavis’ bud på en (ringe) dækning af begivenheden var at viderebefordre et kort ritzau telegram d. 28.5. som under overskriften “Hugo Chavez lukker tv-station” (iøvrigt imponerende at der kan sige så meget vrøvl med kun fire ord: tv-stationen er ikke lukket, og præsidenten kan iøvrigt heller ikke blot vilkårligt “lukke” en tv-station ) tegner et billede af en tyran af en præsident som vil indføre et “totalitært diktatur”, “lukker tv-stationer”, “har strammet grebet om magten”, “styrer pr. dekret…uden forudgående debat” mens “pro-demokratiske demonstranter protesterer”.

Den tendentiøse modstilling af en “totalitær præsident” og “pro-demokratiske demonstranter” er så meget mere bizar som den pågældende præsident efterhånden har vundet en række valg med så overbevisende opbakning at det må kunne gøre enhver politiker misundelig, foruden at han kom helskindet ud af det kupforsøg i 2002 som bl.a. den omdiskuterede TV station RCTV spillede en uhyre aktiv og veldokumenteret rolle i. “Pro-demokratisk”(?!) – vorherrebevares.

Der er værre eksempler end eksemplet fra Politikens netavis, men jeg nævner netop dette fordi avisens chefredaktør tidligere har gjort sig bemærket med nogle ret bombastiske meninger om nødvendigheden af at skelne mellem skidt og kanel på nettet:

Citat (fra den trykte udgave af Politiken d. 22. oktober 2006):

“At skelne mellem skidt og kanel er en kæmpeopgave på nettet, hvor langt de fleste af de mange blogs for eksempel er direkte trivielle eller ligefrem løgnagtige.”

Citat slut.

Ak ja, – måske burde det lille ord “blogs” i ovennævnte citat udskiftes med et andet…

Lidt mere baggrundsinformation:
Supreme Court Allows RCTV Case to Proceed, but Station Must Go off Air
Zero Hour for Venezuela’s RCTV
Venezuela’s RCTV: Sine Die and Good Riddance
og meget mere hos: Venezuelanalysis.com.