Iliad ebogslæser – et par første indtryk

Bøger på papir er sikkert kommet for at blive. Papir er billig lavteknologi der kan anvendes overalt bortset fra i regnvejr og brusebadet. Papir er opbevaret korrekt langtidsholdbart og håndteringen af papirbøger er enkel og velkendt. En papirbog kan sagtens klare en tur på gulvet, en dag på stranden eller et par timer i en varm bil i solen. Mister man bogen mister man bogen og ikke hele sit bibliotek. Og efter endt læsning kan den udlånes, byttes, foræres væk eller sælges. Produktion af papirbøger er desuden så relativt simpel at der næppe er nogen som vil være i stand til fuldstændig at monopolisere og ensrette markedet. Der er kort sagt masser af positive ting at sige…

Men også et par minus’er: f.eks. har bøger og bunker af papir en kedelig tendens til samle uanede mængder af støv. Bøger af papir fylder og selvom den enkelte bog synes ganske let, så opdager man senest ved næste flytning når bøgerne tages ned fra hylderne og pakkes i flyttekasser at der i virkeligheden er tale om næsten ubærlig dødvægt.

Så er der ventetiden fra man har bestilt en bog hos onlineboghandleren og til den ankommer. (…hvortil skal lægges besværet med at finde et tidspunkt hvor postkontoret holder åbent, køerne osv….)

Og så er der alle de elektroniske dokumenter og rapporter og hvad ved jeg, der lige skal printes inden de læses (papiret sætter sig selvfølgelig fast printeren ved side nr. 48 og så igen lige før man er færdig ved side nr. 219 af 22x og denne gang er det virkeligt besværligt at løse problemet…).

Der er m.a.o. også et par grunde til at kigge efter alternativer.

iLiad ebogs-læseren fra iRex technologies er, såvidt jeg kan vurdere, pt. et af de mere interessante bud på et læseapparat til (digitale) tekster . ( http://en.wikipedia.org/wiki/E-book_device )

Hvad så når man får dimsen i hånden?

Selve pakken

iLiad fra iRex technologies kommer i en fancy papæske der primært indeholder luft.

Derudover indeholder den som det ses på fotoet-selve ebookreaderen, et usb kabel, et quick start card (manualen kommer selvfølgelig i elektronisk form installeret på selve læseapparatet), batteri oplader (110-240 volt) med diverse adaptere så man kan hente strøm overalt i verden, så er der en såkaldt travel adapter der udover forbindelsen til batteriopladeren med et usb stik sikrer man kan forbinde sin iLiad ebookreader til sin pc (genkendes som almindeligt eksternt usb-lagermedie) og endeligt et almindeligt ethernet stik.

Det stik der sættes i iliad, er, er lidt trægt både at få i og ud af apparatet. Jeg håber stikket er robust nok. Eftersom apparatet oplades denne vej er forbindelsen uundværlig.

Med i den rummelige papæske er der også en lille taske. Tasken er lavet i et kraftigt (ilde)lugtende kunststofmateriale. Den er forstærket på forsiden, intensionen vel sagtens at beskytte ebogslæserens display.

iLiads display hører med 124×152 mm til blandt de større blandt de tilgængelige ebogs apparater på markedet. Størrelsen giver en opløsning på 768×1024 pixels ved knap 160 dpi. Der kan gengives op til 16 gråtoner.

Til opbygningen af skærmbilledet anvendes E-ink teknologi, elektronisk blæk. Det giver et stabilt og flimmerfrit skærmbillede meget lig print på papir.

Under displayet – der er beskyttet med noget der ligner en mat glasplade er der placeret en digitizing tablet (Wacom). Interaktion foregår med en medfølgende, diminutiv (læs: alt for lille), stylus-pen.

Selvom skærmen fysisk er mindre end et typisk desktop pc eller laptop display er dens opløsning på 768×1024 pixels, bortset fra vi her taler portræt format, stadig ret udbredt i laptop og desktop pc sammenhæng. F.eks. anvendte knap en tredjedel af de besøgende på denne blog i løbet af perioden 20 februar 20 marts 2008 en tilsvarende skærmopløsning (1024×768 pixels).

Udover muligheden for net-tilslutning via travel adapter v.h.a. standard ethernet kabel kommer iLiad også med WiFi 802.11g wireless nettilslutning indbygget.

Hele apparatet fylder ca. som et halvt ark a4 papir (155 mm – 216 mm – 16 mm) og vejer knap 300g.

Hjertet i dimsen er en Intel 400MHz Xscale processor.

Batteriet er angivet til at kunne holde apparatet kørende i 15 timer og genoplades på to-tre timer.

Baseret på første par ugers erfaring vil jeg nu nedtone forventningen om batterilevetiden mellem opladninger til nærmere de 10 timer.

Hardware interface og lagermedier

På apparatets øverste kant er der kortlæsere (til MMC og Compact-flash kort) samt et USB stik til eksterne lagermedier (USB keys og lign.). Desuden er der en holder til den medfølgende stylus der kan bruges til navigation, skrivning, tegning osv.

Da SD kort-formatet er kompatibelt med MMC, i al fald op til 1 gigabyte, og da jeg alligevel bruger dette kort format til mit digitalkamera har jeg fyldt diverse e-tekster på et af disse kort og sat det i den relevante kortlæser. Det fungerer fint.

Udover disse lagringsmuligheder kommer iLiad’en med 256 mb indbygget flash hukommelse, hvoraf ca. halvdelen er til rådighed for brugeren.

Der er altså masser af plads og muligheder for at at lagre e-tekster. Også via eksterne lagermedier.

På fotoet har jeg forbundet min halvgamle iAudio lydafspiller med min spritnye iLiad. Det er i det aktuelle tilfælde 30 gb. ekstra lagerplads og skulle jeg vælge at fylde alle 30 gb med e-tekster ville der være læsestof nok til endog en meget meget lang ferie (Til anskueliggørelse: alle i skrivende stund 24.000 e-bogstekster fra Project Gutenberg anslås, formentlig i komprimeret form, at fylde 14.5 Gigabyte).

På iLiad apparatets underside findes audio-jack stik, stik til den nævnte travel-adapter og en tændsluk knap.

Fronten på iLiad er domineret af displayet. Til venstre sidder en række navigationsknapper, hvoraf den mest dominerende lange skinne, “Flipbar” anvendes til at bladre i teksterne.

Under displayet sidder en række genvejstaster der anvendes til at få hurtig adgang til forskellige dokument-type-arkiver: nyheder (et par franske og hollandske aviser tilbyder deres indhold direkte tilpasset til iLiad) bøger, dokumenter og noter. Arkiverne kan valgfrit placeres i den interne arbejdshukommelse eller på et af de tilsluttede datamedier.

Over displayet i øverste højre hjørne findes tilslutningsknap til nettet og i øverste venstre hjørne er der en diode som lyser op: blinkende grøn når et dokument indlæses eller der er anden form for aktivitet, rød hvis batteriet oplades.

På apparates bagside er der en reset knap og en lille indbygget højttaler der kan aktiveres via software.

Hvad kan man bruge en iLiad til?

Apparatet kommer med understøttelse af formaterne PDF / HTML / TXT / JPG / BMP/ PNG / PRC (Mobipocket).

Som allerede antydet giver html og txt formaterne adgang til en uendelighed af tekster (project Gutenberg f.eks.). Men det er også værd at huske på de fleste eller alle tekstbehandlingsprogrammer håndterer dette format. I en snæver vending kan et dokument altså gemmes som html fil og læses denne vej omend jeg ikke vil anbefale dette. PDF er selvfølgelig også etableret som en temmelig udbredt dokumentstandard. Understøttelse af BMP formatet er måske en anelse mere forunderlig, men formater som jpg og png er selvsagt oplagte.

I virvarret af af ebogsformater (e-babel) er valgt mobipocket formatet som giver adgang til at læse ebøger både med og uden det der med en forunderlig betegnelse kaldes”DRM”.

Et par, efter min mening, oplagte format kandidater: LaTex og open document formatet ODT er desværre ikke med på listen (se dog ovenfor vedr. muligheden for at konvertere til html). Endnu i det mindste. På hjemmesiden lover producenten at nye formater vil komme til, men det er vist en proces som går ret langsom. Og ud de nævnte kunne der sikkert opremse andre oplagte kandidater. SVG til skalerbar vektorgrafik f.eks. og selvfølgelig det åbne format for ebøger: EPUB

Derimod vil jeg, sikkert naivt, håbe at producenten vil holde sig langt væk fra alt hvad der har med softwaremonopolet fra Seattle at gøre.

Mobipocket

Man kan downloade et program fra producenten iRex technologies, som kan forvalte Mobipocket filerne og sørge for at overføre disse til iLiad, men der er tale om M$ only crippleware, så denne har jeg ikke tjekket.

Der ligger en fil på iLiad med et unikt id som skal bruges hvis man vil downloade DRM beskyttede mobipocket filer.

Sådanne kan man finde hos f.eks. ebogs-biblioteket.dk, en portal til de (få) danske biblioteker der tilbyder ebøger til låns, i bl.a. mobipocket formatet.

Man kan selvfølgelig også vælge at købe ebøger i dette format. Om nogen danske forlag tilbyder dette vides ikke. På Mobipocket.com er der masser af engelsksprogede bestsellere.

Og selvfølgelig til væsentlig lavere priser end for de tilsvarende titler i paperbackformat!!!???

Nå, ikke!!!

Så vidt jeg kan vurdere ud fra en hurtig gennemgang på sitet (søgning på Michael Crichton) er priserne for ebøger her og priserne for de tilsvarende titler i paperback udgave hos Amazon stort set identiske.

Med den afgørende forskel at paperbackudgaverne er nogle man kan dele med andre og give videre eller bytte væk når indholdet er læst. Ebøgerne er drm beskyttede og er dermed belagt med begrænsninger.

Mobipocket formatet som sådan har jeg (indrømmet med et begrænset kendskab til og erfaring med ebogs-format universet) ikke andet dårligt at sige om end at der er tale om et proprietært format og at der såvidt jeg kan vurdere ikke findes konverteringsværktøjer til mit desktopsystem (linux).

Er man som jeg som jeg ikke begejstret for bøger ødelagt med DRM findes der titler tilgængelige som ikke er blevet forkrøblet med dette. Bl.a. via det udmærkede privat initiativ Gratis Danske Bøger hvor der kan hentes flere titler af ældre danske forfattere som f.eks. Herman Bang og Gustav Wied bl.a. formateret i mobipocket formatet og selvfølgelig også andre mere tilgængelige formater.

PDF

Da de første biler kom frem lignede designet til forveksling det design der karakteriserede datidens heste-trukne køretøjer. Åbenbart er der behov for at overføre gamle udtryk når der introduceres ny teknologi og pdf formatet må da siges at have indfriet dette behov.

Et pænt, men stift format der sikrer ensartet layout når der printes.

Det er en nærliggende tanke at PDF formatet må være resultatet af en sammensværgelse mellem alverdens printerfabrikanter og så ophavsmændene m/k til det pågældende format. Og beskæmmende at tænke på hvad der er ofret af skove for at printe mængder af pdf formaterede rapporter ud.

Til læsning på skærm er formatet ikke velegnet. Vorherrebevares, nutidens computerskærme er så store at man kan overskue endog halve og hele sider i A3 i en læselig forstørrelse, men skal formatet ned på et mindre display kommer det til kort. Teksten ombrydes ikke og det bliver nødvendigt at indgå kompromisser mellem læselig tekststørrelse og besværet med at skrolle, ikke alene vertikalt, men også horisontalt.

Ikke desto mindre er det jo en kendsgerning at utroligt mange tekster af alle mulige slags i dag udbydes i netop dette format.

Jeg har f.eks. en del computerbøger publiceret i pdf format, fra forlag som Sitepoint og Apress liggende på min harddisk.

Kritikken af prisfastsættelsen som jeg nævnte ovenfor i forbindelse med mobipocket kan fint gentages her. Køber man papirbogen kan man som regel få en identisk pdf version med til rimelig pris, men vælger man kun pdf udgaven stiger prisen. Jeg har sågar været ude for at modtage tilbud på nyudgivelser fra Sitepoint hvor prisen på pdf versionen har oversteget introduktionsprisen på printudgaven, inklusive forsendelses omkostninger!

Selvom de pågældende pdf filer er pasords-beskyttede, og har andre tåbelige begrænsninger, kan man i det mindste sige det positive at de kan anvendes flere steder samtidig, altså f.eks. på en pc og en ebogslæser.

En linux-computer bag den simple overflade

Som næsten alle andre ebogsapparater på markedet anvender iLiad en tilpasset linux version som operativsystem. Denne kendsgerning, og så det faktum at der er tale om en relativt “åben” arkitektur, betyder da også at der findes en mængde initiativrige personer der har porteret diverse programmer til apparatet.

For blot at nævne nogle enkelte: open source ebogs-læseren FB Reader (der yderligere udvider mængden af mulige ebogsformater som kan læses på apparatet), den minimalistiske webbrowser Dillo og den næsten ligeså minimalistiske Mozilla baserede browser Minimo. Ja der er endog en driftig person som har porteret tekstbehandlingsprogrammet Abiword til iLiad, og eftersom en anden person har sørget for at man også kan tilslutte et tastatur via usb kan ebogslæseren åbenbart også anvendes til teksbehandling. Så er der selvfølgelig nogle som har sørget for afspillere til gængse lydformater som mp3, ogg, mpc, mikmod, wav og flac og så er der alle mulighederne for tidsfordriv: skat (underholdende tysk kortspil), skak, soduko, mahjongg etc…

3. parts programmerne er listet i en wiki hos mobileread ( http://wiki.mobileread.com/wiki/Iliad_Software ) der også huser et entusiatisk brugerforum helliget apparatet. Også producenten selv stiller fora til rådighed. Der er altså gode supportmuligheder på nettet hvis man kører fast i et problem.

For at få adgang til alle de nævnte 3. parts herligheder skal man installere “shell access” på sin iliad.

Det foregår ved at logge ind på producenthjemmesiden, klikke på en knap og derefter koble op med sin iliad og downloade nogle supplerende filer.

Det lykkedes mig først at få de eftertragtede filer downloadet i tredje forsøg. Og det var desværre det mindste problem.

Et forsøg med at køre et simpelt script lykkedes ikke. Og de par programmer jeg prøvede at installere på apparatet nægtede at køre.

Lidt søgning på Mobileread brugerforum afslørede at der var tale om dårlig timing.

En meget lille fejl i den nyeste opdatering til apparatet stoppede shell – funktionen. (http://www.mobileread.com/forums/showpost.php?p=161964&postcount=23 )

Eneste løsning hvis man først er løbet ind i problemet: at “reflashe” apparatets interne hukommelse hvilket kun kan gøres fra et compactflash kort. ( se denne thread : http://www.mobileread.com/forums/showthread.php?t=14129)

Et fungerende sådant er jeg ikke lige i besiddelse af, så jeg har ikke i skrivende stund haft lejlighed til at teste de smarte 3. parts programmer.

En advarsel i denne forbindelse: Installering af shell access og 3. parts software har konsekvenser for den support man kan opnå!

Oprettelse af netforbindelse

Efter man har pakket sin iLiad ud af den beskyttende plastik må væbne sig med lidt tålmodighed. Ca. tre timers tålmodighed. Apparatet skal oplades. I mens kan man jo oprette en bruger konto hos iRex technologies website.

Når ebogslæseren er opladet skal man sætte sin netforbindelse op og inddatere sine kontodetaljer vedrørende den nævnte brugerkonto. Ved tryk på netforbindelses knappen forbinder ebogslæseren sig herefter med producentens hjemmeside og downloader og installerer de seneste programændringer og opdateringer.

Selve netforbindelsen er nem at sætte op. Jeg løb dog ind i et pudsigt problem. Jeg havde i første omgang sat mit trådløse net op til WEP 128 bit kryptering men kunne ikke få netforbindelse i stand med dette. I stedet prøvede jeg med WPA kryptering hvilket virkede upåklageligt.

Look and feel og læseoplevelser

iLiad vejer som nævnt små 300 g. Det er en vægt der ligger under vægten på de fleste af de bøger jeg har stående.

Jeg er lidt usikker på apparatets robusthed. Hvad kabinettet er lavet af vides ikke, men det føles ikke som noget jeg har lyst til at kaste rundt med, (en svaghed i forhold til papirbøger der nok plejer at kunne tåle en tur på et hårdt gulv).

Det ligger heller ikke specielt godt i hånden. Kabinettet er beklædt med en let ru gummieret overflade der gør det rimeligt behageligt at holde på, men ellers er der tilsyneladende ikke tænkt meget over hvordan apparatet ligger i hånden.

Skærmen har et omfang som ca. svarer til formatet på en paperback og tekst og billeder opbygges som nævnt v.h.a. elektronisk blæk. Det giver et display der til forveksling ligner print på papir. Teksten står knivskarp og flimmerfri og kan endog læses fuldstændig uproblematisk midt på dagen i direkte sol. Baggrunden er dog noget mere grågrumset og lysreflektionen tilsvarende lavere end fra hvidt papir. Eftersom der er ikke nogen indbygget baggrundsbelysning, er en god læselampe altså påkrævet når mørket falder på.

Displayet er dækket af en glasplade der er svagt reflekterende. Det har et par gange gjort det nødvendigt for mig at holde apparatet i bestemte vinkler for at undgå generende reflekser.

Den første tekst jeg valgte at læse var den medfølgende manual. Med den valgte tekststørrelse i alt 120 siders læsning.

Egentlig vil jeg mene at betjening osv. er intuitiv og enkel nok, men når nu der er tale om et nyt stykke legetøj og man kan bruge det til at læse manualen…

Lad det være sagt med det samme. En tekst tilpasset til apparatet læses fuldstændig uproblematisk og flydende. Skulle jeg vælge mellem at printe samme tekst ud på a4 og så læse den på min iliad, ville jeg helt sikkert vælge sidstnævnte fremgangsmåde igen.

Mit bibliotek

Efter denne indledende læse-oplevelse kopierede jeg diverse tekster over på et hukommelseskort via min pc sd card reader. Jeg kunne i stedet have valgt at sætte hukommelseskortet i iliad’en og så kopiere via en usb forbindelse, men ovennævnte fremgangsmåde gav et par kabler mindre at forbinde.

Til hukommelseskortet kopierede jeg cd arkivet af et computertidsskrift, (i html format) jeg har modtaget i forbindelse med en abonnementstegning, nogle computerbøger i pdf format samt, fra nettet, et par af de aviser der kan downloades i pdf udgaver (guardians g24 i a4 format, og et par andre aviser i noget der ligner a3 format).

Da alt ikke skal være seriøst og alvorligt hentede jeg desuden nogle reklamefinansierede onlibri titler, bl.a. “Øl den gyldne drik” og så supplerede jeg op med nogle skønlitterære titler i mobipocket format fra diverse public domain biblioteker.

Så satte jeg kortet i den dertil indrettede plads i min iLiad og tændte for apparatet.

Det tager et sted mellem 30 og 60 sekunder fra der er tændt til apparatet er brugbart. Jeg har sat min iLiad op til at starte med en oversigt over sidst læste dokumenter, en indstilling som altså kan ændres.

Læsning af html

Først navigerer jeg til mit hukommelseskort i filoversigten og vælger at åbne mappen med arkivet fra med mit computertidsskrift.

Herefter endnu et klik for at åbne index.html filen. Et af linkene i denne er en henvisning til en indholdsoversigt. Med min stylus klikker jeg på denne link.

Der sker intet. Jeg prøver forskellige andre link og diverse filer åbner. Jeg prøver at åbne den problematiske index.html fil i en editor. Linken indeholder en henvisning til et katalog navngivet med store bogstaver. “LJ”. Jeg prøver at ændre disse til små “lj”. Og ja, pludselig virker også dette link.

Formentlig et sammenstød mellem det fat-32 formaterede korts filnavngivningskonventioner og så Linux egne, hvor der opereres med både små og store bogstaver, og vel en angivelse af at det måske kan være en overvejelse værd at formatere kort anvendt i iliad’en med et Linux specifikt fil system som f.eks. ext2 eller ext3? Det må jeg teste senere.

Der er også diverse eksterne henvisninger, links, i nævnte index fil, henvisninger til websites på nettet.

Jeg prøver at klikke på et af disse og den grønne diode i venstre hjørne blinker da også som tegn på der er aktivitet. I øvrigt sker intet. Eftersom Dioden bliver ved med at blinke og apparatet i øvrigt ikke. reagerer på tastetryk, laver jeg en reset.

Dioden stopper med at blinke, men skærmbilledet bliver stående. Jeg prøver at genstarte maskinen ved at aktivere startknappen nederst og efter lidt tid vises start skærmbilledet. (I baggrunden kan man stadig ane det frosne skærmbillede fra da jeg lavede reset og det forsvinder først sammen med start skærmbilledet.

Selvom iLiad kommer med både wireless og wired netforbindelse og indbygget html læser (webbrowser?) og mulighed for opkopling og download fra producentens hjemmeside, kan man paradoksalt nok ikke indlæse html dokumenter direkte fra nettet med mindre der installeres tredje parts software på apparatet!?

Nogle andre noter:

Den default font-størrelse som html dokumenterne åbnes med er alt for lille for mine øje, så jeg forstørrer denne med klik på et lille symbol i nederste venstre hjørne. Gad vide om man kan indstille default font størrelse?

Med 16 gråtoner til rådighed er al grafik selvsagt farveløs, men gengivelsen i gråtoner er ellers imponerende nok.

Opbygningen af skærmbillederne er langsom, det er ikke den mest velgnede gadget til websurf, men jeg synes alligevel muligheden burde havde været til stede…

I øvrigt fungerer læsning af de forskellige html dokumenter perfekt, og får mig faktisk til at overveje at forny mit abonnement som jeg ellers har opgivet, p.g.a. en noget usikker postlevering. Hullerne fra udeblevne numre kan udfyldes med download fra nettet.

Hmm… måske på tide at overveje et online abonnement?

PDF nr.1

Det næste jeg prøver er at åbne en af de computerbøger jeg har liggende i pdf format. En bog udkommet på forlaget Apress. For at åbne den pågældende fil skal jeg indtaste et relativt langt – pasord og, sammen med en formular, indblændes et virtuelt keyboard i nederste halvdel af skærmbilledet.

Eftersom der er tale om et pasord er det jeg indtaster maskeret og eftersom indtastningen sker med en hvis forsinkelse må jeg prøve flere gange inden den lykkes.. Det ender med jeg aktiverer lyden på apparatet så jeg v.h.a. en kliklyd, kan høre når et tastetryk er registreret.

Så åbnes filen. Der vises som standard en side pr. skærmbillede.

iLiads display svarer vel fysisk til ca. halvdelen af den trykte bogs format. Tekststørrelsen er med andre ord for lille til det er behageligt eller muligt at læse denne.

Altså vender jeg teksten 90 grader ved et klik på en ikon nederst i skærmbilledet. Det bliver teksten ikke større af, tværtimod. Hvor jeg før havde en tekstside fra bogen vist på displayet i portrætformat gengives samme side nu i hele sin længde på displayets smalle led.

Jeg klikker på endnu en ikon. Teksten vises nu fortløbende, ikke længere side for side. Dernæst klikker jeg på forstørrelsesikonen med min stylus og understreger den længste linie på den aktuelle side.

Teksten forstørres nu op så den fylder hele displayet i noget der i bredden ligner en-til-en gengivelse i forhold til den trykte bog. Til gengæld vises kun en del af den samlede sides længde.

Efter at have indstillet displayet til noget læseligt og brugbart er jeg klar til at læse. Men den flipbar jeg bruger til at bladre med sidder nu ovenfor teksten, ikke i venstre side som før.

Bladringen foregår ellers hurtigt og responsivt nok, modsvarer eller er hurtigere end den hastighed hvormed man normalt vender sider i en papirbog.

Som tidligere nævnt: pdf formatet er stift og ikke velegnet til små displays, men dog i det foreliggende tilfælde, hvor jeg rent faktisk kan få noget der ligner en en-til-en gengivelse, brugbart.

Med min stylus kan jeg skrive noter og understregninger i teksten. Teksten gemmes samme med disse i en ny version af teksten.

PDF nr. 2

Den næste pdf publikation jeg forsøger mig med er et hæfte fra onlibri der udgiver reklamefinansierede publikationer om måske ikke alle men så i al fald en hel del emner mellem himmel og jord. Det hæfte jeg forsøger mig med handler om øl: Øl den gyldne drik.

Jeg tilpasser igen, som beskrevet ovenfor, sidegengivelsen så jeg får en acceptabel tekststørrelse.

Læsningen af de første ca. 40 sider foregår glidende og uproblematisk. Men så begynder bladringen at stoppe. Der er aktivet, dioden i øverste venstre hjørne blinker, men der sker tilsyneladende intet. Jeg prøver at lukke programmet ned og genstarte. Hver gang sker det samme på samme sted i teksten.

Jeg er ikke stødt på problemet i andre tilsvarende tekster, og teksten vises fint nok på min pc, så der er næppe tale om en fejl i selve dokumentfilen, men det pågældende hæfte får jeg ikke læst færdig.

PDF nr. 3

Guardians commuter udgave G24 udkommer hvert 15. minut døgnet rundt i pdf format på nettet, klar til download og udprint.

Men man kan jo også læse den på sin iLiad. Eftersom det er en to-spaltet publikation betyder det en masse scroll frem og tilbage og vekslen mellem oversigtsformat og forstørrelser.

Well, det er muligt, men sikkert enklere på papir. Det samme gælder i endnu højere grad de større formater. Læsning af en avisside i a3 hvor man hele tiden må veksle mellem et i forhold til originalstørrelsen dimunitivt oversigtsbillede og så forstørrelser af de artikler man rent faktisk vil læse fjerner den umiddelbare læseoplevelse. M.a.o. : det er muligt, men ikke voldsomt praktisk.

Mobipocket

Jeg har indlæst en af de downloadede skønlitterære titler. Bortset fra at standard fonten, en sans serif font (kan man ændre font?), ikke hører til de mest læsevenlige er det svært at finde kritikpunkter.

Har man lyst til at smide sig i hængekøjen med en bog fungerer formatet fortrinligt.

Det lader til jeg endelig har fået et incitament for at pløje mig gennem alle de klassikere der ligger til download på nettet…

Konklusion

Siden jeg første gang fik en ebogslæser i hånden har jeg været begejstret for ideen.

Og den foreliggende – iLiad – skuffer ikke.

Den laves af et forholdsvis lille firma og bærer præg af at være en af de første generationer. Men ebogslæseren klarer faktisk opgaven: at levere et behageligt fungerende display og funktionelt interface til brug ved læsning af tekster.

Største minus: prisen. Apparatets prisfastsættelse er helt ude i hampen og må være den største hindring for en udbredelse.

Selvom displayet med en opløsning på 768×1024 pixels hører til blandt de største på markedet kun overgået af Neutronix’ 1200×825 pixels (der til gengæld kun kan levere 4 gråtoner) er displayet efter min mening stadig ikke stort nok. OK, det er selvfølgelig (også) et spørgsmål om portabilitet, Amazon Kindle kommer f.eks. som de fleste øvrige med et display der kun kan levere 800×600 pixels, men 768×1024 er ikke tilstrækkeligt til at levere en en-til-en gengivelse af mange gængse bogformater, for slet ikke at nævne a4 print og iLiad har altså potentiale til at være læseapparat af andet end bestsellers i paperbackformat…

Øvrige problemer ud over dem der kan tilskrives apparatet og er nævnt i teksten ligger, som jeg ser det, primært gemt i manglen på en fungerende/accepteret åben standard for e-tekster og i forlagenes tilsyneladende frygt for eller had til deres kunder med hvad heraf følger af DRM og andre benspænd.

Som åbent tekstformat er html selvfølgelig en mulighed men det har sine begrænsninger. Den manglende default understøttelse af EPUB standarden er, selvom man via installation af FBreader kan få denne funktionalitet, et klart minus.

Men alt i alt: med en lavere pris ville jeg gladeligt anbefale iLiad til andre…

iLiad – præsentation hos iRex technologies