Din viden ligger i min lomme
OpenMokos seneste påfund, alverdens viden i lommeformat, (The) Wikireader med 3 milioner Wikipedia artikler.
Den annoncerede pris for The Wikireader er 99$. For denne pris får man 3 milioner engelsksprogede Wikipedia artikler til at ha’ med i lommen. Dimsen kører på to almindelige AAA batterier der angiveligt kan holde et år.
Eftersom Wikipedia løbende opdateres er der mulighed for at downloade en 4gb opdateringsfil til at kopiere til apparatets Mikro SD kort, hvis man ikke vælger at tegne abonnement og få kortet tilsendt via snail mail.
Basic Thinking Blog sammenligner med Brockhaus i sin omtale af dimsen. Brockhaus’ 30 bind med 24500 sider fylder 1,7 hyldemeter, vejer 70 kg. og koster 2500 euro.
Interessant, interessant… Kunne man forestille sig Den Store Danske Encyklopædi i en tilsvarende offline lomme udgave til nogle få hundrede kroner. Og vil der overhovedet være behov herfor (Wikipedia eller Den Store Danske) når nu vi konstant er på?

Technorati :
Delicious :
Google Blog Search :
overskrift.dk :


