Så skal vi alle gøres lidt dummere…
På dagens b.dk optræder kulturministeren som stik-i-rend dreng for mediemonopolerne der ikke bryder sig om vores alle sammens licens finansierede DR’s public service på nettet.
Den udmærkede service som alle med en smartphone, internet opkoblet pc eller for dens sag skyld et TV(!) er tvunget til at betale, og som selvfølgelig bør være frit tilgængelig for alle, skal gemmes bag en login mur, kræver ministeren.
Det er tankevækkende at selveste Bertel Haarder reducerer sig til stik-i-rend dreng for et sådant felttog for mere uvidenhed, men meget symptomatisk for den regering der styrer landet… dumhed dumhed dumhed og mere dumhed og uvidenhed. Nedskæringer på uddannelse, kultur, forskning, begrænsning i adgangen til information… Tankevækkende.
Absurditeten er rammende karakteriseret andetsteds:
“Vi er som politikere sat i verden for at skabe mindst muligt bøvl og bureaukrati for befolkningen. Så at kræve login til noget, de allerede har betalt for og har fri adgang til, uden anden begrundelse, end at Danske Medier vil have det, er helt uacceptabelt”