Tag Archive

Sensation: dansk avis med links!

Så vidt jeg har forstået har både den trykte udgave af avisen Information og – hvad jeg finder mere interessant – i al fald avisens website fået en ansigtsløftning. (Ja man kan vel tale om en gennemgribende remodellering).
Interessant af flere grunde: systemet bag avisens internetpræsens er Drupal og der loves: både et åbent arkiv og links(!) til nettet. Det sidste er da vist nok i dansk avis sammenhæng noget af en nyskabelse. Citat:

“Vi har samtidigt valgt at åbne vores arkiv for alle. I stedet for at pakke gamle nyheder ind bag en betalingsmur, har vi valgt at bruge vores artikelarkiv aktivt.
Information kan ikke dække alt. Derfor linker vi ud til væsentlige nyheder på internettet. Det vigtigste for avislæsere er ikke, om vi eller andre har skrevet artiklen. Vi tror, at internetbrugerne kommer tilbage til information.dk – så længe vi sender dem ud til væsentlige og læseværdige artikler.”

Jeg går ud fra at dette faktum at Information nu er ankommet til og forsøger at integrere sig i nettets store hypertekst (“Derfor linker vi ud til væsentlige nyheder på internettet”) betyder at links til avisens egne artikler er ligeså velkomne, så jeg vil – i al fald indtil videre – undtage denne avis fra min generelle link boycot af danske aviser.
Avisen Information er, som det hedder i en af nævnte kilder, “lille”.
Det minder mig om et – sikkert også noget optimistisk forsøg på at erhverve papirudgaven i en mindre kiosk i en sjællandsk stationsby for et par år siden.

Efter lidt søgen i avisstanderen spørgsmålet: “Har I Information?” .
Den unge pige bag disken efter at have tænkt sig grundigt om:
“Æh… hvilken form for information?”.

Det sidste spørgsmål kan man selvfølgelig også tage som afsæt til at fundere lidt over om man overhovedet bliver informeret af den avis?
(Se f.eks. tågesnakken om Enhedslistens endeligt – det har i årtier været denne avis’s speciale at forsøge at skabe splid i venstrefløjsbevægelser, artiklen er et udmærket eksempel på dette…)

Skriv kommentar -

Poster der ligner : informationsarkitektur - internet - løgne og medier - web - - - - -

Indrykket : 1. september 2007 - (Læst 533 gange)

*

om...

Weblog at bo-k dot dk - blog om blogs, nettet, IT, medier, fri software etc.

cookies

Weblog at bo-k dot dk anvender både 1. parts- og 3. parts cookies. Besøg på Weblog at bo-k dot dk forudsætter at du er indforstået med anvendelsen af cookies.

følg med...

RSS Feed til din nyhedslæser Følg bloggen på twitter

find...

søg i alle indlæg:

kontakt...

kontaktformular

Creative Commons Navngivelse - Ikke-kommerciel - Del på samme vilkår 2.5  Licens Weblog at bo-k dot dk is powered by WordPress etc.

Valid XHTML, Valid CSS,

weblog at bo-k dot dk : http://www.bo-k.dk/weblog/index.php