Tag Archive

opensuse 10.2, yast, apache og virtual hosts

Linux distributionen opensuse roses normalt for det grafiske konfigureringsværktøj yast, men der er en situation hvor jeg altid ender med at skulle ha’ fingrene i de gode gammeldags konfig filer.

Det er når jeg kommer til opsætning af Virtual hosts på den lokale webudvikler boks. Med yast går det altid i ged for mig. Om det skyldes yast eller brugeren bag tastaturet skal være usagt.

At sætte Apache2 op til at arbejde med en række virtuelle hosts på samme (dynamiske) ip addresse – en typisk situation hvis man laver websider – burde være / er legende nemt og simpelt.

Men jeg og yast kan simpelthen ikke sammen på dette punkt. Jeg ved det allerede inden jeg starter at der går kage i det. Og ja.
Ku’ man så ikke bare åbne en texteditor og tilpasse den/de relevante file(r)?
Problemet er at Yast overskriver og opretter og anvender adskillige af slagsen.

Well well. Her er en fremgangsmåde som fungerede for mig:

  1. Filen hosts i mappen /etc/ tilrettes så alle anvendte virtuelle hosts opremses. I linie(r) af formen
    127.0.0.1 localhost virtualone virtualtwo osv. hvor localhost er defineret som Servername i
  2. default-server.conf i mappen /etc/apache2 tilrettes så variablerne Documentroot, Servername og ServerAdmin passer. Servername vil typisk være localhost og Documentroot peger mod standard host indholdet altså f.eks. /srv/www/htdocs
  3. httpd.conf i mappen /etc/apache2 tilrettes. Tjek specielt linien Include /etc/apache2/vhosts.d/*.conf ikke er kommenteret ud.
  4. listen.conf i mappen /etc/apache2 tjekkes. Denne skal indeholde linien NameVirtualHost *:80 og linien Listen 80
  5. I mappen etc/apache2/vhosts.d placerer Yast en fil med navnet yast2_vhost.conf. Denne fil åbnes / startes med en editor og tilrettes så den indeholder indførsler i formen:
    <virtualhost *:80>
    ServerName www.domain.tld
    ServerAlias domain.tld *.domain.tld
    DocumentRoot /www/domain
    </virtualhost>
    <virtualhost *:80>
    ServerName www.otherdomain.tld
    DocumentRoot /www/otherdomain
    </virtualhost>
    (eksemplerne hentet fra Apache). Specielt er det vigtigt at være opmærksom på at indholdet i Virtual host her: *:80 skal svare til indholdet af direktivet NameVirtualHost *:80 i listen.conf og at, citat: “If you are adding virtual hosts to an existing web server, you must also create a block for the existing host. The ServerName and DocumentRoot included in this virtual host should be the same as the global ServerName and DocumentRoot. List this virtual host first in the configuration file so that it will act as the default host.”
    som eksemplet viser…
    Indholdet i den redigerede yast2_vhost.conf fil gemmes samtidig i en myvhosts.template fil samme sted så man altid kan genoprette…
  6. Efter tilretningen køres kommandoen rcapache2 configtest og evt. tastefejl rettes. Herefter køres kommandoen: rcapache2 restart-hup

Som nævnt. Fremgangsmåden virker hos mig…

Skriv kommentar -

Poster der ligner : GNU/linux - web - - -

Indrykket : 12. marts 2007 - (Læst 2031 gange)

*

om...

Weblog at bo-k dot dk - blog om blogs, nettet, IT, medier, fri software etc.

cookies

Weblog at bo-k dot dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Weblog at bo-k dot dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

følg med...

RSS Feed til din nyhedslæser Følg bloggen på twitter

find...

søg i alle indlæg:

kontakt...

kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Weblog at bo-k dot dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

weblog at bo-k dot dk : http://www.bo-k.dk/weblog/index.php