Den virkelige medierevolution hedder Miro

I den forløbne uge var der en masse skriverier i gammelmedierne om nye DVD formater og formatkrig. Blueray og HD-hvad-ved-jeg.

De sidste gamle VHS videobånd er vel omtrent udfaset fra videobutikkerne.
Nu har underholdningsindustri og hardware producenter så i skøn forening fået brygget et nyt komplot mod forbrugerne sammen, der skal få os til at bruge en masse penge… ikke på indhold men på teknik og genanskaffelser af gamle produktioner… Rend mig.

Der er også store forandringer på vej når det gælder TV signaler ser jeg. Analoge jordbaserede sende stationer erstattes med digitale ditto. Med større kapacitet. Vi skal lige ha’ os en ekstra boks så kan vi til gengæld få 10-20-30… kanaler i stedet for to eller tre…

TV i metermål, tomgang i døgnrytme, hvor journalister osv. ikke har anden intention og funktion end at fylde sendefladen ud, ikke fordi de har noget at fortælle, men blot for at hindre vor opmærksomhed driver andetsteds hen.

Uha, uha, tænk sig hvis vi tid til selv at tænke to sammenhængende tanker og ikke blot tænkte på det medierne sætter som dagsorden..

Kabeltv leverandørerne melder til gengæld om tilbagegang i antallet af brugere der vælger den store TV pakke!? Den er for dyr, læser jeg i en af aviserne.

“Den store TV pakke”!?

En lejlighed til at pakke enkelte ønskede kanaler ind i en masse ligegyldigt lort og så indkassere ved kasse 1

Jeg forstår fint hvis der er tilbagegang på fronten. Hvor er valg friheden? Hvor er den frie adgang til information?

Fortæl mig lige hvilken “pakke” der f.eks. opfylder så beskedent et ønske som at kunne levere alle nabolandenes public service kanaler: SVT1 og 2, NRK, BBC, ARD, ZDF, NDR osv?

For slet ikke at tale om nogle af de mere interessante globale TV stationer som f.eks. Al Jazeera, China News’ engelsksprogede kanal, Telesur …

Et af de nye programmer da jeg opdaterede min Opensuse installation fra 10.2 til 10.3 fornylig var TV browseren Miro der findes i versioner til både MS$, Mac og Linux.

Jeg har tildigere kigget på programmet der oprindeligt var navngivet Democracy, men der har været for mange børnesygdomme. Et par børnesygdomme er der stadig, men konturerne af noget interessant er ved at tegne sig.

Miro er en webbrowser specialiseret til video, en nyhedsreader specialiseret til videocast. Hvis ikke det allerede er den store ting, så er det i al fald en af de kommende store ting på nettet.

Her kan man abonere på diverse videocasts og sætte dem sammen i en playlist. De pågældende videocast kan selvfølgelig hentes individuelt med en hvilken som helst browser, men Miro skaber overblik, automatiserer download og HD administration. Skal video’erne downloades?. Hvor lang tid skal de fylde op på harddisken? osv.

Ok også på nettet er der meget crap, gammelmedier og smart reklame fylder, men tag f.eks. et kig på tre så forskellige videocast som f.eks. “Its the end of the world as we know it“, The Ruben Blades Show og Elektrischer Reporter.

Det er TV med et budskab og en mening. Kort og koncist. Befriende. Og der er masser af det…

Skriv kommentar -

Poster der ligner : film og video - løgne og medier - musik og lyd - - -

Technorati Technorati : film og video - løgne og medier - musik og lyd - frihed til at vælge - miro - Delicious Delicious : film og video - løgne og medier - musik og lyd - frihed til at vælge - miro - Google Blog Search Google Blog Search : film og video - løgne og medier - musik og lyd - frihed til at vælge - miro - Overskrift.dk overskrift.dk : film og video - løgne og medier - musik og lyd - frihed til at vælge - miro -

Indrykket : 23. februar 2008 - (Læst 208 gange)

*

Skriv en kommentar

om...

Weblog at bo-k dot dk - blog om blogs, nettet, IT, medier og fri software

følg med...

RSS Feed til din nyhedslæser Følg bloggen på twitter

find...

søg i alle indlæg:

kontakt...

kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Weblog at bo-k dot dk is powered by WordPress etc.

Gyldig XHTML, Valid CSS,

weblog at bo-k dot dk : http://www.bo-k.dk/weblog/index.php